Udlandsdanskere mister ret til dagpenge: "Jeg føler mig snydt"

Ditte Ravnild har betalt til sin a-kasse siden 2012. Men inden længe kan alle disse penge være indbetalt forgæves. Et lovforslag, som netop nu er til behandling i Folketinget – og er støttet af regeringen og DF – vil betyde, at danskere mister ret til dagpenge, hvis de har arbejdet i mere end et år uden for EU og visse andre europæiske lande.

Og det har Ditte. For halvandet år siden flyttede hun til New York for at arbejde i virksomheden Linkfire, som også har kontor i Danmark. Hun er dog på amerikansk kontrakt og vil blive ramt af lovforslaget, hvis det bliver vedtaget.

”Man betaler til en a-kasse som en form for tryghed, og selvom jeg ikke er taget herover, fordi jeg har tænkt, at jeg bare skal hjem og være arbejdsløs, kan man ikke vide, om man får brug for dagpenge på et tidspunkt. Det føles, som om jeg er blevet en andenrangsborger, der ikke kan få hjælp,” siger Ditte Ravnild.

Udlændingepolitisk ærinde

Regeringens mål med de nye regler er at gøre det sværere for udlændinge at modtage danske velfærdsydelser. 

"Det er en måde, vi kan afskærme vores velfærdssamfund over for udlændinge, der bliver tiltrukket af vores høje ydelser […] Det har ikke været et mål at ramme udlandsdanskerne, men vi må ikke diskriminere på baggrund af nationalitet,” forklarede den daværende konservative beskæftigelsesordfører Rasmus Jarlov tidligere i år til Altinget og tilføjede:

"Det er jo meget ressourcestærke mennesker, der rejser til udlandet. De skal nok klare det alligevel."

Ditte Ravnild betragter ikke sig selv som ressourcestærk.

”Jeg får en helt almindelig løn i mega-dyre New York. Og jo, jeg har da nogle forældre, som jeg kan bo hos, hvis det går helt galt. Men jeg tror ikke, at man er super-ressourcestærk, bare fordi man tager til udlandet. Nogle gange kan et praktikophold lede til en forelskelse eller til en interesse i en industri, der gør, at man bliver længere, og så pludselig er der gået et år,” siger Ditte Ravnild.

Meget kritisabelt

Forslaget har mødt stor kritik hos fagforeninger og a-kasser. Paraplyorganisationen Danske A-kasser skriver eksempelvis i et brev til beskæftigelsesministeren, at de er ”dybt bekymrede for, at forslaget rammer utilsigtet.”

Formand for Djøf Privat, Henrik Funder, er også stærkt imod forslaget.

”Vi synes ikke, det fordrer det, vi gerne vil i Danmark. Vi vil gerne have, at folk tager ud og får erfaring, og at folk kommer hjem med den erfaring. Det er også noget, mange virksomheder efterspørger,” siger Henrik Funder.

Rasmus Jarlov har sagt, at det i forvejen er de ressourcestærke, som tager ud. Er det i bund og grund ikke et luksusproblem?

”Det er ligegyldigt, om du er ressourcestærk eller ej – du kan stadig miste dit job. Jeg synes, det er et mærkeligt argument. Du forsøger at få en masse erfaring, og så kommer du hjem på dårligere vilkår. Du har endda betalt til din a-kasse. Det giver for mig ikke særlig god mening,” siger Henrik Funder.

"Jeg føler mig snydt"

En rundspørge foretaget af Danske A-kasser blandt deres 23 medlemsorganisationer viser, at 16 ud af 23 a-kasseledere frygter, at de nye dagpengeregler i høj eller nogen grad vil føre til udmeldelser.

Ifølge Beskæftigelsesministeriets eget tal vil cirka 20.350 personer melde sig ud.

Ditte Ravnild er ikke i tvivl. Bliver de nye regler indført, vil hun skrotte a-kassen omgående.

”Det vil være det første, jeg gør. Hvorfor skulle jeg betale til den? Jeg føler mig snydt. Det er mange penge. Jeg betaler hvert kvartal, og det bliver fornyet til januar, så jeg vil melde mig ud med det samme. For jeg ved ikke, hvad jeg skulle bruge min a-kasse til,” siger Ditte Ravnild.

Danske A-kasser har også undersøgt, om færre vil rejse ud og arbejde, hvis loven vedtages. Blandt seks medlemsorganisationer, der dækker både faglærte og ufaglærte, har 78 procent svaret, at de i nogen eller høj grad vil undlade at rejse uden for EU/EØS, hvis loven vedtages.

Lovforslaget giver også Ditte Ravnild og hendes amerikanske ægtemand overvejelser om deres fremtid.

”Jeg har talt med min mand om, at vi gerne vil prøve at bo i København. Jeg har et lejemål, der udløber i København i 2020. Det har da gjort, at vi taler om, hvor det giver mening at få børn, og hvornår vi skal tage til Danmark. Hvis jeg havde vidst det her i forvejen, var vi måske taget hjem tidligere for at undgå det,” siger hun.

Loven er netop blevet førstebehandlet i Folketinget og vil træde i kraft 1. januar 2019, hvis den bliver vedtaget.