OK18

Djøf forbereder sig på strejke og lockout

30-01-2018
3 min.

"En lånemodel stiller både det enkelte medlem og Djøf stærkere," siger Djøfs forbundsformand, Lisa Herold Ferbing.

Foto: Jacob Nielsen

Hvis der bliver konflikt eller lockout til foråret, får djøferne et lån i stedet for klassisk konfliktunderstøttelse. Det har Djøfs repræsentantskab vedtaget.

Djøf ruster sig nu til tænderne, så økonomien kan holde, hvis overenskomstforhandlingerne i stat, kommuner og regioner bryder sammen senere på foråret.

På et velbesøgt ekstraordinært repræsentantskabsmøde 29. januar vedtog man med fuld opbakning en stribe vedtægtsændringer, som muliggør en såkaldt lånemodel – som går ud på, at de medlemmer, som udtages til strejke eller lockoutes, får et lån i stedet for klassisk konfliktunderstøttelse (se faktaboksen under artiklen).

Danmarks Lærerforening brugte samme model under lærerlockouten i foråret 2013.

Nødvendigt at være kampklar

"En lånemodel stiller både det enkelte medlem og Djøf stærkere, fordi lån samlet set er både billigere og bedre end konfliktunderstøttelse," sagde Djøfs formand, Lisa Herold Ferbing.

"Vi arbejder som altid for en forhandlingsløsning, og selvfølgelig tror vi på, at det kan lade sig gøre at finde et forlig. Men denne gang forbereder vi os mere grundigt på en konflikt. For risikoen er der, sådan som fronterne er blevet ridset op de sidste måneder."

Arbejdsgiverne går for langt denne gang

Når alle taler om forhøjet risiko for sammenbrud med strejke- og lockoutvarsler, er det pga. af nogle ekstra store bump på vejen denne gang.

Lisa Herold Ferbing oplistede de største set fra en Djøf-vinkel:

Arbejdsgiverne mener, at de offentligt ansatte er blevet alt for godt lønnet efter finanskrisen.

Moderniseringsstyrelsen har skrevet ud til de lokale ledelser, at den betalte frokostpause er noget, de godt selv kan vælge at stryge – det er ikke noget, som følger af AC-overenskomsten.

Og så er det tvisten om kutymefridagene juleaftens- og nytårsaftensdag, som nogle arbejdsgivere har sløjfet med et pennestrøg, så medarbejderne skal betale for dem med feriedage.

SKAT har sagt god for det

Den helt korte version af lånemodellen er, at medlemmet stilles økonomisk på samme måde, som hvis man får løn.

Men Djøf slipper for at dræne konfliktfondene for penge til medlemmernes indkomstskat under konflikten, fordi der ikke skal betales skat af et lån.

Det betyder, at Djøf kan stå igennem en konflikt i længere tid uden at tømme fondene – og at det bliver billigere at fylde dem op igen.

Djøfs direktør, Tomas Therkildsen, som gennemgik lånemodellen, understregede bl.a.:

At SKAT tidligere har afgivet bindende svar om, at de er indforstået med modellen.

At fondene består af allerede beskattede midler.

At man ikke skal kreditvurderes til lånet – Djøfs fonde stiller med garantibeløb for hvert medlem, der optager lån.

Og at Lån & Spar Bank i givet fald skal stå som udlåner og praktisk operatør og garant for, at alle regler overholdes.

Slagkraft eller skattetænkning

Sara Vergo, formand for de 25.000 medlemmer i Djøf Offentlig – altså dem, som skal strejke eller bliver lockoutet, hvis det hele bryder sammen – var meget glad for modellen, som styrker Djøfs slagkraft.

Et enkelt medlem mente dog, at det – på trods af gode argumenter, lovlighed og økonomisk nødvendighed – nok var skattetænkning og dermed etisk under Djøfs værdighed. Han ville stemme imod.

Et andet medlem replicerede til ham, at man er nødt til at afskrække modparten.

"Militærfolk siger, at hvis man vil have fred, så skal man forberede krig."

De privatansatte bakker op

Men hvad med de 25.000 privatansatte djøfere, som ikke skal i konflikt?

"Vi er 100 procent med jer – hele vejen hen til banken. Jeg har 50 fuldmagter med i dag," sagde formanden for Djøf Privat, Henrik Funder, som blev klappet ned på sin stol igen.



Efter en livlig spørgelyst fra den fyldte sal om detaljer i modellen, vedtog man vedtægtsændringerne med samtlige stemmer – bortset fra én.

LÅNEMODELLEN

Under en konflikt med strejke/lockout får man ingen løn, hvis man er omfattet af konflikten. Under konflikten vil ens fagforening derfor udbetale en økonomisk hjælp. Det er klassisk sket i form af konfliktunderstøttelse, der svarer til løn inklusive indkomstskat.

Pengene til den økonomiske støtte kommer fra de konfliktfonde, som medlemmerne sparer op til via kontingentet, og skal over tid betales tilbage til konfliktfondene igen via et forhøjet konfliktkontingent.

Det koster mange penge at konflikte. Varer en konflikt længe, er der risiko for at konfliktfondene tømmes, før konflikten er slut.

Djøfs øverste myndighed, repræsentantskabet, har nu besluttet, at den økonomiske hjælp under en konflikt kan have form af et konfliktlån, som medlemmerne får tilbudt at optage.

Lånemodellen stiller både det enkelte medlem og Djøf stærkere, da lån samlet set er både billigere og bedre end konfliktunderstøttelse.

Fordi:

Ved den klassiske model med konfliktunderstøttelse trækkes der et beløb fra fondene, som i runde tal typisk svarer til medlemmernes bruttoløn.

Ved lånemodellen trækkes der et beløb fra fondene, som typisk svarer til medlemmernes nettoløn, da man ikke skal betale skat af et lån.

Derfor trækkes der et betydeligt mindre beløb fra konfliktfondene. Og derfor skal der også samlet set betales mindre tilbage til fondene og dermed mindre pr. enkelt medlem.

Efter konflikten, når konfliktlånet betales tilbage, sættes kontingentet ned for de medlemmer, som har været udtaget til strejke/lockout. Hvis de har taget konfliktlån, får de altså nedsat deres kontingent til Djøf i den periode, lånet tilbagebetales.

Når trækket på Djøfs fonde er mindre, kan Djøf stå igennem en konflikt i længere tid – mindst dobbelt så længe. Det har stor betydning.

