Har du styr på din tid?

Nogle ting sker så umærkeligt, at man ikke engang når at lægge mærke til, at det er sket. Lige pludselig er det en del af ens virkelighed, og man kan ikke begribe, at det ikke altid har været sådan. Sådan en umærkelig, omvæltende forandring er det grænseløse arbejdsliv.

Da en ekspertgruppe nedsat af Beskæftigelsesministeriet for nylig skulle anbefale, hvordan arbejdsmiljøet i Danmark kan forbedres, pegede de bl.a. på en ’grænseløshedspolitik’ som en mangelvare på det danske arbejdsmarked.

Lektor ved Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet, Janne Gleerup, der er én af ekspertpanelets 15 forskere, fortæller, at stigende grænseløshed giver et stort pres på den enkelte medarbejder.

”Der er sket en udvikling mod større grænseløshed, og det betyder, at presset i forhold til at have et godt arbejdsliv og en god balance er blevet større. På den måde risikerer vi, at der ikke er fornøden bæredygtighed. Vi har simpelthen for mange forskellige muligheder for at arbejde på tværs af grænser mellem arbejde og privatliv. Smartphonen er jo ofte det første og det sidste, vi tjekker på en dag,” siger Janne Gleerup.

Blandt ekspertpanelets forslag lyder det blandt andet, at ”den klare opdeling mellem arbejdsliv og fritidsliv ikke er til stede i det moderne arbejdsliv. Det skal derfor være tydeligt for alle ansatte, hvilken politik der gælder på området. Fx hvornår det forventes, at ansatte svarer på mails og forventes at være tilgængelige og arbejde ’uden for normal arbejdstid’.” 

En ny udfordring

Grænseløshed er ikke et nyt fænomen. For en særlig gruppe har grænsen mellem arbejdsliv og privatliv altid været utydelig.

”Man har ofte talt om det i forhold til mennesker, hvor meningen med arbejdet og meningen med livet er sammenfaldende, og hvor grænserne mellem arbejde og privatliv er meget utydelige. For dem har denne problematik altid eksisteret, men vi kan nu se, at andre grupper, der tidligere har haft tradition for at holde fri, når de tager hjem fra arbejde, også får sværere ved at sætte grænser,” siger Janne Gleerup.

Anders Raastrup Kristensen har tænkt og skrevet om det grænseløse arbejdsliv i store dele af sit eget arbejdsliv. Han er ekstern lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, ph.d., foredragsholder og forfatter til bøgerne ’Det grænseløse arbejdsliv’ og ’Strategisk selvledelse’. Ifølge ham indeholder det grænseløse arbejdsliv både problemer og muligheder.

”Nye teknologier har gjort, at vi altid kan have vores arbejde med os. Bagsiden af medaljen er, at arbejdet ikke er noget, vi tager hen til, men noget, vi har med os. Derfor er vi nødt til at finde ud af, hvordan vi kan slukke for arbejdet, og det er den store udfordring,” siger han. 

Anders Raastrup Kristensen definerer det grænseløse arbejdsliv som et arbejdsliv, hvor man kan arbejde uafhængigt af tid og sted. Da vi ikke længere nødvendigvis behøver møde ind på kontoret og være dér fra 8-16, får arbejdet en ny betydning. Vi skal nu selv til at definere, hvad arbejdet er. Ifølge Anders Raastrup Kristensen er der to faktorer, som har forårsaget det grænseløse arbejdsliv.

”Den første faktor er den teknologiske udvikling. Det indbefatter internettet, nye arbejdsplatforme, smartphones, osv. Den anden faktor er et skift i type af arbejde fra at være mere manuelt og fysisk arbejde til i højere grad at være vidensarbejde. Det vil altså sige, at arbejdet foregår inde i hovedet,” siger han. 

Vi vil ikke tilbage

Det grænseløse arbejdsliv er med andre ord et vilkår for den moderne vidensarbejder. Mange virksomheder har da også, med forventninger om højere produktivitet og trivsel, aktivt taget den nye virkelighed til sig – særligt i it-branchen. Microsoft har eksempelvis været førende for det fleksible arbejdsliv med deres ’New World of Work’. Et projekt, hvor de søger at hjælpe virksomheder med at arbejde klogere og mere fleksibelt – selvfølgelig med hjælp fra de nyeste Microsoft-teknologier. 

Men det er ikke kun virksomhederne, der har forstået fleksibilitetens potentiale. Det er de færreste medarbejdere, der ville have lyst til at give deres nye muligheder fra sig.

”Medierne har en tendens til at vinkle på stress, ubalance og al slags dårligskab. Men det er interessant, at der ikke er nogen, der vil tilbage til et ufleksibelt arbejdsliv: ikke at kunne arbejde hjemme, ikke at have smartphones, ikke at kunne deltage i formiddagsarrangementer på børnenes skole. Det er værdifuldt for mange at kunne integrere arbejde i alle andre dele af sit liv. Jeg har talt med mange arbejdere, der ikke har den fordel,” siger Anders Raastrup Kristensen.

