Skal alle nyde uden at yde?

19-10-2016
10 min.
Uffe Elbæk og Alternativet erklærer sig i partiprogrammet klar til at erstatte kontanthjælp med en fast basisydelse til alle. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix

Der er voksende interesse for idéen om borgerløn.

Det vil fremme dovenskab. Og det er alt for dyrt. Med disse bremseklodser er der blevet blokeret for en stillingtagen til borgerløn gennem årtier, men nu kommer debatten. Markante politikere, økonomer samt repræsentanter for erhvervsliv og fagbevægelse har på det seneste opfordret til at overveje, om en universel grundindkomst til alle voksne uden betingelser er en realistisk mulighed – trods alt.

 Således har den netop genvalgte britiske Labour-leder Jeremy Corbyn bedt sit parti om at ”undersøge og afprøve” borgerløn, lederen af World Economic Forum, Klaus Schwab, opfordrer til at ”tænke i nye baner”, herunder i borgerløn, Robert Reich, demokrat og beskæftigelsesminister under Bill Clinton, er gået skridtet videre og har fremsat et konkret forslag, og det samme har den ultraliberale samfundsforsker Charles Murray fra tænketanken American Enterprise Institute.

Eksperimenter med borgerløn er på vej i Finland og Holland, og også andre steder på kloden bliver der gjort forsøg: I Oakland i Californien med Silicon Valley-folks medvirken, i Ontario, Canada, i Brasilien og i Indien.

I Schweiz var der i juni en folkeafstemning om borgerløn, som dog endte med et klart nej. I Island er Piratpartiet, som står stærkt, aktiv tilhænger af borgerløn. Og i Danmark erklærer Alternativet sig parat til en form for borgerløn. I Alternativets partiprogram hedder det, at ”kontanthjælp skal erstattes af en fast basisydelse uden kontrolforanstaltninger”.

Innovationsfonden Nesta med sæde i London udpeger ”betingelsesløs borgerløn” til en af de store globale tendenser i 2016.

Tsunami af jobtab

Det er et sammenfald af bekymrende tendenser i det moderne, højtekno­logiske velfærdssamfund, der har løftet borger­løn højere op på dags­ordenen: Maskiner afløser menneskelig arbejdskraft, stigende ulighed i befolkningerne og bureaukrati i forvaltningen af vel­færdsydelser.

 Andy Stern, tidligere mangeårig formand for det stærke amerikanske servicearbejderforbund, SEIU, ser borgerløn som det mindst ringe svar på den øgede automatisering af mange arbejdsopgaver. Stern, nu seniorforsker på Columbia Business School, har samlet flere års research i bogen ’Raising the Floor’, der udkom i sommer.

 ”Accelerationen af teknologi vil udløse en tsunami af arbejds­nedlæggelser. Vi skal nok skabe vækst fremover, men vi kan ikke skabe job,” siger Andy Stern. Han henviser til nylige analyser fra blandt andet University of Oxford-forskere om, at 47 procent af jobbene i USA er i fare. McKinsey Global Institute er kommet frem til næsten samme resultat. Stern nævner som eksempel, hvordan 3,5 millioner lastbilchauffører i USA måske bliver overflødige, fordi lastbilerne bliver selvkørende.

”Uanset om det er en udvidelse af de offentlige aktiviteter eller flere incitamenter til erhvervslivet, så kan de traditionelle remedier ikke skabe varig beskæftigelse. Og for den enkelte er uddannelse, omskoling og iværksætteri ikke i sig selv løsningen,” siger Andy Stern.

 ”Borgerløn kan lægge en bund og sikre stabilitet i en tid med forandringer. Borgerløn kan blive fagbevægelsens nye måde at opnå mindsteløn på,” siger Andy Stern.

Afskaffer fattigdom

Rutger Bregman, en prominent ung hollandsk historiker, som også forholder sig til økonomi og filosofi, mener, at indførelse af borgerløn kan være det bedste redskab til at modvirke en stigende social kløft i samfundet, som efterlader en stor gruppe af marginaliserede.

 ”Vi er blevet utroligt velstående, politik er blevet management, og vi ved ikke, hvor vi skal videre hen som samfund. Samtidig har vi glemt, at der er mange, der lever under den officielle fattigdomsgrænse. I Holland er det 1,4 millioner. Borgerløn kan udrydde fattigdom,” siger Rutger Bregman, hvis bestseller ’Utopia for Realists’ udkom på engelsk i foråret. Han mener, at den fremherskende forestilling om fattigdom er forkert.