Ved lånemodellen bliver behovet for forhøjet konfliktkontingent mindre for det enkelte medlem, når medlemmerne efter konflikten skal genopbygge fondene. Det sikrer samtidig, at alle medlemmer, der fik lån under konflikten, også bidrager til at genoprette konfliktfondene.

Ved lånemodellen bliver behovet for forhøjet konfliktkontingent mindre for det enkelte medlem, når medlemmerne efter konflikten skal genopbygge fondene.

Ved at differentiere kontingenterne efterfølgende er det muligt at sikre, at alle medlemmer af de to offentlige delforeninger (Djøf Offentlig og Offentlige Chefer) kommer til at bidrage ligeligt til konflikten, selvom de konfliktende medlemmer kommer til at optage lån under konflikten. Og det samlede bidrag til konflikten bliver væsentligt mindre end ved konfliktunderstøttelse, hvorved alle medlemmer oplever en besparelse.

Den nøjagtige model for lån er endnu ikke helt på plads, da bestyrelsen for Akademikerne (paraplyorganisationen for de 25 AC-organisationer) først skal beslutte rammerne for lånemodellen, hvorefter Djøfs bestyrelse skal beslutte, hvordan låneordningen skal være i Djøf.

Kilde: Djøf og Djøfbladet


61 kommentarer
20
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Nana

09.03.2018 kl. 19.59

Det er grundlæggende usolidarisk, at DJØF går med i en konflikt for betalt frokostpause, julefridage mv. og højere løn - for slet ikke at tale om lærernes arbejdstidsregler - i en situation hvor en lang række DJØF-medlemmer har fået valget mellem fyring og at flytte til en anden landsdel. DJØF har som fagbevægelse simpelthen misforstået, hvad der er vigtigst for det enkelte medlem og ganske enkelt spillet fallit!
Og så kan vi ikke en gang få konfliktunderstøttelse. Jeg håber, I skammer jer.

0 Kommentar
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Julie

05.03.2018 kl. 11.51

Hvis lånordningen flyder og sikre et flow. hvad skal de fondsmidler da bruges til? Jeg har forstået det således, at hvis et medlem skal tage et lån får de nedsat deres kontingent så de kun får en lille stigning i månedlige udgifter (tilbagebetaling af lån + kontingent). Derimod stiger man i kontingent hvis man ikke bliver udtaget til strejke så man har samme månedlig udgift som det medlem der udtages. Stigningen i kontingentet skal bruges til at "betale" nedsættelsen af kontingentpriserne for de medlemmer der udtages til konflikt. Hvis det er rigtigt vil jeg gerne henvise til mit første spørgsmål. Hvis der bliver lockoutet skal alle have et nedsat kontingent og optage lån. Hvad så? Så kan økonomien vel ikke hænge sammen?

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Kim

15.02.2018 kl. 19.06

Kære alle

Jeg fik ikke en guldske i munden, da jeg blev født. Derimod fik jeg en lille ske af jern med svaner på. Det var alt hvad mine forældre havde råd til at give. De var medlem af henholdsvis SiD og HK. Til gengæld lærte de mig, at man er medlem af en fagforening, fordi man skal. Man skal fordi, man nyder godt af de overenskomster, der kæmpes hjem. Man nyder godt af SU / MED systemet. Af TR systemet.

For første gang i 50 år skal vi Djøffere muligvis ud at demonstrere i konflikt. Det er ikke just et drømmescenarium, men det er nu engang, det vi står overfor. Ingen ved hvor lang tid en sådan konflikt varer, og konflikter er typisk en udholdenhedskamp mellem dem og os. Sådan var det da jeg var en lille dreng i 1980erne og en teenager i 1990erne. En konflkt mellem arbejdstagerne og arbejdsgiverne. Som medlem af repræsentantskabet var med til at vedtage lånet, fordi vi skal kunne modstå enddog en lang konflikt.

Det er imidlertid ikke kun spørgsmålet om prisen på konflikten, der er på spil. Det er selve vores forhandlingssystem. Vi skal ikke bare acceptere, at moderniseringsstyrelsen og KL kører løbet. Vi skal ikke acceptere, at Danmarks Lærerforening bliver gjort til statist for anden gang. De som vi skal have en overenskomst, som parterne siger ja til. Vi skal kæmpe. Det har vi godt af. Vi skal også være med.

Det er fuldstændigt uacceptabelt at tale om at være skruebrækker, og til dem der påtænker det, kan jeg kun sige, at var I et af mine medlemmer, blev I smidt hjem. Hvor er jeres solidaritet. Føj!

3 Kommentarer
6

Morten

20.02.2018 kl. 19.48

Kære Kim
Ja tak til solidaritet.
Ja tak til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
Ja tak til konfliktløn
Nej tak til økonomisk gældsætning
Nej tak til skattespekulation
Nej tak til konfliktlån
Hilsner Morten

1 Kommentar
8

Lise Kok

01.03.2018 kl. 12.14

Hvis vi nu fik konfliktløn, hvordan tænker du så at pengene til at fylde strejkekassen skal indhentes efterfølgende? Det eneste sted den kan hentes ind er vel på et højere kontingent, så uanset hvad kommer vi til at betale, og med et konfliktlån står vi bedre hvis konflikten vare længere.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Michael Jeppesen

20.02.2018 kl. 21.47

Jeg ville med glæde være solidarisk, men jeg mener ikke at det er solidarisk at jeg skal optage gæld ved konflikt. I så fald kunne jeg ligeså spare mine kontingentspenge og spare op selv - så tit satser jeg ikke på djøf konflikt.

0 Kommentar
7
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Ellen

14.02.2018 kl. 10.14

Hej Sara
Jeg kan læse, at chefer ikke udtages til konflikt.
Hvem beslutter, hvilke personer, der udtages til konflikt/strejke? Og efter, hvilke kriterier foretages en udvælgelse?

1 Kommentar
0

Mads Carstensen

14.02.2018 kl. 15.10

Hej Ellen

Det er bestemmelserne i hovedaftalerne, der fastlægger, hvem der kan og ikke kan omfattes af en konflikt. Og chefer er ikke omfattet.

Beslutning om iværksættelse af en eventuel arbejdsstandsning (strejke) skal for vores vedkommende træffes af Akademikernes bestyrelse. De enkelte AC-organisationer har overdraget retten til dette med den forhandlingsaftale som blev indgået mellem AC-organisationerne ved overenskomstforhandlingernes opstart.

