Drømmer du om deltid?

Ti pct. af djøf-kvinderne og fire pct. af djøf-mændene er på deltid – forstået som at de har en aftalt arbejdstid på mindre end 35 timer om ugen inklusive frokost.

Det viser de nyeste tal, som Djøf har. De er fra en undersøgelse i 2014 med svar fra 1.236 djøfere.

Der er ingen nævneværdig forskel på andelen af djøfere på deltid i henholdsvis offentlig og privat sektor, viser undersøgelsen.

Kunne du godt tænke dig at komme på deltid?

Så kan du her få nogle gode råd om argumenter over for chefen og de faldgruber, du skal passe på.

Kom med et konkret forslag

Vil du på deltid, er Djøfs Jobunivers det forkerte sted at starte.

Et hurtigt kik på cirka 300 opslåede djøf-stillinger afslører nul deltidsstillinger.

”Deltid er noget, du aftaler med din arbejdsgiver. Derfor skal du finde de argumenter, som gør, at din arbejdsgiver også kan se fordelen,” forklarer lønforhandlingschef i Djøf, Helene Rafn.

Første skridt er at gøre sig klart, hvad det er, du selv har brug for: Er det en fridag om ugen? Er det at gå en time før hver dag? Er det at gå tidligt to eftermiddage om ugen?

”Du skal levere et konkret og praktisk tænkt forslag til din chef, både om tid og opgaveportefølje – for han/hun vil have svært ved at forholde sig til et uspecificeret ønske om deltid.”

Giv signal om fleksibilitet

Du skal samtidig have tænkt igennem, hvordan dine behov passes ind i netop dit kontor og have argumenter klar, som gør, at din chef også kan se fordelen.

”Signaler fleksibilitet – det er enormt vigtigt,” siger Helene Rafn.

Er der noget, som arbejdsgiverne er forbeholdne overfor, så er det at få en arbejdskraft, som er mindre fleksibel, siger hun.

Tilbyd fx, at du godt kan bytte din faste frieftermiddag til en anden dag, hvis der opstår et særligt behov. Eller at selvom fredag er din faste fridag, så bytter du gerne, hvis din chef har behov for at lægge et kontorseminar på en fredag. Eller at du godt kan skrue lidt op og ned i tid, hvis noget brænder på og så holde mere fri på et andet tidspunkt.

På forhånd har du dét kort på hånden, at din arbejdsgiver godt ved, at du bliver en stabil djøf-arbejdskraft, som formentlig bliver i jobbet i nogle år, hvis du kommer på deltid, pointerer Helene Rafn.

Bekymret for karrieren

Dét, som djøf-medlemmerne især er bekymrede for, når de overvejer deltid, er deres karriere.

”’Kan jeg tillade mig sådan at melde mig ud?’ Dét spørgsmål får jeg rigtig tit,” siger Lina Matz fra Djøfs Karriere og Erhverv.

”For sådan føler de det. Ikke kun i forhold til chefen. Også i forhold til kollegerne – kan jeg tillade mig det over for dem.”

Hendes svar er, at man skal tænke karriere på den lange bane.

”En periode på deltid slår ikke en karriere ned. Karriere handler om meget andet end at kunne være standby 24/7. Det handler om at byde ind på opgaverne, og det ødelægger en deltidsaftale ikke.”

Helene Rafn er enig.

”Vi har ingen dokumentation for, at deltid sætter Djøfs medlemmer tilbage i karriere.”

Der er dog måske én karrierehæmmende faktor, tilføjer hun.

Det bliver mindre attraktivt med hurtige jobskifte, fordi man typisk ikke kan tage sin deltid med over i et nyt job.

Mister ikke points ved lønsamtalen

Helene Rafn afviser, at de deltidsansatte djøfere mister points ved lønsamtalen eller står bagest i køen.

Dels er djøfere på deltid selv meget opsatte på at holde sig til, når der er lønsamtale, forklarer hun.

Dels rådgiver Djøf medlemmerne om, at de kan bruge deltidsaftalen som løftestand til at forhandle løn.

”Dit argument er, at det er billigt at give dig en lønstigning, når du er på deltid,” forklarer hun.

