Ministerium snupper ansattes fridage

19-10-2016
8 min.

Juleaften er fremover en arbejdsdag i Social- og Indenrigs­ministeriet. Ministeriet vinder 20 årsværk på at fjerne en række fridage, mens fuldmægtigen taber 7.000 kr. om året.

Der er mørkt og tomt på din arbejdsplads den 24. december. Men du bliver alligevel trukket for en feriedag, fordi du ikke er på arbejde, mens juleanden bruner, og familien tænder for Disneys Juleshow.

Sådan bliver det i Social- og Indenrigsministeriet, som tæller store institutioner som Statsforvaltningen, Danmarks Statistik, Socialstyrelsen og Ankestyrelsen med til sammen 1.250 Djøf-medlemmer. For departementschef Sophus Garfiel stryger nu de såkaldt kutymemæssige fridage – jule- og nytårsaftensdag og grundlovsdag. Det er fridage, som man har haft så længe, at ingen nulevende kan huske, de ikke har haft dem.

Initiativet kommer ikke fra Finans­ministeriet, lyder det fra departementschefen; det er på hans eget initiativ. Men nu spekuleres der over, om ikke også de andre ministerier hurtigt kan finde på at plukke denne lavthængende frugt som led i de stadige sparerunder.

Sophus Garfiel vurderer at kunne hente cirka 20 årsværk hjem på kutymedagene. Set fra den anden side af bordet koster det – omregnet til lønkroner – en fuldmægtig 7.000 kr. om året selv at skulle betale for de mistede kutymefridage med feriedage. Det svarer til knap det halve af, hvad man fik i generel lønstigning ved den seneste overenskomst.

Utak er verdens løn

Tiltaget får ellers bundloyale embeds­mænd til at bruge uvant hårde ord.

”Personaleplejen i den offentlige sektor har nået et nyt lavpunkt,” lyder det fra Statsforvaltningen i Nykøbing Falster, hvor Djøf-tillidsrepræsentant Arne Madsen sidder.

Han påpeger, at de ansatte har knoklet for at få enderne til at mødes siden den store fusion i 2013, hvor de fem regionale statsforvaltninger blev lagt sammen. De har bl.a. opgivet deres årlige engangstillæg, rådighedsforpligtelsen udnyttes, og 18 er blevet afskediget i endnu en sparerunde her i 2016.

”Vi må sande, at man hylder prin­cippet om, at utak er verdens løn,” konstaterer han.

I departementet inde på Holmens Kanal konstaterer tillidsrepræsentant Nille Bregenov-Pedersen, at den sjette ferieuge er ved at blive ædt helt op.

”Sammen med andre lukkedage kan det her betyde, at hele éns sjette ferieuge og mere til skal bruges på bestemte dage, fordi vi her i departementet ikke har en flekstidsaftale, som gør det muligt at spare fleksdage op til lukkedagene.”

Nærmer sig chikane

Også de såkaldte lejlighedsfridage opsiges. Det er fridagene ved eget bryllup, sølv- eller guldbryllup, egen rund fødselsdag og flytning.

Bo Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik, mener, det nærmer sig chikane.

”Jamen, hvor mange kommer til at holde guldbryllup, mens de er ansat? Det er et tåbeligt tiltag. Men det skal ses i sammenhæng med, at ledelsen har sagt vores flekstidsaftale op og tilbudt os en ringere. Hele målet er, at vi skal aflevere nogle feriedage på dén her konto og dermed arbejde flere timer for samme løn. Det har ledelsen heller ikke lagt skjul på.”

En djøfer fra departementet, som gerne vil være anonym, har meldt sig ud af Djøf på grund af sagen.

”Djøf har været alt for henholdende, og det er først nu, de tilsyneladende gør noget aktivt,” siger vedkommende og forklarer:

”Djøf fik det i starten nærmest til at lyde som et teknisk spørgsmål – at fejlen er, at det skulle have været varslet individuelt til hver af os. Men det her handler jo om, at man rundbarberer de få goder, som en ekstremt fleksibel og motiveret medarbejdergruppe har tilbage.”