Hvilke arbejdspladser, og dermed personer der i givet fald udtages til en konflikt, vil bero på en overvejelse omkring at gennemføre en konflikt som er effektiv og følelig for arbejdsgiver for dermed at lægge pres på for at finde en fælles løsning. Hvis det kommer dertil, vil der også være en dialog med tillidsrepræsentanter om, hvordan konflikten kan være mest effektiv. Jeg kan ikke være mere konkret om disse overvejelser, men det er en del af forberedelsen af et konfliktscenarie også at forberede dette. Omvendt kan arbejdsgiver benytte sig af en lockout for at lægge pres på lønmodtagerne. Se evt. www.djoef.dk/konflikt. Med venlig hilsen Mads Carstensen, Djøf

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars Johannsen

10.02.2018 kl. 09.51

Kære Sara.
Jeg tror oprigtigt du mener det. At du vil arbejde med modeller, der gør byrdefordelingen solidarisk. Jeg tror også I centralt kan mærke opmærksomheden på forhandlingerne i år. Mange forventer det vil ende i konflikt og mange parat til konflikt. Derfor er det ærgerligt repræsentantskabet ikke har været forberedt med overbevisende argumenter, som kan fjerne usikkerheden ved lånemodellen. Jeg kan forstå på Tomas Therkildsen, at modellerne er under udarbejdelse.
Lånemodellen er smart skattetænkning, men den forøger usikkerheden hos medlemmerne. De der bliver udtaget til konflikt frygter at bære forholdsvis større omkostninger. Det er en helt legitim bekymring. Jeg tror, du er opmærksom på problemet og oprigtigt mener Djøf skal optræde solidarisk. Derfor er svipserne og manglen på information ekstra ærgerlig. Til eksempel fremgår det af hjemmesiden, at efterladte i tilfælde af dødsfald skal søge hjælpefonden. Det skal naturligvis være en ufravigelig garanti for, at resterende lån eftergives. Det samme gælder ved pensionering før lånet er tilbagebetalt. De manglende pensionsindtægter tager du også forholdsvis nonchalant, ligesom spørgsmål om feriepenge, mm. er uklart besvaret. At finde modeller som sikrer solidaritet og en lige byrdefordeling vil koste penge, men husk på at problemet er opstået pga. skattetænkning og den besparelse, det medfører.
Forholdet og solidariteten mellem de strejkende/ikke-strejkende må ikke blive en kile, som arbejdsgiverne kan udnytte. Der skal derfor være helt rene linjer, inden en konflikt starter. Det vil i sig selv tale for en hurtig eskalering af konflikten og afvisning af alt andet end nødberedskab. Træder musketer-eden i kraft? Vil konflikten fra start omfatte stat, regioner og kommuner?
Afslutningsvis vil jeg stille et spørgsmål, som vedrører arbejdsbyrden efter konfliktens ophør. Mange er ansat uden højeste arbejdstid og de vil derfor være ekstra udsatte for endnu mere ’overarbejde’ i tiden efter konfliktens ophør. Hvordan vil Djøf sikre, at arbejdsgiverne decentralt ikke blot forøger presset på de medlemmer? Medlemmer, der derved kommer til at betale to gange for konflikten.
Fortsat gode forhandlinger.

2 Kommentarer
6

Sara Vergo

12.02.2018 kl. 17.22

Kære Lars
Tak for din kommentar. Jeg er meget enig i dine betragtninger. Når repræsentantskabet har valgt at arbejde for at kunne tilbyde konfliktlån, er det jo ud fra et ønske om at stille Djøf stærkere og medlemmerne bedre i tilfælde af en konflikt. Vi arbejder pt på at finde svar på alle spørgsmål, men da de endelige løsninger skal aftales i AC, er der et stort forarbejde og behov for at sikre solidariteten, også økonomisk. Ingen af os håber, at vi ender i en konflikt, men selvfølgelig skal vi være beredte.
Mange hilsner,
Sara

1 Kommentar
0

Gitte

13.02.2018 kl. 08.02

Husk: Solidariteten stopper som regel ved pengepungen. Det er vigtigt at holde sig for øje i arbejdet med ordningen.

0 Kommentar
6
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Tomas Therkildsen, adm.dir i Djøf

05.02.2018 kl. 18.19

Tak for jeres mange gode indspark og spørgsmål her i kommentarsporet. Det understreger hvor vigtigt det er, at vi får talt den her model om konfliktlån grundigt igennem.

Først og fremmest vil jeg gerne slå fast med syvtommer søm, at vi kun arbejder med konfliktlåns modellen, fordi vi vurderer, at det er en fordel for det enkelte Djøf-medlem. En lånemodel er ganske enkelt langt billigere, både for dem der måtte blive omfattet af en eventuelt konflikt, og dem der ikke bliver. Det kan nemlig lade sig gøre at lave en ordning, hvor de to grupper stilles økonomisk lige.

Under konflikten kan en lånemodel indrettes, så det enkelte medlem kan have de samme penge til rådighed som normalt, og efter konflikten vil medlemmer, der har været udtaget til konflikt få et nedsat kontingent, der kompenserer for afdraget på lånet. Dermed stilles man altså lige både under og efter en eventuel konflikt. Og genopbygningen af fonden bliver billigere for alle.

Sammen med Djøfs formand gennemgik jeg detaljerne i lånemodellen på det ekstraordinære repræsentantskabsmødet i sidste uge. Knap 100 medlemmer var mødt op og rigtig mange havde fået fuldmagter med fra andre. Efter en grundig orientering og mange gode opklarende spørgsmål og kommentarer stemte 223 ud af 224 for, at vedtægterne blev ændret så konfliktlån var muligt.

Nogle af jer har også spurgt ind til en række særlige tilfælde, fx hvis man går på pension eller bliver ledig undervejs i lånets løbetid. Disse spørgsmål afklares i løbet af den kommende tid, men Djøfs Bestyrelse har tydeligt signaleret, at de ønsker en model, hvor der tages højde for disse situationer så ingen stilles dårligere ved en model med konfliktlån.

Endelig er der flere, der har spurgt til regneeksempler. På djoef.dk/konfliktlaan kan I finde et regneeksempler baseret på tal fra Akademikerne. Og så arbejder vi i Djøf på at få udarbejdet regneeksempler, der er baseret på vores egne tal, så det bliver endnu mere præcist i forhold til jer. De kommer på hjemmesiden hurtigst muligt. På linket ovenfor kan I også finde svar på flere af de spørgsmål, der er stillet her i tråden.

Og hvis I sidder tilbage med uafklarede spørgsmål eller andet, så er I meget velkomne til at kontakte os på 33 95 97 00. Jeg lover jer, at vi tager alle henvendelser seriøst – for det her handler jo kun om en ting; hvordan vi finder den bedste løsning for medlemmerne!

