E-demokrati gør borgere politisk aktive

Da Islands økonomi kollapsede i 2008, tog Róbert Bjarnasons bedstefar resolut en sort affaldssæk og gik i banken for at hæve sine penge. Han vendte slukøret hjem. Med uforrettet sag og en bristet tro på det islandske bankvæsen. Det var meget mere end en økonomisk krise, der udspillede sig på Island, pointerer it-iværksætter og barnebarn Róbert Bjarnason.

”Det var en endnu større krise i tillid til det politiske system og institutionerne. Man så lignende reaktioner i andre lande, men det var særligt udtalt i Island på grund af situationens dramatiske natur,” forklarer han.

I dag er den globale finanskrise overstået, men tilliden til de folkevalgte er langtfra genvundet. Edelman Trust Barometer 2015’s undersøgelse af 27 lande har vist, at tilliden til regeringerne i de pågældende lande, der bl.a. inkluderer USA, Storbritannien og Rusland, ligger i bund. Og en måling foretaget af Norstat for Altinget.dk afslørede i ­juni 2015, at kun 28 procent af danskerne har tillid til deres ­politikere. 

Tillidskrise og politikerlede

Tillidskrisen har fungeret som katalysator for en række ­e-demokratiske tiltag. Initiativer, hvor man har brugt kommunikations- og informationsteknologi til at styrke vælgernes interesse i og indflydelse på de politiske processer.

Fx på Island, hvor Róbert Bjarnason og hans ven ­Gunnar Grimsson stillede spørgsmålet: ’Hvordan kan vi give folk mere indflydelse og bygge broer mellem borgere og ­politikere?’

Svaret blev i første omgang hjemmesiden ’Skyggeparlamentet’, der officielt blev lanceret i februar 2010. Her kunne ­borgerne komme med idéer og kommentere på ­lovforslag, der var under behandling i Altinget.

Få dage før byrådsvalget i Reykjavik i 2010 blev hjemme­siden ’Skyggebyen’ så sat i søen. Alle partier, der stillede op til valget, fik tilbud om at få deres egen platform på hjemmesiden, hvor de kunne komme i kontakt med vælgere og præsentere deres politik.  

”Det var en sær situation. Et nyt parti, der kaldte sig ’Det bedste parti’, stillede op som en joke. I meningsmålingerne lå de til at få omkring 40 procent af stemmerne, men de havde ikke noget valgprogram ud over sjove forslag, som at kælezoo skal have isbjørne, og at de ville bryde alle deres valgløfter. Folk begyndte at spekulere på, om de virkelig kunne stemme på det her parti. Så da vi tilbød dem deres egen platform, sprang de på med det samme og bad deres støtter om at skrive, hvad de ønskede, at partiet skulle arbejde for, når det kom ind,” fortæller Gunnar Grimsson.

I ugen før og efter valget besøgte 40 procent af vælgerne ’Skyggebyen’, og ’Det bedste parti’ modtog over 1.000 idéer. Da partiet blev valgt ind og indgik i en ­flertalskoalition med Socialdemokraterne, blev det besluttet, at ’Skyggebyen’ ­under det nye navn ’Bedre Reykjavik’ skulle integreres i ­byens ­administration, så borgerne permanent kunne komme til ­orde digitalt. Hver måned bliver de 15 mest populære idéer ­behandlet, og mere end 500 idéer er blevet godkendt.

I 2011 kom portalen ’Bedre lokalkvarter’ til. Her kan Reykjaviks indbyggere én måned hvert år fremlægge idéer til nye tiltag i deres lokalmiljø. Fx en ny cykelsti eller udendørs motionsredskaber. Når fristen for forslag er udløbet, undersøger man, hvilke idéer der kan lade sig gøre, og hvor meget hvert tiltag vil koste. Derefter bliver forslagene sat til elektronisk afstemning. Der bliver afsat 2 millioner euro ­årligt til ’Bedre lokalkvarter’, og omkring 420 projekter er blevet ­realiseret de seneste fire år.

Crowdsourcing af lovforslag i Finland

Siden 1. marts 2012 har borgere i Finland kunnet fremsætte deres egne lovforslag på en hjemmeside drevet af det finske justitsministerium, og hvis mere end 50.000 stemmeberettigede borgere støtter forslaget, er den finske Rigsdag forpligtet til at behandle det. ’Medborgerinitiativet’ kaldes tiltaget. Indtil videre har seks forslag opnået det fornødne antal stemmer, og ét af dem er blevet vedtaget, hvilket betyder, at personer af samme køn kan indgå ægteskab i Finland fra 2017.