Motivationsdræber

Mads Fløe Holm, tillidsrepræsentant for de 400 djøfere i Ankestyrelsen og formand for Statssektorudvalget i Djøf Offentlig, opsummerer:

”Der er i statsadministrationen blevet skruet på alle knapper siden 2012 med afskedigelsesrunder, to-procents-grønthøster, krav om hurtigere sagsbehandling og kortere svartider, overenskomster, som lige med nød og næppe fastholder reallønnen – plus pres på vores flekstidsaftaler. Og nu dét her hos os, som hurtigt kan brede sig.”

Med de objektive briller på kan Ankestyrelsen spare fem årsværk på kutymedagene. Men Mads Fløe Holm mener, der er risiko for, at det kan koste mere den anden vej.

”Det her er jo en opskrift på at få motivationen til at falde. Folk vil blive mindre lempelige med lige at snuppe nogle mails eller læse en sag igennem om aftenen uden at skrive det op nogle steder.”

I Danmarks Statistik – hvor AC-klubben lige har stemt massivt nej til et udspil fra ledelsen om en forringet flekstidsaftale, som især vil påvirke special- og chefkonsulenternes fleksibilitet – er AC-fællestillidsrepræsentant Niels Pelle Wang-Holm enig.

”Afskaffelsen af kutymefridagene er bare ekstra brænde på bålet. Det er hele retningen, den er gal med. Vi er vant til at lægge en del timer ud over de gennemsnitlige 37 – vi er ansvarsbeviste og går op i vores arbejde. Så fleksibilitet er guld for os, men så sandelig også for Danmarks Statistik.”

Djøf: Nu går vi til Finansministeriet

Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig,­ stod for nylig over for en frustreret Djøf-klub i Social- og Indenrigsministeriets departement.

Hvordan var det?

”Det var ikke særlig sjovt. De var virkelig vrede. De forstår ikke, hvorfor man skal tage deres fridage, når de året rundt lægger så meget energi på deres job. De oplever, at nok er nok. Og det forstår jeg godt! Men de syntes ikke, at vi fra Djøfs side har kæmpet hårdt nok. Det gjorde stort indtryk på mig.”

Hvad gør du så nu?

”Vi mener sammen med AC, at det er et overenskomstbrud og går til Finansministeriet. Fridagene står ikke direkte i overenskomsten, men de flyder af den, som vi siger det teknisk. Det er et tyveri og en lønnedgang. Nu må vi forhindre, at det breder sig.”

Det er dårlig arbejdsgiveradfærd, siger hun.

”Det kan godt være, man vil vise ansvarsbevidsthed om statens budgetter, men det er så kortsynet, at det næsten gør ondt. Men hvis vi skal vinde den her sag, må medlemmerne stå sammen med os og blive i Djøf.”

Djøf og AC kører p.t. en voldgiftssag mod Skat, som også har opsagt kutymefridagene. Den forventes afgjort før nytår.


“En måde at få mere arbejdstid ud af medarbejderne”

Foto: Erik Refner/Scanpix

Sophus Garfiel, departementschef i Social- og Indenrigs­ministeriet, står ved, at han har truffet en upopulær beslutning. Det er for at få flere timer ud af medarbejderne i sparetider.



Departementschef i Social- og Indenrigsministeriet, Sophus Garfiel, har opsagt kutymefridagene på hele ministerområdet. Det sker efter en intern beregning, som viser, at der kan hentes 20 årsværk hjem efter devisen: Når medarbejderne bruger en feriedag på disse dage, kommer de på arbejde en anden dag, hvor de ellers ikke var kommet.

Det er ikke noget, du har fået besked på fra Finansministeriet?

”Nej. Vi gør det, fordi flere af vores institutioner er pressede i forhold til at kunne få ekspederet sagerne hurtigt nok. I en tid, hvor man ikke bare kan hente merbevillinger ind, må vi finde vores egne løsninger på at få økonomi og opgaveløsning til at hænge sammen. Vi kunne se, at disse fridage giver et forholdsvist højt provenu, hvis man afskaffer dem.”