Med venlig hilsen
Tomas Therkildsen Administrerende direktør i Djøf

7 Kommentarer
4

Nanna Bille Adamsen

06.02.2018 kl. 06.55

Kære Thomas - jeg har været inde på DJØF's side. Der er ingen regneeksempler. Jeg savner også, at det oplyses præcist, hvad aftalen med Lån og Spar går ud på, og hvad den koster medlemmerne. Det kan jo også være, at min egen bank kan lave et tilsvarende lån, men det kræver, at jeg får indsigt i de vilkår, som Lån og Spar tilbyder.

1 Kommentar
2

Mads Carstensen

06.02.2018 kl. 08.42

Hej Nanna Vi arbejder løbende på, at få lagt mere information ud om konfliktlån. Der er indtil videre eksempler på sammenligning af økonomi med og uden lån www.djoef.dk/konfliktlaan under første fane. I forhold til vilkår hos Lån & Spar vil det også blive gjort tilgængeligt her, så snart det er faldet på plads. Websiden bliver løbende opdateret. Du er naturligvis også velkommen til at skrive til mig på mca@djoef.dk eller ringe til mig på 33 95 98 69. Med venlig hilsen, Mads Carstensen, Djøf

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mette Wiege

06.02.2018 kl. 18.09

Kære Tomas Therkildsen.
Hvis det kommer til konflikt, og jeg bliver udtaget til at deltage i konflikten, har jeg ikke tænkt mig at optage lån, dvs. jeg kommer til at bruge af min egen opsparing uden sidenhen at få kompensation i form af kontingentnedsættelse, hvis jeg har forstået det rigtigt. Hvordan kan det ligestille mig med en, der ikke bliver udtaget til konflikt? Det var ikke derfor, at jeg valgte at træde ind i en fagforening, og jeg er bange for, at det nu er for sent at skifte til GL, som ville være mit alternativ. Jeg håber meget, at et svar fra jer kan give mig en tro på, at det er et solidarisk fællesskab, jeg er en del af. Venlig hilsen Mette Wiege

4 Kommentarer
2

G. Christensen

06.02.2018 kl. 22.59

Der er intet solidarisk fællesskab i låneløsningen - det bliver ikke sagt, men står mellem linierne !! Rea-liteten er, at det bliver en dyr "fornøjelse" for det enkelte medlem at skulle strejke eller blive lock-outet. Man får ikke sin løn m.v., og lånet og kontingentnedsættelsen kompenserer IKKE for den manglende indtægt, pension, ferie m.v. - det tab står de berørte selv tilbage med. Det er i den grad usoledarisk, når man tænker på, at dem der ikke kommer i konflikt også vil nyde godt af et forhåbentligt positivt resultat !!. Til en sammenligning: Hvis mine HK-kollegaer skal strejke eller bliver lockoutet, så får de konfliktløn - og bagefter er alle medlemmerne med til at betale regningen - Vi er nødt til at være solidariske ogå i DJØF - det er helt uhørt, at de medlemmer, der bliver berørt af konflikten skal sidde alene tilbage med den økonomiske "Sorteper" -
vi er vel mere en en karriereforening, skulle jeg mene.

2 Kommentarer
8
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Tomas Therkildsen

07.02.2018 kl. 08.37

Kære Mette,
Hvis lånemodellen ender med at blive løsningen vil man få kontingentnedsættelse der kompenserer for afdrag på lån uanset om man faktisk optager lånet eller ej. Så det stiller også dig (set over perioden med konflikt og afdrag) lige selvom du ikke måtte ønske at optage lånet. Håber det svarer på dit spørgsmål.
Dbh/Tomas

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Tomas Therkildsen

07.02.2018 kl. 08.47

Kære G. Christensen,
Jeg håber du vil følge med i dels vores oplysninger på djoef.dk/konfliktlaan nu og efterfølgende når der kommer meget mere detaljerede beskrivelser, hvis det faktisk ender med at blive til virkelighed. For så er jeg sikker på du vil se at din frygt ikke er begrundet. Man KAN kompensere for afdrag via kontingentnedsættelse og lånebeløbet KAN kompensere for præcis de samme lønandele som konfliktunderstøttelse ville kunne, så jeg mener helt ærligt ikke det giver økonomiske ulemper for medlemmet under konflikten - og efter vil alle medlemmer skulle bære genopbygningen af fonden solidarisk mens medlemmer der har været i konflikt kompenseres for afdraget gennem kontingentnedsættelse. Så også i den periode bærer man lige og solidarisk.
Dbh/Tomas

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mette Wiege

07.02.2018 kl. 17.14

Hej Tomas. Tak for dit svar. Den 2.2.18 skrev Sara Vergo i et svar, at det kun var de medlemmer, der optog lån, som ville få kontingentnedsættelse, derfor var jeg i tvivl. Nu venter jeg bare spændt på at se regneeksempler, der viser, at det ikke kun er de medlemmer, der udvælges til konflikt, som kommer til at betale gildet. Venlig hilsen Mette Wiege

0 Kommentar
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Gitte

04.02.2018 kl. 19.19

Kære Sara Vergo, prøv venligst at forklare mig, hvorledes det sikres, at alle medlemmer kommer til at bidrage ligeligt til konflikten, som beskrevet - f.eks ved et regneeksempel, hvor den mistede løn, ferie, pension m.v. også indgår. Dem der er i konflikt får jo slet ingenting, mens dem, der ikke er i konflikt får løn, helt som sædvanligt.
Medlemmer i konflikt kan, som "plaster på såret" få et lån, men de vil i sidste ende jo komme til at miste den løn,ferie, pension, optjening af anncinitet, de ikke får, mens de er i konflikt - og det kan kontingentnedsættelsen vel ikke kompenserer for. Medlemmerne, der ikke er i konflikt, skal kun bidrage med et lidt højere kontingent i en periode. Så umiddelbart er det jo ren manipulation, når du siger man stiller alle lige; medmindre alle medlemmer er i konflikt; men cheferne på overenskomst vil jo ifølge jeres oplysninger fx. slet ikke være omfattet af konflikten !! de er altså "med på en badebillet", og nyder samtidigt godt af de fordele, som de "menige indianere" konflikter sig til!!. Endvidere vil I jo kun give kontingentnedsættelse til dem, der optager lån i Lån og Spar Bank, men f.eks. ikke til dem, der prøver at blive fri for renteudgiften og stavsbåndet til DJØF og Lån og Spar ved at låne penge hos familie og venner. Sammenligningen med lærernes konflikt holder jo ikke, da stort set alle lærerne var i konflikt, dér gav et lån mening! Det vil vel være utopi at tro, at hovedparten af medlemmerne i DJØF bliver ramt af en konflikt. Hvis der ikke udbetales konfliktstøtte, så vil det da være mest solidarisk, at de ikke-konfliktende medlemmer indbetaler en del af deres løn under konflikten til DJØF, der så kan udbetale en mindre kompensation for den løn m.v. de konfliktende medlemmer mister. DJØF er forhåbentlig ikke kun "et fællesskab, der styrker karrieren", men vel også et fælleskab, der solidarisk står sammen og støtter hinanden, når det gælder vores alle sammens løn- og ansættelsesvilkår??!!

