Arbejdsmarked

Nu er der flest djøf-kvinder i den private sektor

13-04-2018
2 min.
Line Pors Jørgensen er ansat i konsulentfirmaet Rambøll, hvor hun er meget glad for de hurtige beslutningsgange. Privatfoto

Balancen er nu tippet, så over halvdelen af de kvinder, der har en samfundsfaglig uddannelse, arbejder i private firmaer. Line Pors Jørgensen er en af dem, og hun fortæller, hvorfor hun har valgt at bruge sin statskundskabsuddannelse i den private sektor.

Der har længe været en klar overvægt af privatansatte blandt de mandlige djøfere. Således havde 70 procent af de samfundsvidenskabeligt uddannede mænd en privat ansættelse i 2016. Nu er Djøf-kvinderne imidlertid også begyndt at hælde mod den private sektor. 52 procent af kvinderne var således privatansatte i 2016. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Line Pors Jørgensen hører til denne gruppe. Hun arbejder for konsulentvirksomheden Rambøll, hvor hun allerede blev ansat, før hun startede på sit studie.

”Jeg havnede mere eller mindre tilfældigt i den private sektor, før jeg startede på studiet, men den arbejdsgang og dynamik, jeg har oplevet, har været ret afgørende for, at jeg har haft lyst til at fortsætte,” fortæller hun.

 

”Mit arbejde skal ikke igennem en masse led, før det bliver omsat til handling."

Line Pors Jørgensen, konsulent i Rambøll

Vejen banet fra tanke til handling

Noget af det, som Line Pors Jørgensen er glad for på sit arbejde, er den flade magtstruktur:

”Det er ikke stjernerne på skuldrene, men det gode faglige argument, som er afgørende. Jeg har en meget ligeværdig dialog med både ledere og direktører, der bl.a. gør, at tingene går i et hurtigt tempo.”

Line Pors Jørgensen er varsom med at sammenligne med den offentlige sektor, men tror alligevel, at hendes private arbejdsplads har en større frihed, end hvad hun har hørt om i den offentlige sektor:

”Mit arbejde skal ikke igennem en masse led, før det bliver omsat til handling. Jeg tror, jeg ville have svært ved at skulle rette ind i mere firkantede bokse og strukturer.”

Dog er hun overbevist om, at der også bliver knoklet i det offentlige.

”Vi arbejder jo rigtig meget sammen med den offentlige sektor, både som kunde og når vi fx taler med undervisere og ledere på skolerne. Det er den del af mit arbejde, som jeg finder mest motiverende; At vi kan få en indsigt i, hvad der foregår på de offentlige arbejdspladser, vi beskæftiger os med, og at vi kan være med til at understøtte forandringsprocesser, mens vi er der.”

Udviklingen vil fortsætte

Ifølge Mads Peter Klindt, der er lektor i arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, er det meget naturligt, at balancen er tippet, så der nu er flest kvinder i den private sektor.

”Der har været en opbremsning i den offentlige sektor efter finanskrisen, fordi staten skal spare penge, bl.a. i henhold til EU’s budgetlov, der lægger et pres på kommunernes og regionernes budgetter.”



Det betyder ganske enkelt, at de offentlige jobåbninger falder i forhold til tidligere år, og så må både mænd og kvinder søge det private arbejdsmarked.

Men hvorfor har der hidtil været så mange flere mænd med samfundsvidenskabelige uddannelser i den private sektor?

”Private stillinger, som har krævet en lang videregående uddannelse, har før i tiden været forbeholdt mænd. Statistikken afspejler formentlig en fortidig tendens, som nu er ved at vende.”

Ifølge Mads Peter Klindt vil udviklingen derfor fortsætte.

”Jeg tror, at forskellen mellem djøf-mænd og djøf-kvinder vil udligne sig over de kommende år.” 


Kommentér
1
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.