Alarmerende mange Djøf-studerende udsat for sexchikane på jobbet

”Jeg var høflig og imødekommende, men jeg synes på ingen måde, at jeg lagde op til noget.” Sådan siger Caroline, der gang på gang måtte finde sig i tilnærmelser fra en ældre kollega på den arbejdsplads, hvor hun havde sit forrige studiejob.

De havde ofte salgsmøder om aftenen, og det var dér og til festerne, at hun følte sig intimideret af sin kollega.

”Han tog hele tiden sin hånd ned på min røv, og jeg blev ved med, at tage den væk. Og da jeg satte mig ned, kom han hen og satte sig ved siden af mig og lagde hånden på mit lår. Når jeg flyttede den eller sagde stop, kaldte han mig kedelig og sur.”

Caroline er en af de kvindelige Djøf-studerende, der desværre også kan skrive sig ind i #MeToo-historien. Lidt over fem procent af de kvindelige studerende har nemlig været udsat for sexchikane på jobbet det seneste år, og det samme gælder én procent af mændene. Det viser nye tal fra Djøf baseret på svar fra omkring 2.200 studerende.

Og det er alarmerende mange, siger arbejdslivspolitisk chef i Djøf, Edith Jakobsen.

”Jeg synes, det er forstemmende, at tallet er så højt. Det er jo indlysende ekstra sårbart for studerende eller nyuddannede med sådanne erfaringer i et job, fordi det måske er en af deres første oplevelser med arbejdsmarkedet. Typisk er de jo nederst i hierarkiet og kan derfor frygte, at de ryger ud, hvis de beklager sig eller siger markant fra. Som den unge på arbejdspladsen kan det være svært at manøvrere i, hvad man skal finde sig i, og hvornår man skal sige fra og til hvem.”

Djøfs undersøgelse viser, at sexchikanen sker i alle brancher og på både offentlige og private arbejdspladser. 

Ikke tryg ved at gå til chefen

Caroline betroede sine oplevelser til en kollega, som hun kendte lidt i forvejen.

”Hun sagde, at hun havde været udsat for præcis det samme, så det var ret normalt, og jeg skulle bare sige nej, når det skete – det gjorde jeg også, men det var svært og ubehageligt. De andre kunne jo også godt se, at han var over stregen, så jeg kan faktisk ikke forstå, at chefen ikke tog fat i ham.

Caroline følte sig dog ikke tryg ved selv at gå til chefen.

”Min chef var sådan lidt ’smart i en fart’, så jeg var lidt nervøs for, at han ville gøre grin med mig, hvis jeg fortalte det. Og når man er studentermedarbejder, har man lyst til at gøre det godt og have ’ja-hatten på’. Derfor var det også ekstra svært at sige nej over for min kollega, selv om jeg gjorde det. Men der var altid en akavet stemning den efterfølgende tid. Og han ville hele tiden gerne lave opgaver med mig, men det havde jeg på ingen måde lyst til, for jeg vidste ikke, hvad der ville ske, når vi to blev alene.”

Arbejdsgiveren skal sikre nultolerance

Edith Jakobsen slår fast, at der ligger et stort ansvar på den enkelte arbejdsplads for at tage hånd om forebyggelse af sexchikane.

 ”Sexchikane er ulovligt. Arbejdsgiveren skal sikre en kultur, hvor der er nultolerance over for seksuel chikane. Og der skal være en procedure for, hvem man kan henvende sig til, så det ikke bliver et individuelt problem at håndtere chikane, da det er arbejdspladsen, som har ansvaret. Det må aldrig være sådan, at den enkelte vender det mod sig selv og tænker: ’Jamen den var måske også for kort den kjole, jeg havde på’.”

Caroline har nu fået et nyt studenterjob. Og her har hun på intet tidspunkt oplevet, at en kollega er gået over stregen.

”Der har slet ikke været noget i mit nuværende job. Jeg har også været ude med mine nye kollegaer 3-4 gange, uden der er sket noget som helst. Det er som om, at typer som min tidligere kollega, ikke findes her.”

Caroline har ikke ønsket at optræde under eget navn. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige navn.