1 Kommentar
14

Christina

06.02.2018 kl. 14.49

Det kunne ellers være spændende at opleve en samlet strejke blandt alle medlemmer af DJØF (med undtagelse af cheferne)!

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

G. Christensen

03.02.2018 kl. 17.55

De medlemmer, der ikke bliver udtaget til at strejke får løn som sædvanligt, optjener ferie, får indbetalt pensionsbidrag, optjener ancinnitet, kan holde ferie, får skattefradrag for sit kontingent o.s.v.
De medlemmer, der bliver udtaget til at strejke får ingen løn, intet pensionsbidrag, optjener ikke ferie, kan ikke holde ferie og betaler fradragsberettiget kontingent... Strejkende kan så optage et lån som skal betales tilbage med renters rente og så får de måske en beskeden kontingentnedsættelse, men absolut kke noget der lugter en smule af kompensation !!. Hvor er solidariteten med de strejkende henne - er det ikke en fagforenings mantra SOLIDARITET ? eller er en beskeden stigning i kontingentet, den solidaritet de ikke-strejkende kan "slippe" med ? god deal - ret billigt!! . For mig ser det ud til, at beslutningen om kun at yde lån og ingen kompensation, medfører at et mindretal skal betale den store regning for den fælles kamp, resten går fri og høster alle fordelene - ret usolidarisk - eller er der noget jeg helt har misforstået ??? og hvis ja så forklar mig venligst rimligheden i ordningen, DJØFs mulighed for at føre langvarig konflikt ved at reducere hjælpen til et lån betaler ikke de strejkendes regninger - jeg kunne forstå ordningen, hvis alle offentlige ansatte DJØFere skulle strejke, men ikke hvis det kun drejer sig om en meget lille del af medlemmerne.......

0 Kommentar
15
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Henning Friis Jensen

03.02.2018 kl. 10.55

Hvis jeg strejker eller blive lockoutet og ikke optager lån, så er jeg ikke ligestillet med dem, der slipper. Deres økonomi er uændret, jeg lever af min kapital og bliver relativt fattigere. Så konfliktløn - JA tak.

Hvis man som jeg står i den situation, at man forlader arbejdsmarkeden inden for de næste 1-3 år, så er der ikke en jordisk chance for, at min kontingentnedsættelse vil kunne tilbagebetale bare en måned konfliktlån. Så konfliktløn - JA tak.

Jeg ser faktisk personligt ingen anden mulighed, end at opsige mit medlemskab af DJØF således at jeg kan beholde min indkomst. Men jeg vil da nødig være skruebrækker, så konfliktløn - JA tak.

Og så det lille hip, der ikke burde være nødvendigt i DJØF. Hvis en person gerne vil optage lån, så bliver personen kreditvurderet på den samlede gæld og de samlede aktiver - ikke på om en given gæld er kautioneret, eller med sikkerhed i egne eller andres aktiver. Så vi bliver ikke ligestillet, så - konfliktløn JA tak.

0 Kommentar
15
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Morten

02.02.2018 kl. 17.09

Når man læser kommentarerne igennem og de mange uafklarede spørgsmål undres man over, at repræsentantskabet kan træffe en så vidtrækkende beslutning for det enkelte medlem på et så uoplyst grundlag.

Et lån, der skal tilbagebetales vil stille udtagne medlemmer ringere økonomisk end ikke udtagne medlemmer og virker ikke synderlig solidarisk. Et strejkelån vil således også bidrage til ens samlede gældsforpligtelser og vil dermed kunne vanskeliggøre senere lånoptagelse.

Men jeg kan sagtens se forbundets interesse i at få midlerne til at strække længere. Man må så overveje om forbundets interesser står over individets.

2 Kommentarer
8

Sara Vergo

02.02.2018 kl. 19.22

Der bliver ikke forskel på de økonomiske vilkår for hhv konfliktramte og ikke-konfliktramte. Pointen er, at de, der optager lån, kompenseres via kontingentnedsættelser efterfølgende.

1 Kommentar
2

Nanna Bille

02.02.2018 kl. 20.53

Sara - vil du venligst lave et konkret eksempel? Lånet er jo til den, der bliver pålagt at strejke - altså vil de, der ikke udtages til at strække ikke skulle optage lån. Endvidere fremgår det af oplægget, at lånet forfalder til betaling, hvis man forlader DJØF. Hvordan kan det samme gælder for de medlemmer, der ikke bliver tvunget til at optage lån?

0 Kommentar
5
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Benny Jensen

02.02.2018 kl. 16.53

Det er vanskeligt at afveje "pro's" & "con's" i dette spørgsmål. Jeg er selv privat djøf'er, men min hustru er ministerielt ansat.
Med hensyn til spørgsmålet om tvungent medlemskab, er det reelle spørgsmål vel, om også medlemmer, der overgår til "hvilende" medlemskab, eller overgår til andet reduceret kontingentniveau, fortsat vil blive anset som fuldgyldige medlemmer af Djøf, og dermed ikke blive afkrævet en restgæld "up front" ved overgangen.
Mere lavpraktisk, men vel ikke helt ude i andromeda-tågerne, er spørgsmålet om, hvorledes disse lån vil påvirke kreditvurderingen, hvis/når de berørte medlemmer måtte søge om optagelse eller omlægning af lån i det frie marked? Kan en nyligt stiftet gæld på 100.000 kr. til Djøf eksempelvis påvirke muligheden for, at en fuldmægtig med et par års anciennitet kan optage et billån eller omlægge boliglånet? For de ældre - og mangeårige - medlemmer af Djøf, er denne vinkel nok et mindre problem, og denne klasse hører min hustru og jeg heldigvis til. Men hvad med de yngre, som er knapt så veletablerede? En førsteårs-fuldmægtig, der bliver pålagt strejke - eller bliver lock-outed - bliver næppe lykkeligere af, at konflikten gav en skattebesparelse, hvis det koster hende 75 Jern i gæld. Just my two cents... Go' weekend!

