Syge børn mindsker chancen for at blive chef

Akademikermænd, der ofte passer syge børn, har en ringere karriereudvikling end dem, som ikke gør det. Det viser en statistisk undersøgelse fra de svenske akademikeres centralorganisation Saco.

I Sverige får forældre dagpenge, når de er hjemme med syge børn. Sacos analyse, som bygger på tal om 190.000 svenske akademikere, undersøger sammenhængen mellem 'barns sygedage', barselsorlov, barselsdagpenge/dagpenge ved barns sygdom – og så løn og forfremmelser. (Se mere om undersøgelsen i boksen nederst i artiklen).

Analysen viser, at mændene relativt set rammes hårdere på karrieren af at tage mange 'sygt barn'-fraværsdage, end kvinderne gør.

Chefer noterer sig mænds prioritering

Også barselsorlov trækker relativt set mere ned i de svenske akademikermænds karriere end i kvindernes.

Selvom mændene i undersøgelsen typisk holder kortere barselsorlov end kvinderne, mindsker det deres sandsynlighed for at få et chefjob mere end for de kvindelige kolleger.

Kenneth Reinicke, mandeforsker på Roskilde Universitet, mener, at den præcise årsag er svær at udlede.

"Men det kan måske skyldes, at de mænd, som både tager lang barselsorlov og børns sygedage demonstrerer med deres valg, at de prioriterer deres familie højere eller lige så højt som karrieren," siger han.

"Det kan af nogle chefer tolkes, som om disse mænd ikke ønsker at betale den 'pris', det koster at komme til tops i karrierehierarkiet."

Akademikerkvinder betaler 'mødrepræmie'

Til gengæld betaler akademikerkvinderne – ifølge den svenske undersøgelse – på forhånd og uanset hvad en ´karrierestraf´, fordi de forventes at blive mødre og prioritere moderskabet.

Det understregede Sacos formand, Göran Arrius, da også, da han præsenterede undersøgelsen:

"Mandlige akademikere har stadig 16 procents højere chance end deres kvindelige kolleger for at blive chefer, på trods af at kvinderne i mange tilfælde har bedre eksamensresultater fra universitetet."

Denne forskel kan ifølge rapportens forfattere tolkes som, at akademikerkvinder generelt betaler en 'risikopræmie' i form af langsommere lønudvikling og færre forfremmelser, fordi de forventes at være væk i lang tid på barselsorlov og måske derefter også ønsker at gå på deltid.

"Mændenes 16 procents højere sandsynlighed for et chefjob kan ses som et udtryk for denne 'risikopræmie'," konkluderer rapportens forfattere.

Djøf: Ja, kvinderne betaler

Djøf har ikke egne tal, der viser, om der er en sammenhæng mellem fraværsdage i forbindelse med sygt barn og barselsorlov.

Men arbejdslivspolitisk chef i Djøf Edith Jakobsen siger, at der ingen tvivl er om, at danske akademikerkvinder også betaler en 'karrierestraf”.

"Alene forventningen om, at kvinderne tager hovedparten af barselsorloven, betyder, at kvinder ikke har samme vilkår for at realisere en lederkarriere som mænd," siger hun.

En ny livsindkomstanalyse viser da også, at danske mandlige jurister, politologer og økonomer har over ni mio. kr. mere i disponibel indkomst – svarende til 30 pct. – over et livsforløb end deres kvindelige fagfæller, påpeger hun.

Jo højere uddannelse, desto større er forskellen mellem danske mænd og kvinder med samme uddannelsesniveau.

"De store forskelle er bl.a. begrundet i individuelle til- og fravalg, men ingen træffer jo valg løsrevet fra kulturelle normer og økonomi. Derfor er det nødvendigt med politiske løsninger – herunder lovgivning – så mænd tager en større del af barselsorloven end i dag.”