 ”Mange af de gamle løsninger er baseret på, at hvis folk lærer at tjene deres egne penge, så bliver alt godt. Men det, der bringer fattige ud af fattigdom, er kontakter og netværk, så de kan udrette noget med deres liv, være kreative, bidrage. Her er borgerløn mere egnet end lønarbejde,” siger Rutger Bregman.

Borgerløn giver mulighed for at belønne samfundsnyttigt arbejde, som ikke i sig selv giver en indkomst.

Michael Tanner, seniorforsker i den konservative amerikanske tænketank Cato Institute, mener, at det nuværende sociale velfærdssystem fungerer ”bemærkelsesværdigt dårligt”. Det er bureaukratisk. Det er svært at overskue. Og måske får borgere i samme situation ikke den samme støtte. Borgerløn kan efter hans opfattelse være alternativet.

 ”Velfærdsordningerne kræver en bestemt adfærd af modtagerne og afskrækker dem fra at finde egne måder at tage vare på sig selv. Med borgerløn ville alle få det samme, det er nemt at administrere, for det offentlige overfører bare et beløb, og så er folk frit stillet med hensyn til, hvordan de vil bruge pengene. Det er ikke-anmassende, effektivt og humant,” siger Michael Tanner, som blandt andet har skrevet en bog med titlen ’Velfærdens fattigdom’.

Sluger alle skatteindtægter

Det skorter ikke på kritikere af konceptet om borgerløn. De største indvendinger gælder den høje pris og det indbyggede budskab om, at man kan nyde uden at yde. Den økonomiske kommentator Eduardo Porter fremfører begge klassiske modargumenter i en nylig kommentar i New York Times. Han henviser til en beregning, der viser, at borgerløn vil koste næsten lige så meget som den samlede føderalt opkrævede skat i USA.

 Eduardo Porter mener også, at løn for ingenting svækker tilskyndelsen til at tage et arbejde. Næsten en fjerdedel af alle husstande ville modtage lige så meget i form af borgerløn uden modkrav, som de får nu gennem understøttelse/bistand med krav om at være aktivt jobsøgende.

Folk vil gerne arbejde

Fortalerne har svar parat på noget af kritikken. Andy Stern siger, at borgerløn til en vis grad kan afløse eksisterende velfærdsordninger, og resten kan hentes gennem skatteomlægning og nye skatter og afgifter rettet mod de mest velhavende.

Om incitamentet til at arbejde henviser Rutger Bregman til flere sociologiske undersøgelser, som viser, at et overvældende flertal af mennesker gerne vil arbejde, uanset om det er nødvendigt eller ej. Han fremhæver, at menneskers vilje til at bidrage til et velfærdssystem øges, hvis de opfatter systemet som rimeligt.

Fortalerne fremhæver alle, at eksperimenter kan give nyttige erfaringer om mekanismerne ved borgerløn.

”Alle nye politiske idéer har både forventede og utilsigtede konsekvenser. Lad os teste og tilpasse,” siger Andy Stern.


Borgerløn skal få folk i arbejde

Et finsk eksperiment om borgerløn ventes indledt fra 1. januar 2017. Initiativet kommer fra den finske centrum-højre regering, som gerne vil forenkle det sociale velfærdssystem og fremme beskæftigelse.

Eksperimentet er et pilotprojekt, der omfatter 2.000 tilfældigt udvalgte arbejdsløse. De vil få udbetalt en borgerløn på 560 euro (cirka 4.170 kroner) om måneden skattefrit, og deres adfærd vil efterfølgende blive sammenholdt med en gruppe af ledige, der modtager de hidtidige arbejdsløshedsydelser.

 “Projektet skal give mulighed for at vurdere, om borgerløn kan mindske og bidrage til at undgå ’incitamentsfælder’ i forbindelse med beskæftigelse,” forklarer Timo A. Tanninen, finansråd i det finske social- og sundhedsministerium.

Ræsonnementet er, at når folk er garanteret en indkomst i kraft af borgerløn, vil de måske være mere tilbøjelige til at tage et midlertidigt arbejde eller deltidsjob, som ellers ville betyde et stop for understøttelse.