Det koster en typisk djøfer 7.000 kr. på årslønnen at miste de her fridage?

”Det er rigtigt, at man kan omregne det til lønkroner. Men jeg synes, man også kan anskue det modsat: Hvad er min adkomst som leder af en institution med økonomiske udfordringer til at betale hver medarbejder 7.000 kr. ekstra i løn om året? Disse fridage står jo ikke i overenskomsten; det er noget, man på et tidspunkt har ment, der var råd til. Vores vurdering er, at det er der ikke fremover.”

Får I fyringsrunder, hvis I ikke afskaffer de her dage?

”Nej, der er ingen sammenhæng. Jeg ser det som en måde at få mere arbejdstid ud af de medarbejdere, vi har, og dermed kunne løse flere opgaver med færre ansatte. For vi får lidt færre ansatte, når vi kigger frem, fordi vores rammer og bevillinger falder år for år.”

Djøferne er skuffede og siger, at det vil gå ud over deres motivation?

”Jeg ved, at det ikke er en populær beslutning og kan bekræfte, at den giver anledning til kritik og utilfredshed. Med hensyn til motivation har vi heldigvis højtmotiverede medarbejdere i hele ministeriet, og jeg oplever ikke, at den er faldende på grund af det her.”

Djøf kalder det dårlig arbejds­giveradfærd og underminering af staten som attraktiv arbejdsplads?

”Jeg er overbevist om, at vi også efter det her er en attraktiv arbejdsplads. Det er vi, fordi vi varetager nogle opgaver, som folk synes er spændende at arbejde med – samtidig med at vi tilbyder medarbejderne en stor frihed til selv at tilrettelægge arbejdet.”

Men du har samtidig sat flekstids­aftalerne under pres – derfor mener fuldmægtigene, at de mister den fleksibilitet, de har så meget brug for i hverdagen?

”Det er jeg ikke enig i. Uanset om man har flekstid eller ej, giver vi fortsat en stor fleksibilitet den anden vej tilbage til medarbejderne for dén fleksibilitet, som de leverer. Men når man ikke har flekstid, har vi styr på omfanget af vores merarbejde og på, i hvilket omfang vi bruger rådighedsforpligtelsen. Det er der ingen grund til at skjule. Jeg mener, det hører til god arbejdsgiveradfærd at have styr på de ting.”


18 kommentarer
1
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Rasmus Holm

21.10.2016 kl. 10.18

Det er horribelt, at DJØF'ere i det offentlige kan brokke sig over at få afskaffet nogle feriedage ingen andre har haft. Lønnen er nærmest den samme i det private, og I har stadig jeres arbejdsgiverbetalte frokostpause, der også bør afskaffes. Problemet er, at det offentlige længe har været en alt for attraktiv arbejdsplads for især kvinder.

0 Kommentar
7
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Sine Panfil

21.10.2016 kl. 11.09

Frihed ved flytning og egen runde fødselsdage?! Det er jo rent private anliggender, som ikke kommer arbejdsgiver ved. Helt OK at opsige dem. Det findes ikke mange steder mere.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Peter Frederiksen

21.10.2016 kl. 11.14

Er det ikke ved at være på tide, at DJØF forestår egne overenskomstforhandlinger ift. staten, så vi faktisk får mulighed for at nedstemme resultaterne?

0 Kommentar
9
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Cath

21.10.2016 kl. 11.29

Der er måske en naturlig forklaring på, at offentlige arbejdspladser er attraktive for kvinder. Og årsagen kan evt. findes i dårlige vilkår i det private. Især når det kommer til barsel og børn. Lønnen er absolut heller ikke den samme som i det private for tilsvarende arbejde.

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anders Jul Pedersen

21.10.2016 kl. 12.00

På OUH er de samme kutymefridage afskaffet sidste år sammen med de to halve fridage hhv. 1. maj og grundlovsdag. Desuden er runde fødselsdag ikke længere fridage med løn. Det er pt. en slags trend at fratage disse personalegoder fra medarbejderne. Hvis man tror på, at tid er eneste faktor for produktivitet, så er det jo en fornuftig beslutning, men det tror jeg nu ikke på.