Der er fx eksempler på, at et medlem har sagt til sin chef: ’For 37 timer får jeg 37.000 kr., på 30 timer skal jeg egentlig have 30.000 kr., men jeg er en fleksibel og stabil arbejdskraft, så giv mig 32.000’ – og har fået det.

Fleksibilitet eller bare gratis arbejde

Men hvad, hvis man ikke kan holde sin deltid, fordi opgaverne løber af med én, og man ikke kan nå det hele på de færre timer?

Skal du så være fleksibel og af og til lægge nogle gratis timer eller svare mails derhjemme til gengæld for, at du har fået din deltidsaftale?

”Det må du tage en personlig afvejning af afhængigt af omstændighederne. Næsten ingen djøfere har i dag en nagelfast arbejdstid,” siger Helene Rafn.

Hvad du skal gøre, afhænger af de konkrete omstændigheder, mener hun.

”I nogle jobsituationer er det win-win for både dig og din chef, hvis du er lidt fleksibel i din ende af tovet, fordi du så får fleksibilitet til dig selv tilbage i den anden ende. I andre jobsituationer er det vigtigt at holde fast i den aftalte arbejdstid.”

Få styr på opgaveporteføljen fra start af

Lina Matz mener, at meget af svaret ligger i dén drøftelse af opgaveporteføljen, som man skal tage med chefen, når man indgår aftalen om deltid.

”Den bliver alt for tit ikke taget detaljeret nok. Det er afgørende vigtigt, så man ved, hvor man står. Man skal være benhård klar i sin forventningsafstemning og udmelding i forhold til, hvad man kan nå på den nedsatte tid. Man skal ikke uforvarende og på grund af evig dårlig samvittighed komme til at betale dobbelt for deltid.”

Derfor anbefaler hun og Helene Rafn da også, at man lægger ud med en midlertidig ordning, fx seks måneder, så man kan se, hvordan det går.

”Men man skal gå ind i dét her med åbne øjne. Nogle gange koster fleksibilitet altså noget,” understreger Helene Rafn.

Hun eksemplificerer det med de advokatkontorer, som nogle gange tilbyder en deltidsstilling i form af en 37-timers stilling

”Forstået sådan her: ’Du får mindre i løn end dine kolleger, som arbejder 46-47 timer om ugen, til gengæld lover vi dig, at du kan holde din arbejdstid nede på 37 timer’.”

DJØF siger nej til ret til deltid til småbørnsforældre

I Sverige har forældre med børn under 8 år haft en ret til at gå på deltid siden 1995.

Det har der fornylig også kørt en debat om, hvorvidt vi herhjemme burde have en lignende ret.

Det vil Djøf dog ikke kæmpe for.

”Nej, en kollektiv ret til deltid vil være at skyde os selv i foden,” siger Djøfs arbejdslivspolitiske chef, Edith Jakobsen.

For alle tal, også Djøfs, viser, at det især er kvinderne, der tager deltid.

”Ikke mindst i lyset at, at danske kvinder er særdeles godt uddannede, giver det ikke mening rent samfundsøkonomisk at gå efter at fremme en deltidskultur, som kan have store ligestillingsmæssige konsekvenser – både i forhold til løn og pension og i tilfælde af skilsmisse,” siger hun.

Deltid kan være en god løsning for den enkelte i en periode, understreger Edith Jakobsen.

”Men som kollektiv ret vil det betyde, at primært kvinder vil blive regnet for mere ustabil arbejdskraft. Og det har ingen interesse i, hverken kvinder, mænd eller samfundet.”

Både hun og lønforhandlingschef Helene Rafn pointerer dog, at man ude på en arbejdsplads godt kan blive enige om, at man gerne vil have muligheden for ’børnedeltid’ skrevet ind i husaftalen.

Og så vil Djøf til enhver tid gå ind og bakke op om, at man får aftalen igennem,” siger Helene Rafn.

 

FAKTA OM DELTID

Deltid har betydning for ferie, løn/dagpenge under barsel og pensionsindbetaling med mere. Tjek det på djoef.dk/deltid.

En særlig advarsel til forældre:

Hvis du går på deltid efter, at du er blevet forælder, men samtidig planlægger at få et barn mere, så gør din deltidsaftale midlertidig. For ellers får du kun deltidsløn, deltidsbarselsdagpenge og pensionsindbetaling svarende til deltidsløn, når du går på barselsorlov med dit næste barn.