En lov om eksperimentet ventes vedtaget i Rigsdagen i Finland inden udgangen af november. Samtidig arbejder en forskergruppe under ledelse af forskningschef Olli Kangas fra det finske sociale sikringsorgan, Kela, på en model for, hvordan borgerløn måske kan udvides fra 2018.


64 procent siger ja

Der er tegn på, at borgerne i vores del af verden er klar til at give borgerløn en chance. En opinionsundersøgelse foretaget af det tyske Dalia Research i samtlige EU-lande tidligere i år viser, at næsten to tredjedele, 64 procent, ville støtte et forslag om borgerløn, hvis de blev spurgt. I samme undersøgelse svarede 58 procent, at de er bekendt med idéen om borgerløn.


Kun hver fjerde stemte for

Schweiz er det land, der er kommet tættest på at virkeliggøre borgerløn. I juni blev der holdt en folkeafstemning om borgerløn efter en indsamling af de krævede 100.000 underskrifter. Ved afstemningen skulle vælgerne tage stilling til, om alle voksne borgere skal have udbetalt 2.500 schweiziske franc hver måned (cirka 17.100 kroner) uden modkrav.

Hovedargumentet fra ja-kampagnen var, at selv i et land med en stærk finanssektor vil automatiseringen i løbet af en årrække gøre job overflødige.   Argumentet var svækket af, at arbejdsløsheden kun er på 3-4 procent. Traditionelle holdninger var også en udfordring.



“I den ældre generation var der ikke tilslutning til at lave om på princippet om at yde for at nyde. Derimod var unge og børnefamilier begejstrede,” siger Che Wagner, talsmand for Borgerløn Schweiz-bevægelsen.

Udfaldet af afstemningen blev, at kun 23 procent stemte for. Alligevel betragter Che Wagner resultatet som en sejr, fordi borgerløn-bevægelsen er temmelig ung. Ingen partier stod bag initiativet, og erhvervslivet advarede.

“Det er en idé, som skal modnes. Jeg vil gætte på, at der kommer en ny folkeafstemning i løbet af 5-8 år,” siger Che Wagner.


Penge er ikke alt

Kravene til dagpengemodtagere i Holland blev skærpet i 2015. Den såkaldte ’deltagelseslov’ er fleksibel i den forstand, at den giver kommunerne mulighed for at afprøve egne modeller for velfærd. Utrecht er længst og vil iværksætte et forsøg i 2017 om effekten af borgerløn.

“Det teoretiske grundlag er hentet fra viden inden for feltet adfærdsøkonomi, som viser, at mennesker, når de træffer beslutninger, ikke kun er drevet af økonomiske hensyn, men også af meget kraftige mekanismer, der ikke involverer penge,” forklarer Loek Groot, lektor i økonomi på Utrecht Universitet, om borgerlønsforsøget, som han har udviklet i samarbejde med byrådet i Utrecht.

Forsøget vil omfatte seks grupper, som får forskellige vilkår i tilknytning til udbetalinger. Under forløbet vil Groot og hans kolleger undersøge gruppernes adfærd i forhold til lønnet arbejde, ulønnet arbejde, kapacitetsopbygning og velvære.


500 år gammel idé

Idéen om borgerløn er slet ikke ny. En form for borgerløn blev præsenteret første gang for præcis 500 år siden. Den britiske politiske filosof og statsmand, Thomas More, udgav sent i 1516 bogen ’Utopia’. I denne fiktive rejseberetning argumenterer hovedpersonen for, at tildelingen af en minimumsløn vil forebygge tyveri.

Mens de tidlige forslag var målrettet fattige og udstødte, lancerede den britisk-amerikanske politiske teoretiker og aktivist Thomas Paine i 1796 idéen om en borgerløn til “alle personer – rig eller fattig”. Hensigten var at støtte personer uden arv, og pengene skulle komme via skat på jord.

I løbet af 1900-tallet blev idéen taget op af økonomiske teoretikere på begge sider af den politiske midte – de mest ansete er John Kenneth Galbraith og James Tobin samt Friedrich Hayek og Milton Friedman.


1 kommentar
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Rasmus Gjedssø Bertelsen

22.10.2016 kl. 18.55

Tænk sig, det var ikke samfundets bund, som faldt mig først ind, da jeg læste overskriften...

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.