0 Kommentar
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Kent K

21.10.2016 kl. 12.12

At arbejde i staten er utaknemmeligt. Set i forhold til det private er lønnen elendig og der er INGEN medarbejderpleje eller goder overhovedet. Ingen julegave eller andre lejlighedsgaver, ingen telefon/computer/aftaler for hjemmet. Ingen penge eller tid sat af til at fokusere og arbejde med ting som godt arbejdsmiljø, mindre stress og sådanne ting. Der er desuden meget begrænset mulighed for opkvalificering i form af kurser eller andet. Det eneste der var, var den større fleksibilitet og fridage. Endda noget som mange større private virksomheder har indarbejdet som vilkår alligevel fordi de rent faktisk går op i at være en attraktiv arbejdsplads. Det bliver nu fuldstændig udhulet. Fleksibiliteten i den nye flekstidsaftale er total illusorisk, når rådighedsforpligtelse og merarbejde alligevel skal i værksættes hvert kvartal. Det er hele tendensen der er foruroligende - den fuldstændig ligeglade holdning med medarbejderne. Staten behandler sine medarbejdere som robotter. Men behandler du mennesker sådan, får du også arbejde der reflekterer det og en medarbejder hvis motivation er lig 0.

Det er et problem fordi i fremtiden ser jeg ingen højt kvalificerede mennesker ville gide at arbejde i det offentlige. Før ville det måske være en attraktiv arbejdsplads for nogle. I den retning det er på vej i nu, ser jeg ikke det ske. Det kommer hele befolkningen til at lide under. Statens arbejdspladser vil blive fyldt med middelmådige jurister og administrative medarbejdere der ikke gider gøre noget ekstra og bare sidder og kigger på uret i højre hjørne af skærmen, indtil de kan stemple ud og gå hjem klokken 15.30 - og det vil være DE mennesker, som hver eneste dag skal sidde og træffe beslutning om dine sociale ydelser, din arbejdsskade, dine sygedagpenge.

0 Kommentar
21
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Birgit Bille Albrechtsen

21.10.2016 kl. 12.38

Dette skete for Region Sjællands djøf'ere et par år tilbage.
Her blev der med et snuptag fjernet fridag juleaften, nytårsaften samt halve dage 1.maj og grundlovsdag

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Karin Laursen

21.10.2016 kl. 12.50

Det passer jo ikke, at ingen andre har haft disse betalte fridage. Jeg har arbejdet flere steder i det private og har aldrig selv skullet betale for disse fridage. De er en del af den samlede pakke: løn og andre ansættelsesvilkår.
Betalt frokostpause har jeg også altid haft i det private - og det er jo ikke mere en pause, end at man skal stå til rådighed. Kommer der en hastesag - beklager ingen pause.

0 Kommentar
17
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Karen

21.10.2016 kl. 14.21

Jeg er DJØF'er i udlandet (permanent udflytter) og det er netop sådan det ser ud i vores offentlige sektor: udhulet løn med træge stigninger der ikke gør godt for inflation. De af os, der har nået et lønloft har ikke set en stigning de sidste 7 år; vores kurser er blevet skåret ned, der er stort set INGEN talent udvikling, og der har været stillingsnedskæringer løbende de sidste 10 år (jeg blev selv ramt, men havde heldigivis 10 mdr til at finde et andet job indenfor organisation på 35.000 ansatte). Vi skal være ansat i 15 år før vi når de 6 ugers ferie, men der har aldrig været noget der hed fri juleaften eller fordi man har guldbryllup - det gad jeg godt, men til gengæld er det så politisk korrekt at hvis man har en religionshelligdag, så får man den oveni...hvilket er jo lidt det samme. Jeg synes det er fint, men hvis man ikke lige er religiøs får man så ikke de der ekstra dage ... det gjorde man jo så heller ikke i social ministeriet hvis man ikke lige var gift ...