2 Kommentarer
4

Sara Vergo

02.02.2018 kl. 19.18

Djøf stiller garanti for lånet (med udgangspunkt i fonden), så konfliktlån kommer ikke til at påvirke det enkelte medlems kreditværdighed. Og da konfliktlån ydes som svarende til nettoløn, tvivler jeg på, at nogen vil ende med en gæld på 100.000 kr (de færreste vil vel have en bruttoløn pr måned på langt over 50.000 kr, og i runde tal svarer det jo til en nettoløn på 25.000 kr/måned). Kan ikke forestille mig en konflikt på 4 måneder, selvom det selvfølgelig principielt er muligt...

1 Kommentar
0

Nanna Bille

02.02.2018 kl. 20.58

Sara - selvom DJØF stiller garanti for lånet, er det stadig et personligt lån. Garantien bliver jo kun relevant, hvis medlemmet ikke betaler. Så jo det påvirker den enkeltes kreditværdighed. Det kan garantien ikke ændre på - har I overhovedet fået professionel vejledning, inden I besluttede det her?

0 Kommentar
8
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Nanna Elm Bille Adamsen

02.02.2018 kl. 14.00

Ifølge vedtægternes § 22, stk. 2 kan 200 medlemmer skriftligt kræve et anliggende forelagt medlemmerne til afstemning, medmindre spørgsmålet angår forhold, der afgørelse endeligt af repræsentantskabet eller bestyrelsen.

Det her kan ikke være et anliggende, som "afgøres endeligt af bestyrelsen eller repræsentantskabet", og jeg kræver hermed skriftligt anliggende forelagt medlemmerne til afstemning.

0 Kommentar
19
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lone

02.02.2018 kl. 13.54

Kære Sarah Vergo. Jeg forstår ikke denne formulering fra dig. Kan du uddybe nærmere, hvordan den foreslåede model ikke betyder, at djøferne stilles ulige økonomisk i en konfliktsituation alt efter om de er udtaget til strejke eller ej : "Hvis du kommer i konflikt – og du optager et konfliktlån – bliver du ligestillet med medlemmer, som ikke er i konflikt ved at du får nedsat dit kontingent til Djøf i den periode, lånet tilbagebetales. Du er selvfølgelig ikke tvunget til at optage et lån."
Du må også gerne uddybe, hvad du mener med, at man ikke vil være tvunget til at optage lån. Hvis ikke man optager lån, hvordan skal man så betale sovs, kartofler eller husleje ?

2 Kommentarer
2

Sara Vergo

02.02.2018 kl. 19.34

Hvis du bliver udtaget til konflikt, kan du optage et lån, som du efterfølgende betaler tilbage, fx i løbet af tre år. I samme periode nedsættes dit kontingent svarende til dine afdrag på gælden. Kontingentet nedsættes selvfølgelig ikke for dem, der ikke har optaget lån. Vores beregninger viser, at det vil stille to ligelønnede medlemmer lige økonomisk.
Og ifht kommentaren om, at det er frivilligt at optage lån: Det er bare for at understrege, at vi ikke tvinger nogen til at tage lån. I Danmarks Lærerforening, som har brugt lånemodellen tidligere, var erfaringen, at kun omkring 60% af medlemmerne optog lån. Resten havde åbenbart penge nok på egen kistebund.
Men igen. Djøf garanterer for lånet, så det påvirker ikke medlemmernes kreditværdighed. Og vores beregninger viser, at det over ne treårig horisont ikke er dyrere at afdrage på lånet, end at fylde strejkefonden op via kontingentforøgelse (som vil være den traditionelle løsning).

1 Kommentar
0

Christina

02.02.2018 kl. 20.54

Det bliver spændende at se jeres endelige oplæg! De lockoutede lærere betalte 480 kr. tilbage hver måned i 4 år og fik tilgengæld en kontingentnedsættelse på 100 kr. pr. md. Kontingentnedsættelsen var for alle lockoutede uanset om de optog lån eller ej. Lånet var 18.500 kr ca til en rente på vist 4,5%.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Nanna Bille Adamsen

02.02.2018 kl. 13.51

Jeg savner en forklaring på, hvordan dette skal fungere i praksis. Hvis jeg bliver udtaget til at strejke, vil jeg være nødt til at optage et lån for at dække mine udgifter. Dvs. jeg vil skulle gældsætte mig for et eller ukendt beløb. Jeg kan forstå, at kompensationen for de, der bliver udtaget til strejke, er, at de afvikler gælden ved ikke at skulle bidrage til strejkekassen, men altså i stedet på lånet. De, der ikke bliver udtaget til at strejke, vil skulle betale et forhøjet kontingent, men altså ikke have en gæld. Hvad gør I med de, der efterfølgende står med et lån, som skal tilbagebetales, men hvor vedkommende bliver uarbejdsdygtig af den ene eller den anden grund. Det fremgår af oplægget, at hvis man forlader DJØF, vil lånet forfalde til betaling straks. Dvs. at de, der er blevet udpeget til at strejke og derfor er tvunget til at optage et lån, ikke vil kunne forlade DJØF, mens de der "bare" betaler det forhøjede kontingent godt kan forlade DJØF. Er dette gennemtænkt?

0 Kommentar
5
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lone

02.02.2018 kl. 13.46

Selvfølgelig kan en faglig konflikt være nødvendig, men jeg har i alle de år jeg har været medlem af Djøf troet, at hvis en konflikt blev aktuel blev jeg holdt økonomisk skadesløs af strejkekassen. Jeg er dybt bekymret over den finansieringsmodel, der omtales. Lån kommer der renter på og lån skal betales tilbage. Det vil min økonomi ikke kunne bære og jeg er bange for at miste min ejerbolig. Samtidig kan jeg ikke få modellen til at passe med, at et strejkevarsel normalt kun omfatter nogle institutioner og medarbejdere. Det vil da give en usolidarisk økonomisk skævvridning, hvis nogle djøfere, ikke bliver omfattet af strejkevarslet (får normal løn) og andre djøfere bliver omfattet og vil skulle låne penge i banken og leve for. Man skal da betale kollektivt og solidarisk for de udgifter der er ved strejke og udligningen i kontingenterne er ikke godt nok....djøfere har jo så store lønninger og dermed potientielle banklån, så vi vil være døde og begravede, inden sådanne forskelle vil være udlignede ????

