Gældsplagede lande fanget i eurofælde

19-10-2016
3 min.
Philip Hardø mener, at gældskrisen i Sydeuropa er en kombination af landenes uansvarlige økonomiske politik og konstruktionen omkring euro-samarbejdet. Foto: Petra Kleis

Lande som Portugal, Spanien og Grækenland lånte for mange penge for billigt, efter at de blev en del af euro-samarbejdet. Da de havnede i gældskriser, bremsede euroen dem i at komme ovenpå igen.

Ifølge et nyt speciale fra CBS er euro-samarbejdet en del af forklaringen på dårlig økonomi i flere sydeuropæiske lande. Philip Hardø fik idéen til specialet, da han gennem studiet på CBS mødte studerende fra de gældsramte lande og begyndte at filosofere over sammenhængen mellem landenes gæld og deres høje ungdomsarbejdsløshed.

Hvordan fandt du ud af, at euroen muligvis var en del af problemet?

”Jeg kunne se, at de lande, der ikke har euroen, har lav arbejdsløshed og relativt hurtigt er kommet tilbage efter krisen. Til gengæld opdagede jeg, at når man kigger samlet på de lande, der har euroen, så er der markant højere arbejdsløshed, lavere velstand og markant flere, der er blevet fattige.”

Men lande som fx Tyskland har jo også euroen?

”Ja. Euro-landene er nærmest delt i to. Nogle lande har enormt stærk performance, men de bliver så hevet ned af nogle lande, hvor det er gået helt forfærdeligt.”

Hvorfor går det så dårligt?

”Det er selvfølgelig meget komplekst, men én af forklaringerne er, at da man indførte euroen, fik man idéen om, at euro-landene grundlæggende var ens i risikoprofil. Det betød, at de i en årrække på 10-15 år alle havde mulighed for at låne ekstremt billigt, selv om der var kæmpe forskel på landenes økonomier. Der var en generel tillid til alle, som havde indført euroen – om man lånte til Tyskland eller til Portugal, betød ikke så meget.”

Var der ikke taget forbehold for forskellene i samarbejdet?

”Man lavede nogle regler i Maastricht-traktaten, hvor man bestemte, at landene højst måtte have offentlig gæld svarende til 60 procent af deres BNP, og at de max. måtte have tre procents underskud på de offentlige finanser.”

Hjalp reglerne ikke?

”Det var frivilligt at følge reglerne, og relativt tidligt brød Frankrig og Tyskland dem og lånte mere end de måtte. Det begyndte andre lande så også at gøre, og Portugal havde fx på et tidspunkt en offentlig gæld på 130 procent af deres BNP.”

Hvad skete der så?

”Det begyndte at gå op for markedet, at landene var vidt forskellige, og da så finanskrisen kom, udløste det panik. Pludselig kunne flere sydeuropæiske lande ikke længere låne penge, medmindre de betalte meget højere renter. De endte i en gældskrise, og deres offentlige gæld steg og steg.”

Og nu skal de betale gælden tilbage?

”Ja. De skal få gang i deres økonomi, samtidig med at de betaler af på både deres offentlige og private gæld. Hvis de havde haft deres egen valuta, kunne de have devalueret denne og på den måde kickstartet økonomien via handelsbalancen. Det er desværre ikke muligt, da de ikke kan devaluere euroen. De sidder derfor i en gælds­fælde, hvor de penge, de afdrager på gælden, egentlig burde bruges på at holde deres samfundsøkonomi kørende.”

Ser du en løsning på problemet?

”Det er som nævnt meget komplekse problemstillinger, men mit speciale konkluderede, at landene skal betale gælden tilbage i meget mindre rater, end de gør nu – altså over flere år. Desuden vil jeg anbefale, at man sektorinddeler afbetalingen. Dvs. at den private og den offentlige sektor ikke betaler af samtidig, da dette er en alt for stor bremseklods for landenes beskæftigelse. Jeg konkluderede også, at de rigere euro-lande kunne investere noget mere, og at dette vil komme de gældsplagede lande til gode. Om disse ting kan gennemføres politisk, er en helt anden diskussion.”


Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.