I det store og hele er problemet den generelle udhulning verden over af offentlige arbejdspladser. Og ja, jeg kan allerede se hvordan jeg er omgivet af middelmådighed, og det får mig lyst til at forlade den offentlige sektor, for nu er jeg selv nede på det niveau hvor jeg kun kan levere middelmådige udredninger, analyser...

0 Kommentar
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

William K. Andersen

21.10.2016 kl. 15.18

Ser man på kalenderen for 2017 er Grundlovsdag = 2. pinsedag, juleaftensdag 24. december er en søndag og lige så nytårsaftensdag. Så i 2017 bliver der ikke en gevinst for dep. chefen på 3 feriedage.

0 Kommentar
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anonym

21.10.2016 kl. 19.35

Alle offentligt ansatte kan vel være enige om, at det er dybt kritisabelt, at ens arbejdsgiver ikke holder indgåede aftaler og respekterer de kutymer, der gælder. Det danske arbejdsmarked er baseret på et princip om aftalefrihed, og staten har brugt sin frihed til at indgå en overenskomst med bl.a. os i AC, og har i mange år accepteret de øvrige kutymer. Det er ikke klædeligt, at man ikke står ved det, der gælder.

Kutymerne burde være indskrevet i overenskomsten - ligesom det med frokostpausen, som alle siger var en kompensation for ikke at få en lønforhøjelse engang i 80'erne - men det skete af en eller anden grund ikke. Nu står vi så her.

Da jeg blev ansat blev der bl.a. talt om stor fleksibilitet og fridage, som en del af en samlet løn-/fordelspakke, og altså som noget, der stod ved siden af lønnen, men som sammen med dén udgjorde ét samlet hele.

Fleksibiliteten på min arbejdsplads er væk med ophævelsen af vores fleksaftale, ligesom vi fik vores fridage inddraget for en tre års tid siden. Samtidig taler man om, at der er behov for at tiltrække og ikke mindst fastholde AC'ere.

Der er ligesom noget, der ikke stemmer.

Men det her skal jo kun være brok. Så lad mig slutte med en opfordring og en advarsel: DJØF (og AC) skal op på dupperne her. AC-overenskomsten består i mine øjne af tre ben, hvoraf de to er knækket: Der er ubalance imellem løn og udvikling nogle steder, ligesom rådighedsforpligtelsen misbruges. Det tredje ben er frihedsgraderne, og hvis de forsvinder, forsvinder argumentet for i det hele taget at have en overenskomst. Hvis ikke man er bedre stillet med en overenskomst, end man ville havde været med individuel lønforhandling, så tror jeg de fleste vil vælge individuel lønforhandling.

0 Kommentar
6
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Thorkil

21.10.2016 kl. 19.40

Blev juleaftensdag ikke indført som fridag på hele arbejdsmarkedet engang i 1990'erne? Jeg husker en britisk journalist, som sagde, at "danskerne er nogle underlige folk: De får fri juleaften, og så går de i generalstrejke!". Det var nemlig i forbindelse med sådan en strejke (nu vist et glemt ord blandt os fine folk).

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Erik Pohl

22.10.2016 kl. 09.56

Afskaffelsen af fridag den 24. December er i strid med overenskomsten, hvis ikke de ansatte kan gå på arbejde den 24. Og det kan man jo ikke når styrelsen holder lukkedag. Hvis ikke det var lukkedag ville der være så få på arbejde at det ikke er rentabel at opretholde husets generelle funktioner.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Gitte Roe

22.10.2016 kl. 13.58

Kære Rasmus Holm.

Jeg kender ikke dine motiver for at påstå, at lønnen er den samme i den privat sektor, som i den offentlige - men faktuelt er det forkert, hvilket enhver statistik kan fortælle dig. Også under hensynstagen til betalt frokostpause.

De privatansatte DJØF'ere, som jeg kender, har typisk de samme fridage, som de ansatte i produktonen - hvilket betyder at juleaften og nytårsaften er arbejdsgiverbetalte fridage.

