Kommentar

Det er ikke arbejdets skyld, at danskernes stress stiger

4.5.2018

af

Foto: Privat

Foto: Privat

<b>Debat:</b> Hvorfor oplever stadig flere, at de er stressede? Dykker man ned i de seneste tal, er der ikke noget, der tyder på, at årsagen er arbejde, skriver arbejdsmiljøforsker Tage Søndergård Kristensen.

Vi lever i et af verdens absolut bedste lande, og danskerne bliver gang på gang kåret som et af verdens lykkeligste folk. Det er jo herligt, men mange af os har alligevel en nagende tvivl, som kun bliver større, når vi ser på, hvordan der tilsyneladende bliver flere og flere stressede danskere. Flere går ned med stress, psykologerne har lange ventelister, og der anmeldes stadig flere psykiske lidelser til forsikringsselskaber og myndigheder. Og nu har vi så fået en ny rapport, som understreger alvoren i al denne snak om stress, nemlig Den Nationale Sundhedsprofil for 2017.

Undersøgelsen er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed og hviler på mere end 180.000 besvarelser fra danskere over 16 år. Et enormt og imponerende datamateriale, selv om danskerne ikke er så flinke til at deltage i den slags, som de var for 30-40 år siden. Svarprocenten er 58% og meget lav blandt unge og indvandrere.

Hvad stress angår, har man stillet det samme spørgsmål tre gange siden 2010: ”Hvor ofte har du følt dig nervøs eller stresset inden for den seneste måned?” Andelen, der svarer ”ofte” eller ”meget ofte”, er steget fra 12,6% i 2010 til 16,8% i 2017. For 20 år siden lå andelen af ”ofte stressede” omkring 10%, så der er ingen tvivl om, at der er tale om en markant stigning på få år.

Undersøgelsen er beskrivende og prøver ikke at finde årsagerne til de mange fænomener, der kortlægges. Og når man spørger eksperterne, har de hver deres yndlingsforklaring, der svarer til, hvad de i øvrigt mener. Som arbejdsmiljøforsker, der har arbejdet med stress i mange år, har jeg naturligvis spurgt mig selv, om årsagen til den stigende stress kunne ligge i arbejdsmiljøet. Jeg er nået frem til, at svaret er nej, og det er der følgende grunde til:

For det første har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemført en række undersøgelser af danskernes arbejdsmiljø i perioden 2012-2016, altså næsten den samme periode, som Sundhedsprofilen dækker. Denne systematiske afdækning viser, at der ikke er sket ændringer i det psykiske arbejdsmiljø. Faktisk viser resultaterne en helt forbavsende stabilitet, som mærkeligt nok ikke har vakt nogen særlig opmærksomhed. Det er således ikke sandsynligt, at det stigende stressniveau kan forklares med et forværret psykisk arbejdsmiljø.

For det andet viser tallene fra Sundhedsprofilen, at stressniveauet blandt de beskæftigede danskere er relativt lavt. I 2017 var der således 14% stressede blandt de beskæftigede, mens der fx var 28% blandt de uddannelsessøgende og 33% blandt de arbejdsløse. Fra 2013 til 2017 steg andelen med stress fra 18,9% til 28,4% blandt uddannelsessøgende, hvilket langt overgår den beskedne stigning på 3% blandt de beskæftigede. Heller ikke disse tal harmonerer særlig godt med, at arbejdsmiljøet skulle være en årsag til stigningen.

Og for det tredje viser de nye tal en udvikling, som man uden overdrivelse kan kalde alarmerende. De seneste tal viser nemlig, at langt den mest stressede gruppe i Danmark er yngre kvinder (16-24 år). I denne gruppe er der 36,3% stressede mod 18,2% blandt de unge mænd! Her har vi den nye og helt overskyggende udfordring, når det gælder danskernes stress. Og igen er der nok ikke så mange, der vil mene, at den voldsomme stigning i denne gruppe, som i vidt omfang består af studerende, skyldes arbejdsmiljøet. 

Blandt stressforskere opererer man ofte med tre hovedårsager til stress:

  1. Arbejdsforhold.
  2. Forhold i privatlivet – inklusiv helbred og levekår.
  3. Personlighed – herunder evnen til at tackle livets udfordringer.

Personligt tror jeg, at årsagen til stress-epidemien blandt unge kvinder skal findes i kombinationen af punkt 2 og 3. Specielt de stadige krav, der udspringer af kombinationen af moderne it og de (a)sociale medier udgør en giftig cocktail, der fra et stress-synspunkt ser ud til at udgøre den værst tænkelige blanding: Altid at være ”på” og aldrig at være god nok. Dertil kommer så, at mange curlingforældre har givet deres børn en rigtig dårlig bagage i netop det samfund, de unge skal ud i, nemlig en meget lille selvtillid og robusthed.

Der er stadig alt for mange arbejdspladser med et dårligt arbejdsmiljø, og vi kunne undgå meget stress, hvis man gjorde noget alvorligt ved det. Men min konklusion er altså, at det største stressproblem i et af verdens lykkeligste lande ikke skyldes arbejdsforholdene. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Mario
5 år siden
Helt enig med forfatteren, at stres stort set kommer fra de (un)sociale medier, der får mange unge mennesker til at virke som robotter. Altid online, altid på, altid sammenlignet fra nogle sjove og fine mennesker fra Facebook eller Instagram. Derudover, er der kæmpe stor pres, der kommer fra skolemiljøet: bliv det eller dut, du skal kunne alt, blive bedre til IT, omstillingsparat - det bliver bare for meget. Vi bliver bare digitaliserde for meget, og det har negative konsekvenser for vores pyskiske velvære.
Simon
5 år siden
Hvis den største stigning i stress er unge udenfor arbejdsmarkedet, så forstår jeg ikke hvorfor DJØF bladet beder en arbejdsmarkedsforsker om at kommentere på det, som ikke har forstand på den befolkningsgruppe. Det ville være mere interessant, at høre hvad han mener er årsagen til at stress niveau'et blandt beskæftigede stadig er så højt som 14%. Jeg synes at 14% er bekymrende højt, også selvom det er relativt lavere end for andre grupper.