Djøf forbereder sig på strejke og lockout

Djøf ruster sig nu til tænderne, så økonomien kan holde, hvis overenskomstforhandlingerne i stat, kommuner og regioner bryder sammen senere på foråret.

På et velbesøgt ekstraordinært repræsentantskabsmøde 29. januar vedtog man med fuld opbakning en stribe vedtægtsændringer, som muliggør en såkaldt lånemodel – som går ud på, at de medlemmer, som udtages til strejke eller lockoutes, får et lån i stedet for klassisk konfliktunderstøttelse (se faktaboksen under artiklen).

Danmarks Lærerforening brugte samme model under lærerlockouten i foråret 2013.

Nødvendigt at være kampklar

"En lånemodel stiller både det enkelte medlem og Djøf stærkere, fordi lån samlet set er både billigere og bedre end konfliktunderstøttelse," sagde Djøfs formand, Lisa Herold Ferbing.

"Vi arbejder som altid for en forhandlingsløsning, og selvfølgelig tror vi på, at det kan lade sig gøre at finde et forlig. Men denne gang forbereder vi os mere grundigt på en konflikt. For risikoen er der, sådan som fronterne er blevet ridset op de sidste måneder."

Arbejdsgiverne går for langt denne gang

Når alle taler om forhøjet risiko for sammenbrud med strejke- og lockoutvarsler, er det pga. af nogle ekstra store bump på vejen denne gang.

Lisa Herold Ferbing oplistede de største set fra en Djøf-vinkel:

Arbejdsgiverne mener, at de offentligt ansatte er blevet alt for godt lønnet efter finanskrisen.

Moderniseringsstyrelsen har skrevet ud til de lokale ledelser, at den betalte frokostpause er noget, de godt selv kan vælge at stryge – det er ikke noget, som følger af AC-overenskomsten.

Og så er det tvisten om kutymefridagene juleaftens- og nytårsaftensdag, som nogle arbejdsgivere har sløjfet med et pennestrøg, så medarbejderne skal betale for dem med feriedage.

SKAT har sagt god for det

Den helt korte version af lånemodellen er, at medlemmet stilles økonomisk på samme måde, som hvis man får løn.

Men Djøf slipper for at dræne konfliktfondene for penge til medlemmernes indkomstskat under konflikten, fordi der ikke skal betales skat af et lån.

Det betyder, at Djøf kan stå igennem en konflikt i længere tid uden at tømme fondene – og at det bliver billigere at fylde dem op igen.

Djøfs direktør, Tomas Therkildsen, som gennemgik lånemodellen, understregede bl.a.:

At SKAT tidligere har afgivet bindende svar om, at de er indforstået med modellen.

At fondene består af allerede beskattede midler.

At man ikke skal kreditvurderes til lånet – Djøfs fonde stiller med garantibeløb for hvert medlem, der optager lån.

Og at Lån & Spar Bank i givet fald skal stå som udlåner og praktisk operatør og garant for, at alle regler overholdes.

Slagkraft eller skattetænkning

Sara Vergo, formand for de 25.000 medlemmer i Djøf Offentlig – altså dem, som skal strejke eller bliver lockoutet, hvis det hele bryder sammen – var meget glad for modellen, som styrker Djøfs slagkraft.

Et enkelt medlem mente dog, at det – på trods af gode argumenter, lovlighed og økonomisk nødvendighed – nok var skattetænkning og dermed etisk under Djøfs værdighed. Han ville stemme imod.

Et andet medlem replicerede til ham, at man er nødt til at afskrække modparten.

"Militærfolk siger, at hvis man vil have fred, så skal man forberede krig."

De privatansatte bakker op

Men hvad med de 25.000 privatansatte djøfere, som ikke skal i konflikt?

"Vi er 100 procent med jer – hele vejen hen til banken. Jeg har 50 fuldmagter med i dag," sagde formanden for Djøf Privat, Henrik Funder, som blev klappet ned på sin stol igen.

Efter en livlig spørgelyst fra den fyldte sal om detaljer i modellen, vedtog man vedtægtsændringerne med samtlige stemmer – bortset fra én.