Efter 5 år befinder en fuldmægtig sig i det offentlige på slutløn, som pt. er 29.830 kr. plus rådighedstillægget. Der er fuldmægtige i staten som, takket være ny løn's reelle lønnedgang i forhold til "gammel løn", kun har et lille varigt tillæg på 1000 - 2000 kr. om måneden efter 12-18 års ansættelse. Realiteten er, at der i nogle områder af den statslige forvaltning ikke er penge til reel lønudvikling. Der er masser af hensigtserklæringer i ny løn, men ingen krav om lønpulje-størrelse til tillæg eller hvor stor en del af denne lønpulje, der skal udmøntes til varige tillæg.

Dette er et område, som jeg synes bliver syltet af DJØF i den store fortælling, måske fordi det er et større problem i provinsen end uden for København. Derudover er det i disse tider altid individet, der må tage ansvar for sin lønudvikling og vi skal jo også tage hensyn til udbud og efterspørgsel. Og så begynder jeg som medlem af DJØF måske at spørge, hvad man overhovedet skal bruge en solidarisk institution som en fagforening til?

0 Kommentar
5
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jeppe

23.10.2016 kl. 21.54

Da bytte bytte købmand øjensynligt er ved at ryge ud, er det vist på tide at fjerne rådighedsforpligtigelsen og inkludere rådighedsbeløbet i den almindelige løn, så det er synligt for alle hvad vi står med i hænderne når dagen er omme.

Og så må DJØF til at komme op på hesten, for de er svære at høre i disse dage, om DJØF er til for at støtte min fremtid med løn og arbejde?

0 Kommentar
7
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Birgitte

20.01.2017 kl. 14.05

Ja og så er der os i regionerne der arbejder på sygehusene vi har aldrig haft "kutyme fridage" jeg har altid brugt feriefridagene på grundlovsdag, den 24. og den. 31. Jeg har tidligere efterspurgt i forbindelses med overkomstforhandlingerne om man kunne overveje flere fridage på netop de dage hvor skoler og fritidsordninger lukker. ok jeg bliver rigtig når man igen igen skal høre om frokostpausen - ja jeg vil gerne understrege at jeg må ikke forlade min arbejdsplads, hvis der er møde så er der møde dvs vi spiser samtidig med at vi holder møde, telefonen passes, patienter og pårørende kommer og vi skal være til rådighed. Grunden til at den offentlige sektor tiltrækker kvinder i højere grad end mænd er for mit eget vedkommende opgavernes karakter - det giver mening. Min mand arbejde i det private ikke som djøf'er og hvis det var at jeg også skulle arbejde i det private vil vi helt naturligt tjene flere penge men jeg vil skulle bruge de penge til barnepiger da jeg ikke vil kunne nå og hente mine børn i fritidshjemmet, hvilket allerede nu er svært da jeg jo arbejder på fuldtid og lidt mere, fordi jeg gerne vil! Så kunne jeg bare gå på nedsat tid eller min mand hvorfor skulle jeg/han det? De stillinger findes jo stort set ikke!

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anne Petersen

25.01.2017 kl. 21.14

LO-forbundene har selvfølgeligt sørget for at få skrevet fridagene ind i overenskomsten. Men DJØF der organiserer landets jurister, og burde besidde den højeste ekspertise, har ladet stå til.

Det kan man kalde en eklatant brøler.

Hvordan kan det ske: DJØF er et misfoster af en gul fagforening. Hvorimod LO-forbundene har en - viser det sig - helt berettiget mistillid til arbejdsgiverne, og derfor sikrer sig ved at få fridagene ind i overenskomsten.

Hvor er det bare ringe fagforeningsarbejde DJØF!

0 Kommentar
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Claus Nielsen

20.02.2017 kl. 17.07

Jeg tænker...at Djøf'erne nu bare prøver at smage den medicin, som de har smurt ud over f.eks. Folkeskolelærerne og gymnasielærerne de senere år. Tørre krokodilletårer herfra.

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.