I stedet for at gå direkte til Justitsministeriets hjemmeside med et lovforslag kan borgere starte med at fremlægge det på online-platformen ’Åbent Ministerium’, hvor man kan ­samle støtte fra andre aktivister og få hjælp til at forbedre sit forslag. Joonas Pekkanen, der er medstifter af ’Åbent Ministerium’, fortæller, at man har advokater til at hjælpe med at lægge sidste hånd på forslagene, men størstedelen af arbejdet gøres af borgere på hjemmesiden. Brugerne er aldersmæssigt en blandet skare.

”Jeg havde måske forventet, at det mest ville være de unge, der brugte hjemmesiden, men det er ikke tilfældet. Forslaget om ægteskab for personer af samme køn tiltrak flest unge, men det var mest ældre, der arbejdede på et forslag om, at svenskundervisning fortsat skal være obligatorisk i skolen,” fortæller Joonas Pekkanen.  

Uffe Elbæk fra Alternativet har i øvrigt stillet forslag i Folke­tinget om oprettelsen af et tilsvarende ’Åbent Mini­sterium’ i Danmark. 

Spansk onlinesucces

Hvor effektive e-demokratiske værktøjer kan være, er det spanske parti Podemos måske det bedste eksempel på. Det spanske parti, der blev lanceret i januar 2014 i kølvandet på den venstreorienterede protestbevægelse 15M, har primært brugt online-platforme og sociale medier som kanaler for mobilisering og organisering. Med kun fem måneder på bagen lykkedes det i slutningen af maj 2014 for partiet at opnå knap otte procent af de spanske stemmer og få stemt fem kandidater ind i Europa-Parlamentet. 

For Podemos er inddragelsen af ­borgerne i den politiske beslutningsproces alfa og ­omega. Derfor valgte partiet, at ­alle ­borgere via den digitale platform ’Agora’ kunne stemme på de kandidater, man ønskede ­skulle stille op til Europa-Parlamentsvalget. På det sociale medie ’Reddit’ har man desuden oprettet debatplatformen ’Plaza Podemos’. Her stiller partiets politikere op til spørgesessioner, og man ­arbejder sammen om at udarbejde partiets politik.

Podemos ville næppe have eksisteret, hvis det ikke var for internettet, lyder vurderingen fra partimedlem Nagua Alba, der er ansvarlig for sociale medier hos Podemos. 

”Vi mener, at alle har ret til at deltage i politik – også dem, som ikke har tid til at gå til møder – og internettet gør det muligt. Du kan deltage, når du har tid, og i den grad du ­ønsker. Desuden tillader internettet, at folk, der arbejder på det her projekt, kan komme i kontakt med hinanden og ­skabe netværk af borgere, som kan reflektere og debattere – ikke kun i Spanien, men over hele verden,” siger Nagua Alba.  

På spørgsmålet om e-demokrati vil være fremtidens demokrati, lyder Nagua Albas svar:

”Hvis den gør det nemmere for institutioner at tjene folket og for borgere at deltage i politiske beslutningsprocesser, så ja. Men hvis e-demokrati reduceres til en æstetisk mekanisme, der skjuler nøjagtigt den samme politiske struktur, så nej.”   

E-demokratiske initiativer kan betyde mere politisk deltagelse og give borgerne en følelse af, at de har indflydelse, mener lektor ved RUC Julie Uldam, der forsker i civic engagement, politisk kommunikation og sociale medier.

”Der er rigtig mange borgere, der er desillusionerede i forhold til den politiske verden, fordi de ikke føler sig repræsen­teret af politikerne, og i en dansk kontekst er Folketinget meget langt væk og elitært,” pointerer hun.

Julie Uldam mener, at Christiansborg og de fleste kommuner langtfra udnytter de digitale mediers muligheder for ­borgerinvolvering i den politiske proces. 

”På partiniveau bruger de politiske partier og deres kandidater i stigende grad sociale medier til at kommunikere. Men langt de fleste nøjes med at poste, update, tweete og svarer yderst sjældent på kommentarer. Dermed kommunikerer de til deres vælgere frem for at indgå i dialog og kommunikere med borgerne. Det reducerer borgerne til vælgere. Der er selvfølgelig undtagelser, især hos Alternativet og Enhedslisten,” forklarer hun.

Selvom den danske stat er kommet relativt langt med ­digitaliseringsstrategi, er det langtfra det samme i forhold til borgerinvolvering, hvor Danmark halter bagefter, lyder Julie Uldams vurdering. 

”Men lige præcis digitaliseringsplanen kan bruges til at facilitere digital borgerinvolvering, fordi den giver flere borgere – inklusive ældre og til dels socialt udsatte – bedre mulighed for at deltage,” påpeger hun.