3 Kommentarer
9

Sara Vergo

02.02.2018 kl. 19.41

Hvis man skulle holdes fuldstændigt økonomisk skadesløs ved en konflikt, skulle vi betale meget mere i kontingent. Pt betaler medlemmer af Djøf Offentlig 67 kr i kvartalet til Djøfs fonde. Der skal immervæk nogle års indbetalinger til, før det dækker bare en enkelt måneds strejke. Så den tradtionelle løsning er, at man hæver kontingentet efter en konflikt for at genopfylde strejkekassen. Med lånemodellen får lånoptageren i stedet en kontingentnedsættelse, der kompenserer for afdraget på lånet, så medlemmet ikke betaler mere end vedkommende ville have gjort, hvis vedkommende skulle fylde strejkekassen på tradtionel vis. Medlemmer, der ikke udtages til konflikt, og dermed ikke behøver låne penge, får selvsagt ikke en kontingentnedsættelse. Dermed stilles konfliktramte og ikke konfliktramte ens i den efterfølgende periode.

2 Kommentarer
0

Tina

27.02.2018 kl. 15.11

Jeg må indrømme, at det forekommer mig noget suspekt, at vi som den eneste fagforening kører med denne her lånemodel (altså ud over DLF som brugte løsningen i 2013, da de blev lock-outet - og dermed ikke kunne få konfliktunderstøttelse fra strejkekassen). Enten er lyset ikke gået op for nogle af de andre fagforeninger i forhold til, hvor utrolig smart denne her model er, eller også er der nogle penge, der er blevet forvaltet forkert. Er strejkekassen tom? Jeg er nødt til spørge, for det er lidt den fornemmelse, jeg får? Jeg vil GLÆDELIGT betale mere i kontingent - eller omprioritere mit kvartale bidrag på godt 900 kr, således vi betaler en større del ind til strejkekassen end 67 kr. per kvartal og nedprioritere andre aktiviteter. For jeg har meldt mig ind i en fagforening, som jeg tror på kan give mig tryghed i lige præcis sådanne situationer. Ikke en netværksklub. Og tryg er jeg (og mange andre medlemmer, kan jeg læse mig til) altså ikke. Jeg ved godt, at I sidder nogle derinde, som ikke alene er ansvarlige, og der går også en lang tid forud for nu, hvor man måske burde have prioriteret midlerne anerledes (hvis jeg altså har ret i min antagelse om, at vi i Djøf er på bagkant med denne her situation og ikke har sparet tilstrækkeligt sammen i strejkekassen). Men jeg ønsker en åbenhed omkring, hvorfor denne her model bliver brugt af Djøf. Jeg forstår på jeres kommetarer, at den er rigtig smart og får medlemmernes eget bedste (selvom det ikke helt føles sådan), men jeg har fornemmelsen af, at der ligger mere bag. At det måske er en nødløsning. Og så er den måske smart nok. Men skal vi ikke få en dialog om, hvordan vi så fremadrettet ruster os til sådanne situationer - ligesom alle andre fagforeninger?

1 Kommentar
5
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Tina

27.02.2018 kl. 15.24

Et lille OBS ved jeres model er, at fordelen ved at spare op præventivt er, at alle gerne vil bidrage, fordi ingen ved, hvem der bliver ramt. Som en slags forsikring, kan man velsagtens kalde det. Men hvad så når man ved, hvem der bliver ramt? Hvordan ser det så ud med solidariteten? Hvis de medlemmer, der ikke bliver ramt at strejken - og dermed ikke skal optage et konfliktlån - pludselig skal betale et højere medlemskontingent, risikerer vi så ikke en medlemsflugt? Som så potentielt set kan skrue udgifterne endnu højere i vejret for de tilbageværende medlemmer. Jeg vil gerne tro på det bedste i folk, men ud fra sådan en ren rational-choice kalkyle er det vel et muligt scenarie? Alene af den grund giver det bedre mening at spare op på forhånd. Også selvom man ikke høster en skattegevinst. Bare en tanke.

0 Kommentar
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Michael J.

02.02.2018 kl. 13.36

Jeg synes det skal forklares bedre hvordan lånet og specielt tilbagebetalingen fungerer. Selvom der kan være en logik i, at kassen kan strække længere, har jeg ikke meldt mig ind i DJØF for at blive tvunget til at optage lån ved konflikt - og jeg tænker at hvis ikke det bliver forklaret bedre - måske med taleksempler og betingelser ved udmeldelse m.v., kan man risikere "skruebrækkeri" og det er vel ikke hensigten?

0 Kommentar
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Finn Elholm

02.02.2018 kl. 13.14

Det er det mest usolidariske, jeg har set i mine 35 år som medlem. Jeg er målløs - også over formandens arrogante kommentar på et af spørgsmålene i denne streng. Man pålægger de få at betale for at de mange kan stemme nej. Har ledelsen soldet konfliktfonden væk ? En tilstrækkelig stor konfliktfond er selve raison d’etre for en fagforening. Dette er grotesk.

2 Kommentarer
16

Peter

02.02.2018 kl. 13.31

Pas på blodtrykket Finn! Vi vil gerne have dig tilbage på arbejde i hel stand ;-)

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Sara Vergo

02.02.2018 kl. 19.47

I Djøf betaler vi et forholdsvis lavt kontingent (har ikke været prisjusteret i 20 år). Hvert medlem af Djøf Offentlig betaler 67 kr i kvartalet til Djøfs fonde. Det siger sig selv, at der skal en del år til at opspare, hvad der svarer til en månedsløn til konfliktunderstøttelse. Derfor ville vi skulle hæve kontingentet efter en konflikt, for at fylde strejkekassen op igen. I stedet nedsætter vi kontingentet for de medlemmer, der optager lån for at kompensere for deres afdrag på lånet. Og da man kun behøver at låne sin nettoløn, fordi man ikke skal betale skat af lånet, holder strejkekassen i runde tal dobbelt så længe, som hvis vi udbetaler understøttelse.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lis

02.02.2018 kl. 12.26

Jeg har netop talt med DJØF, der tilsyneladende er ude af stand til at besvare spørgsmål om konfliktlån!

Tilbagebetaling skal efter det oplyste ske ved kontingentnedslag. Ved en nettomånedsløn på fx 25.000 og fx 2 måneds konflikt vil det altså tage mere end 12 år med fuldstændig kontingentfritagelse, før lånet er tilbagebetalt? Dvs mere end 12 års binding til DJØF?

Hvad med fx medlemmer, der snart skal på pension? og hvad med udflytningsramte - der jo ellers ville være mere end oplagte at udvælge til konflikt - men som bare ikke har nogen som helst sikkerhed for et fremtidigt job på DJØF-området?


