Kong Carsten af Danmark

22.2.2018

af

Foto: Petra Kleis

Foto: Petra Kleis

Klummeskribent Carsten Juul drømmer mere og mere om en 35-timers-arbejdsuge og trives ikke med ’mange bolde i luften’. Hvor kommer disse træk fra? Ligger det i DNA’et? Det har han sendt en spytklat til USA for at finde ud af.

Apropos alt muligt, så går jeg og venter svar på, hvem jeg er. Jeg har sendt en spytklat med posten til et firma i USA, der kan fortælle mig om min herkomst. Om jeg har forfædre med tysk blod i årerne, eller svensk, norsk, hollandsk; om der måske er bidrag fra sydligere himmelstrøg.

Hundrede procent dansk er der jo ingen, der er, og så stiller man sig selv spørgsmålet: Hvor vil jeg helst stamme fra?

Og ikke mindst: Er mine gener egnet til et protestantisk arbejdsmarked?

Er jeg virkelig fra Randers?

Lad mig sige det sådan: Jeg vil hellere have franske stænk i mit DNA end finske. Og jeg bliver ærligt talt ret skuffet, hvis svaret er 85 procent Randers og omegn. Ikke at jeg nogensinde har hørt om familie fra de kanter, men hvad ved man om sin tip-tip-tip-tip-tip-oldemor?

Det mest sandsynlige er vel, at tysken har blandet sig med min slægt, hvilket forklarer min irritation over folk, der kommer for sent, og min aversion mod slatten grammatik, sjusket sprog samt folk, der siger 'opstart' og 'unik', 'ildsjæl' og 'teamplayer'.

I tidernes morgen er der nok også kommet en franskmand forbi, og hun gør stadig sin indflydelse gældende, for jeg drømmer mere og mere om en 35 timers arbejdsuge. Okay, jeg har aldrig strejket, men det siges om franskmænd, at de aldrig bryder sig om chefen, og pudsigt nok har jeg med få undtagelser haft det præcis sådan.

Jeg er lys, eller var det engang, mine øjne er blå, meget tyder på skandinavisk design, og alligevel overvældes jeg hver dag af dyb længsel efter en siesta. Jeg trives ikke med ’at have mange bolde i luften’, faktisk foretrækker jeg det stik modsat: At arbejde stille, roligt og uforstyrret.

Jeg hader en hektisk hverdag, jeg brænder ikke efter at ’skabe værdi for vores kunder’, hvem tror de, jeg er?

Tronarving?

Tilbøjeligheden til at generalisere ser nogle måske som tilstedeværelsen af pæredanske gener ligesom tendensen til at overvurdere min betydning i verden, så måske bør jeg glemme alt om mig som de forenede nationers mødested og vænne mig til lugten i staldene hos nordjyske bønder og griseavlere 23 generationer tilbage.

Selvfølgelig ved jeg ikke, om en stolt kongesøn engang har sadlet af på en forfædrene gård og blev natten over. Det åbner for uventede jobmuligheder.

Tænk, hvis der i svaret fra USA står: "You seem to be the rightful heir to the Throne of Denmark."

Min kone siger, at hun under ingen omstændigheder flytter fra bebyggelsen.

Men jeg vil nu lige vente og se, hvad Mary så har tænkt sig. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet