Kritik af vismænds SU-anbefaling: "Det er useriøst"

Kan man lave en anbefaling om, at SU’en på kandidatuddannelsen skal omlægges 100 procent til lån, hvis man kun har undersøgt, hvad der sker, hvis man omlægger 10 procent?

”Det er useriøst,” mener Djøfs forsknings- og uddannelsespolitiske chef, Wenche Marie Quist.

”Man kan ikke konkludere så meget på så lidt,” siger hun.

Lad os springe tilbage til start: De økonomiske vismænd fremlagde tirsdag en række økonomiske anbefalinger, der har vakt en del opsigt, herunder særligt forslaget om hel eller delvis erstatning af SU’en på kandidatuddannelser. Vismændene anbefaler, at støtten fremover gives som lån.

De studerende, Akademikerne, Djøf, Dansk Magisterforening og mange andre har kritiseret anbefalingerne. Et af argumenterne har været, at omlægning til lån vil svække bachelorstuderendes incitament til at studere videre på kandidaten.

Formand for De Økonomiske Råd, Michael Svarer, udtalte imidlertid ved fremlæggelsen af anbefalingen, at disse konsekvenser ville være små. Han tilføjede desuden, at den nuværende støttemodel rent faktisk øger indkomstuligheden, eftersom kandidatuddannede tjener flere penge end bachelor- og erhvervsuddannede over et livsforløb.

Men den undersøgelse af, hvilke konsekvenser en omlægning til lån vil få, som vismændenes rapport bygger på, flugter ikke med den politiske anbefaling ifølge Wenche Marie Quist:

”Det er vanskeligt at se vismændenes rationale bag konklusionen.”  

At konkludere 100 procent ud fra 10 procent

Men hvad er rationalet så?

Vismændenes rapport, ’Dansk økonomi, forår 2018’, rummer et afsnit om de forventede konsekvenser af ændringer i uddannelsesstøtten. Her er der bl.a. foretaget en beregning baseret på en model, der oprindeligt er konstrueret til at beskrive svenske forhold. Modellen er søgt tilpasset danske forhold og undersøger, hvad der vil ske, hvis man reducerer SU-stipendierne med 10 procent og laver en tilsvarende forøgelse af det mulige SU-lånebeløb.

Vismændene anbefaler således en hel eller delvis omlægning af SU’en til lån på kandidatuddannelsen. Men modellen, der understøtter denne anbefaling, undersøger kun konsekvenserne af en omlægning af 10 procent af både bachelor og kandidat-SU’en. Ifølge modellens 10-procents-omlægning vil andelen af studerende, som fuldfører en videregående uddannelse, kun falde med 0,28 procentpoint. Men der tages således ikke højde for, hvor mange bachelorstuderende der vil undlade at fortsætte på kandidaten, hvis SU’en lægges 100 procent om til lån.

Det svar kan man måske komme nærmere i en undersøgelse foretaget blandt Djøf-studerende tilbage i 2016. Her svarede 36 procent af de studerende, at de ville overveje ikke at fortsætte på kandidatdelen, hvis SU’en på kandidatdelen blev lånefinansieret.

Dette resultat er for forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf Wenche Marie Quist oplagt at lægge stor vægt på:

”Djøfs undersøgelse handler netop om, hvad danske studerende selv vurderer, de vil gøre, og det er jo det, der er det helt centrale spørgsmål. Det er derfor også tankevækkende, at DØR henviser til undersøgelser af bl.a. chilenske og sydafrikanske studerende, når de skal forklare, hvordan studerende regerer på muligheden af at kunne låne til uddannelse. Det er sammenligninger, vi i Djøf ikke ville give os i kast med.”

Professor: Undersøgelse underbygger ikke anbefaling

Mette Ejrnæs er professor i økonomi på Københavns Universitet og har været tilknyttet rapporten som særligt sagkyndig. Hun finder det problematisk, at undersøgelsen ikke umiddelbart flugter med anbefalingen.

”Jeg synes, det er et problem, at de bruger en model, der er udviklet til det svenske system, og anvender den til at lave en generel nedsættelse, når den politiske anbefaling er skruet sammen på en anden måde.”

Samtidig hæfter hun sig også ved den manglende præcision af, hvordan omlægningen reelt skal laves:

”Skal det være helt eller delvist lånefinansieret? Skal der stadig være SU? Hvordan skal tilbagebetalingsmodellen fungere? Der er mange ting, som stadig er på skitseplan.”

Hun mener dog ikke, at anbefalingerne dermed er ugyldige:

”Udfordringen er, at der ikke rigtig er nogen danske studier på det her område. Hvis alle politikanbefalinger skulle bygge på tilbundsgående undersøgelser, ville man kun kunne anbefale noget, der allerede har været prøvet før. Man skal bare gøre det meget klart, at det er en anbefaling, og at det er svært at forudsige konsekvenserne på optag og frafald,” betoner Mette Ejrnæs.

Tager for let på forbehold

Wenche Marie Quist anbefaler, at politikerne kigger på anbefalingerne med yderst kritiske øjne:

”Der er en lang række forbehold, der skal tages med i betragtning, for at sammenligningerne er retvisende – og det undlader vismændene at gøre."

Samtidig mener hun, at der bliver taget for let på et bestemt forbehold:

”Det er tankevækkende, at vismændene medgiver, at der er risiko for, at unge fra hjem, hvor der er mindre tradition for uddannelse, vil være mere tilbageholdende med at stifte uddannelsesgæld, men at de så samtidig ikke mener, at dette er relevant viden i en afvejning af lån og SU. I Djøfs optik er det helt afgørende viden.”