3 Kommentarer
13

Mads Carstensen

02.02.2018 kl. 14.11

Hej Lis. Jeg kan kun stærkt beklage, at vi ikke har kunne svare tilfredsstillende på dine spørgsmål. Du må meget gerne ringe til mig på 33 95 98 69, så vil jeg gøre mit bedste for, at du får den nødvendige afklaring. Med venlig hilsen Mads Carstensen, Djøf

2 Kommentarer
0

Katrine

02.02.2018 kl. 21.34

Det ville være rigtig fint med et svar på dette spørgsmål i plenum.

1 Kommentar
6
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mads Carstensen

07.02.2018 kl. 18.50

Hej Katrine

Du kan finde svar på www.djoef.dk/konfliktlaan. Der er regneeksempler mv. - og vi opdatere løbende.

Mvh Mads

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Sascha

02.02.2018 kl. 11.27

Nu skal jeg lige forstå en ting - jeg kan altså risikere at blive tvunget til at strejke eller blive lock-outed fra mit arbejde og tvinges dermed til at tage et lån, som jeg så skal betale af på? Og jeg har INGEN indflydelse på dette?

3 Kommentarer
9

Sara Vergo

02.02.2018 kl. 13.19

Kære Sascha

Det er rigtigt, at du som medlem af Djøf og offentligt ansat kan blive udtaget til strejke. Men lige nu er det en helt tænkt situation, da vi sidder midt i forhandlingerne om OK18. Du kan også risikere, at blive lockoutet af din arbejdsgiver. I de to situationer har Djøfs repræsentantskab besluttet, at der vedtægtsmæssigt skal åbnes mulighed for konfliktlån. Hvis du kommer i konflikt – og du optager et konfliktlån – bliver du ligestillet med medlemmer, som ikke er i konflikt ved at du får nedsat dit kontingent til Djøf i den periode, lånet tilbagebetales. Du er selvfølgelig ikke tvunget til at optage et lån.
Så snart modellen er endeligt besluttet både i Akademikerne og i Djøf vil der blive udarbejdet grundig information som forklarer ordningen og konsekvenserne. Men jeg vil gerne understrege, at vi ser konfliktlån som en fordel for jer som medlemmer. Ellers ville vi selvfølgelig ikke gå ud af den bane.
God weekend,
Sara

2 Kommentarer
0

Michael J.

02.02.2018 kl. 13.39

Men hvad hvis man af den ene eller anden grund melder sig ud af DJØF? Hæfter man så personligt i for afbetaling i x antal måneder og år?

1 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mads Carstensen

02.02.2018 kl. 14.12

Hej Michael
Ja, hvis du melder dig ud af Djøf forfalder lånet til betaling.
Med venlig hilsen
Mads Carstensen, Djøf

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Ulrik William Nash

02.02.2018 kl. 10.18

Jeg kan ikke se det solidariske i, at nogle medlemmer udvælges til at strejke, og dermed må optage som enkeltperson. Så vil jeg da hellere være fri.

0 Kommentar
16
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Tonny Lacomble Nielsen

02.02.2018 kl. 09.43

I mine mange år som faglig engageret mener jeg ikke at have oplevet, at Djøf så klart tilkendegiver, at vi er parat til strejke og lockout. Men der er også meget på spil – både på vores eget område og i bredere forstand. Jeg er glad for, at AC bakker op om, at lærerne selvfølgelig også skal have en overenskomst.

0 Kommentar
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Per Skou

31.01.2018 kl. 17.27

Dermed leverer DJØF en glimrende argument for overgang til GL.

5 Kommentarer
7

Ipaddle

31.01.2018 kl. 21.28

enig

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Andreas

02.02.2018 kl. 09.34

Hvorfor?

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Sara Vergo

02.02.2018 kl. 09.37

Øh, hvorfor? Både som kampvåben (strejkekassen strækker dobbelt så langt) og for dig som medlem (det bliver billigere at genopbygge strejkekassen) er lånemodellen en fordel. Kun hvis du har tænkt dig at melde dig ud, umiddelbart efter en konflikt (fx for at undgå den kontingentforhøjelse, der er nødvendig for at genopbygge strejkekassen), er lånemodellen en ulempe. Men så usolidariske er der vel ingen af vores medlemmer, der er?
Mange hilsner,
Sara Vergo, fmd for Djøf Offentlig

2 Kommentarer
3

Markus Meelby

02.02.2018 kl. 12.15

Jeg synes, det er fejlagtig antagelse, at en udmeldelse af DJØF altid er et udtryk for en usolidarisk holdning. - Det vil jeg, da gerne have uddybet?
Jeg mener, at der kan være mange forskellige årsager til, man ønsker at melde sig ud, og at det bestemt ikke ensidigt kan isoleres til et spørgsmål om, hvorvidt man er solidarisk eller ej.
Det er da derfor en væsentlig pointe, der bliver påpeget, at enkelte medlemmer får en gæld, de hæfter for personligt. Disse medlemmer bliver så efterfølgende "stavnsbundet" til DJØF i betydningen, at de ikke kan melde sig ud, uden at skulle indfri gælden.
Jeg synes derfor, at Sara Vergos svar ovenfor forekommer noget ureflekteret og fremstår som en noget uberettiget brysk irettesættelse.
Jeg formoder, at vi - når låne-modellen er endeligt fastlagt - får et mere nøgternt svar på, hvad konsekvensen af en udmeldelse af DJØF indebære, hvis man har gæld efter strejke?
Venlig hilsen
Markus

1 Kommentar
19
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

sgv@djoef.dk

02.02.2018 kl. 19.54

Hej Markus
Jeg er ked af, hvis du opfatter mit svar som bryskt og ureflekteret. Du har ret i, at man kan have mange grunde til at melde sig ud af Djøf. Jeg henviste også kun til de tilfælde, hvor man kunne finde på at modtage konfliktunderstøttelse og så melde sig ud, den dag regningen skal betales. For der er selvfølgelig en regning ved konfliktunderstøttelse: Djøfs fond skal jo bygges op igen efter en konflikt og det vil kræve en kontingentforøgelse. Pt betaler hvert medlem af Djøf Offentlig 67 kr i kvartalet til Djøfs fonde - så det vil tage en del år at genopbygge fonden, hvis vi ikke øger kontingentet... Og hvis strejkekassen er tom, er den jo ikke et reelt forhandlingsvåben, så den skal gerne genopfyldes i løbet af en overenskomstperiode.

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.