5 tegn på pissedårlig ledelse

Formålet med bogen er at skærpe bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode ledelse. Djøfbladet har samlet fem af forfatternes pointer om, hvad der kendetegner dårlige ledere.

1. Den evige dreng

En type leder, som har det med at opføre sig infantilt. Typisk lidt ældre mænd, som aldrig har opnået en form for voksen, psykologisk modenhed. Kan fx optræde fornærmende eller mobbende, eller de kan lyve eller måske ligefrem opmuntre til fysisk vold. Samtidig kan de finde på at fremhæve sig selv, almindeligvis i en atmosfære af hypermaskulinitet. Hvis det kan betale sig, optræder de måske charmerende og afbalancerede, men det kan dække over endog sadistiske træk. Den slags infantile ledere – som givetvis også kan være kvinder – har noget utilregneligt over sig og tåler dårligt kritik. To amerikanske ledelsesforskere har brugt den amerikanske præsident Donald Trump som eksempel.

2. Ringe selvindsigt

Det er karakteristisk for dårlig lederadfærd, at lederen er blind for, at hans/hendes adfærd er uønsket. Der er ledere, som giver den på alle tangenter og bilder sig ind, at de er gode og kompetente, mens medarbejderne opfatter dem som ubehagelige, opfarende, diktatoriske, snu og lunefulde. De fleste ledere mangler selvindsigt og har en urealistisk og opblæst opfattelse af sig selv, og hvilken indflydelse de har. Der er således et skisma mellem lederes optræden, og hvordan medarbejderne opfatter dem, og den fraværende selvindsigt indebærer, at ledere overvurderer deres evne og kapacitet til at løse opgaver. Det er ødelæggende for relationen til medarbejderne. Når de først har oplevet, at en leder har skuffet dem, opstår der en mistillid, som ofte hænger ved.

3. Korrumperet af magt

Når lederen mangler selvindsigt, tyr han/hun lettere til magtmisbrug og nedvurderer medarbejderes potentiale. Og hvis lederen opfører sig sådan, risikerer det at gøre medarbejderne demotiverede, mindre effektive, og i sidste ende bliver organisationen måske dårligere. Det er ikke sikkert, lederen gør sig skyldig i magtmisbrug fra starten, men det kan komme lidt efter lidt. Lederen lader sig rive med af sin magt, uanset at han/hun måske går for at være populær og succesfuld, og selv om lederen måske ellers er kendt for at være fornuftig og psykologisk moden. Da magten – uanset om den er formel eller uformel – risikerer at korrumpere lederen på en eller anden måde, er det vigtigt at være bevidst om den snigende magtfuldkommenhed, som alle ledere risikerer at komme ud for.

4. Destruktive ledere

Det er altid medarbejdernes oplevelse af deres leder, der gælder og skal tages alvorligt. Dermed er det ikke alene op til lederen selv – eller lederens chef – at tage stilling til, om den pågældende leder har udøvet pissedårlig ledelse. Når medarbejderen oplever dårlig ledelse eller decideret ond ledelse af krænkende karakter, så er det for offeret en uangribelig oplevelse. Destruktive ledere er angiveligt hverdagskost – også i dag – og historisk mangler der ikke eksempler på forfærdelige, hjerteskærende eksempler på ledere, hvis adfærd blev katastrofal for menneskeheden. Eksempelvis førere, kejsere, præsidenter og formænd, som blev kaldt onde tyranner, despoter eller voldsherskere.

5. Den psykopatiske

Det mest effektive, man kan gøre for at skaffe sig pissedårlig ledelse, er at ansætte ledere med afvigende eller dyssocial personlighedsstruktur – også kaldet psykopater. De kan ikke blot finde på at lyve, stjæle, bedrage og tilsidesætte alle sociale normer. Nej, nogle af dem fornøjer sig også med det. Og en del mangler tilsyneladende empati, dvs. evnen til at sætte sig ind i andres følelser. Det påstås, at der er flere med diagnosen dyssocial personlighedsstruktur blandt topledere end i andre grupper, men det er svært at afgøre, fordi de ofte er i stand til at bluffe ved fx ansættelsessamtaler. Dette kan være særlig vanskeligt at gennemskue, hvis en organisation i en periode har stor udskiftning i ledelsen.