Næsten 30 procent af arbejdsstyrken havde haft en hjemmearbejdsdag inden for de seneste fire uger, da Danmarks Statistik undersøgte hjemmearbejde i 2017. Og mange sætter pris på fleksibiliteten. En undersøgelse af akademikernes psykiske arbejdsmiljø fra Akademikerne viser en tæt sammenhæng mellem fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv. 67 procent af akademikere, der i høj eller meget høj grad selv kan placere deres arbejdstid, har en god balance mellem arbejde og privatliv.

Den store frihed og fleksibilitet, der er forbundet med det at arbejde, giver imidlertid også en række nye problemstillinger.

”Der er ikke længere i samme grad nogen, der står på nakken af dig, så længe du leverer. Og derfor kan du have en følelse af, at du lige skal have lavet de her opgaver. Man går rundt og pisker sig selv i stedet for at blive pisket af andre,” siger Anders Raastrup Kristensen.

(Artiklen fortsætter efter boksen).

Den svære balance

Flere danske undersøgelser viser da også, at mange vidensarbejdere har vanskeligheder med at forlige sig med den større fleksibilitet.

En undersøgelse blandt Dansk Magisterforenings medlemmer i 2016 viste, at hver anden havde svært eller meget svært ved at balancere arbejdsliv og privatliv.

Netop balancen mellem arbejdsliv og privatliv har været diskuteret inden for arbejdslivsforskningen de seneste 40 år. I begyndelsen handlede begrebet work-life-balance om at skabe den perfekte balance mellem sit arbejdsliv og privatliv, så medarbejderne var så produktive på arbejdet som muligt.

Begrebet har rod i en amerikansk kontekst, og forskningens fokus handlede især om, at man arbejdede for meget.Derfor var den rette balance mellem arbejde og privatliv nøglen til den produktive medarbejder. I Danmark har man i de fleste brancher ikke haft den samme tradition for manisk overarbejde, som man kender fra USA eller Storbritannien. Den amerikanske finans- og it-branche er eksempelvis berygtet for maratonagtige arbejdsuger. 

Men meget er også sket siden slutningen af 80’erne, da man først begyndte at tale om work-life-balance. Selvom det måske føles som en evighed for mange, er det ikke meget mere end 15 år siden, at mange gik rundt med en Nokia 3310, der ikke kunne komme på internettet. Det er ikke mere end 11 år siden, at den første iPhone blev lanceret.

Det grænseløse overarbejde?

På den ene side har øget fleksibilitet en god indvirkning på vores balance mellem arbejde og privatliv. Der er dog også tegn på, at større fleksibilitet resulterer i, at vi ikke arbejder klogere, men mere. Virksomhederne tillader nemlig ikke fleksibilitet for deres blå øjnes skyld.

”Virksomheder gør det jo, fordi det er i deres interesse. Det kommer ofte dem til gode. Det er ikke et 1:1-forhold,” siger Anders Raastrup Kristensen.

Han fortæller også, at der er en grundlæggende skævvridning i vores samfund mellem arbejde og privatliv. Det er nemlig ofte arbejdet, der bliver prioriteret over alt andet.

”Vi forventer en høj grad af fleksibilitet i vores familieliv. Arbejdssiden har en meget mere formaliseret diskussion af forventninger og ansvar. Det er fx de færreste, der har arbejdstidsskemaer derhjemme,” siger han.

Overvurderet arbejdstid

Udviklingen fra det industrielle arbejdsliv til det grænseløse, hvor medarbejderen selv har et stort ansvar for at planlægge og løse sine arbejdsopgaver, har også det resultat, at mange tror, at de arbejder meget mere, end de rent faktisk gør.

Tilbage i 2014 viste Rockwool Fonden i en undersøgelse, at ansatte i alle sektorer overvurderede deres arbejdstid. For medarbejdere inden for finansiering og forsikring blev arbejdstiden skudt over med 3,34 timer om ugen. Inden for kommunikation og information blev arbejdstiden overvurderet med 2,92 timer.

Denne omstændighed er tæt knyttet til det grænseløse arbejdsliv, mener Anders Raastrup Kristensen. Øget fleksibilitet giver nemlig også en fornemmelse af, at man hele tiden er på arbejde. Det kan resultere i, at mange får en lidt speciel oplevelse af deres arbejdstid, fortæller han.

”Folk rapporterer, at de arbejder 12 timer om dagen, selvom det måske ikke er sandt. Nogle bruger disse tal til at slå folk i hovedet, men det bør i stedet få dem til tænke over, hvorfor de tror, at de arbejder så meget,” siger Anders Raastrup Kristensen og tilføjer:

“Folk ser arbejdet som noget, der hele tiden presser. Arbejde er lige pludselig alt det, der tager tid væk fra deres børn eller deres fritid. Det er ikke for at forklejne, at mange familier har det hårdt, men det er også et pres, man giver sig selv,” siger han.

Presset, man giver sig selv, hænger uløseligt sammen med telefonens udvikling. Hvor den gamle Nokia 3310 markerede overgangsfasen til det grænseløse arbejdsliv, er Apples iPhone om noget billedet på det evigt tilgængelige, evigt forstyrrende og evigt mobile arbejdsliv. Netop derfor er det grænseløse arbejdsliv ikke længere et valg. Det er et vilkår.