De rette valgfag øger chancen for at blive leder

Vejen til den gode løn og det store kontor er brolagt med fag i regnskab, markedsføring og finansiering. Samtidig står generalisten stærkere end den dybdeborende specialist, når det handler om at sikre sig lederstillingerne. Det viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden.

Undersøgelsen tager afsæt i cand.merc.-uddannede fra Copenhagen Business School og analyserer, hvilken sammenhæng der er mellem deres lederstillinger, lønniveau og den fagkombination, de har valgt på uddannelsen. Og en af konklusionerne er, at cand.merc.er med fag inden for ledelse, regnskab og markedsføring har en næsten 15 procent højere chance for at blive leder end cand.merc.er uden disse fag.

Samtidig er lønnen næsten 40 procent højere for dem, der har taget fag inden for ledelse, regnskab, markedsføring, finansiering og organisation, end for cand.merc.er, der ikke har disse fag. Særligt finansiering skiller sig ud ved at give en 17,1 procent højere løn.

Stor efterspørgsel efter klassiske handelsfag

Men hvorfor er netop disse fagretninger så bestemmende for lønniveau og chancen for lederstillinger?

”Det er et godt spørgsmål,” lyder svaret fra manden bag undersøgelsen, økonomiprofessor Anders Sørensen fra CBS.

”Vores undersøgelse er en kvantitativ analyse af sammenhængen mellem løn, stilling og fagvalg, og jeg har ikke et klokkeklart svar på, hvad den bagvedliggende mekanisme er. I forhold til løn er fortolkningen dog, at nogle fagvalg reflekterer kvalifikationer med højere aflønning på arbejdsmarkedsmarkedet, fordi de er mere produktive. Dette er især inden for regnskab, ledelse og finansiering.”

Omvendt viser undersøgelsen, at CBS’ ikke-klassiske handelshøjskolefag ikke leder til et stort lønafkast.

Anders Sørensen pointerer, at den nye undersøgelse ikke viser en direkte årsagssammenhæng.

”Man kan ikke sige, at du får høj løn, fordi du vælger at studere ledelse. Det kan være, at personer med stort talent for ledelse vælger ledelsesfag og får deres høje løn pga. deres talent. Det kan vi ikke udelukke.”

Men undersøgelsen peger stadigvæk på et spændende resultat, mener Anders Sørensen.

”Uanset hvad finder vi det interessant, at der er så store lønforskelle forbundet med fagvalget, selv inden for en institution som CBS.”

Ledere er blæksprutter

Når man sigter efter lederstillingerne, spiller den faglige alsidighed også en rolle.   

”Resultatet af litteraturen inden for området peger i retning af, at ledere helst skal være tusindkunstnere frem for specialister i få emnefelter. Det finder vi også i vores undersøgelse,” siger Anders Sørensen.

En vis faglig bredde er altså ofte en fordel, hvis man sigter efter at komme til tops som leder. Denne pointe bliver bakket op af Anders Frederiksen, som er professor i økonomi på Aarhus Universitet. Han har for nylig været med til at lave en stor undersøgelse baseret på danske registerdata, som ser på, hvem der bliver ledere i de større virksomheder. Ifølge Anders Frederiksen kan man uddrage to generelle tendenser.

For det første hjælper uddannelsesniveauet meget. Har du en lang uddannelse, giver det i sig selv en fordel. Og for det andet er der større sandsynlighed for at blive topleder, jo mere du bevæger dig rundt mellem stillinger.

Men det er ikke ensbetydende med, at man bør skifte arbejdsplads så ofte som muligt, hvis man en dag vil sidde for enden af langbordet.

”Det er faktisk endnu bedre, hvis du kan bevæge dig rundt inden for samme virksomhed. Man får bredden samt det, som man kalder specifik humankapital: Medarbejdere, der ved noget om metoder og processer, som er særegne for den enkelte virksomhed,” forklarer Anders Frederiksen.

Derfor skal man ikke vige tilbage for at tage imod nye stillinger, der ikke nødvendigvis er forfremmelser. Det er nemlig godt for CV’et at bevæge sig sidelæns i en virksomhed.

”For at være leder har du brug for en bred vifte af kompetencer, for du skal sætte dig ind i mange forskellige arbejdsopgaver og samtidig være beredt på at kunne håndtere det uforudsigelige,” fortæller Anders Frederiksen.