13.5.2014
af
Camilla Thorgaard
Forbered dig på en mere hierarkisk ledelsesstil og stor konkurrence mellem kolleger, hvis du drømmer om at arbejde i USA. Det var nogle af de råd, der blev givet, da Djøf netværk i New York satte fokus på kulturforskelle mellem Danmark og USA.
Læs mere om Djøfs øvrige LinkedIn-grupper i udlandet her: djoef.dk/verdenskort
Rugbrødsmadder fra Aamanns- Copenhagen dulmer den værste hjemve blandt de danskere, der er mødt op i en lounge i TriBeca for at tale om, hvad kultur betyder, når man arbejder i New York.
For mange er det en drøm at arbejde i New York. Men alene udsigten fra skrivebordet overrasker nye danskere i byen. Mange steder er kontormiljøerne bygget op af såkaldte ”cubicles” – små arbejdsrum, der formes af skærmvægge i et stort lokale. I kuben arbejder man – i mange timer – mens kollegaen på den anden side sender mails med chefen CC i stedet for at tale til en. Kontorer og vinduer er til chefer, så man kan se hvem, der bestemmer.
For danskere i New York er kubemiljøet symbol på nogle af de ting, der kan være svære ved et arbejdsliv i byen.
Claus Fadum Nissen og Francesco Ferendeles, begge chefkonsulenter i PA Consulting Group, fortæller, hvordan det er at klare sig på højeste niveau i New Yorks benhårde konsulentbranche.
Helene Thorup-Hayes, Senior Management Officer i FN, fortæller om en danskers møde med FN-systemet, og Anette Rosenzweig, Executive Coach i Nordic Coach Group, deler sine erfaringer om danske lederes kulturudfordringer.
”Jeg følte det som om, at jeg var et barn i en voksens krop,” siger Francesco Ferendeles om kulturmødet, da han fik chancen for at tage til USA og arbejde som konsulent med nogle af verdens allerstørste virksomheder. Tilhørerne nikker. Det giver et hak i selvværdet at skulle begå sig i en ny kultur og på et nyt sprog. Og netop for danskere, der flytter til USA, er det tit overraskende.
”Vi tror, vi kender kulturen, og den ligner vores, fordi vi taler engelsk og har set film herovre fra, men der er forskel og mange nye uskrevne regler, man skal orientere sig i. Og man kan altså nemt ramme skævt,” fortæller Francesco Ferendeles.
Det er danske firmaer, der sender medarbejdere til USA, tilsyneladende ikke opmærksomme på. Anette Rosenzweig fortæller om en undersøgelse, som Nordic Coach Group har lavet blandt danske ledere i New York. Den viste, at ikke én eneste af de danske udsendte havde modtaget kulturel forberedelse.
”Det var nul procent. Ingen. Jeg tror, det skyldes, at moderselskabet i Danmark forventer, at kulturen ligner den danske så meget, at man ikke behøver. Men når så de udsendte har været herovre i noget tid, går det op for dem, at det med kulturen faktisk giver dem udfordringer og gør dem mindre effektive.”
For det er en ny kultur, danskere møder, når de kommer til byen. Eller nye kulturer. For New York er, næstefter Toronto, verdens mest multikulturelle by. Den amerikanske, New Yorks og alle de forskellige nationaliteters kulturer blander sig i en konstant foranderlig kulturmyriade. De enkelte sektorer og arbejdspladser er også præget af deres egen kultur og fortolkning af kulturene rundt om dem. Og mange djøfere i byen arbejder i internationale organisationer, som har et globalt perspektiv.
Alligevel har oplægsholdere og tilhører gjort sig fælles erfaringer af, hvad der er udfordrende for danskere.
Mange danskere oplever ledelsesstilen som mere hierarkisk og mindre demokratisk. Det, som den danske medarbejder opfatter som ”et konstruktivt indspark” i en fælles diskussion, opfattes her som, at man siger chefen imod foran andre – og det bliver set som illoyalt og dårlig stil.
”Tingene er ikke til diskussion på samme måde. Her tæller det, hvem der siger det, og ikke kun hvad der bliver sagt. Her er der en, der bestemmer. Der er ikke så meget med at høre andre,” fortæller Claus Fadum Nissen.
Danskere i byen må forholde sig selvkritisk til automatkonklusion, at dansk ledelse er vidunderlig, og de andres er ineffektiv, for man er præget af sin egen kulturelle baggage. Helene Thorup-Hayes og Anette Rosenzweig minder deltagerne om, at det er danskernes ledelsesideal, der er en kulturel mærkværdighed.
”Vi har den der med, at vores ledere helst skal være en af os. Og ligne os,” siger Helene Thorup-Hayes.
Hun forklarer det med elementer som grundtvigianismen og den stærke arbejderklasse i Danmark. I FN-systemet har hun observeret, hvordan ansatte fra andre kulturer lægger mere vægt på en leders ”personlige magt”. Fx personlighed og karisme. Danskere har svært ved at bruge den type af magt og har det vanskeligt med ledere, der gør det.
Dansk humor er også en særhed i internationale sammenhænge. Helene Thorup-Hayes beskriver, at danskere i FN systemet tit opleves som platte.
”Når man er i international sammenhæng, skal man være meget forsigtig med sin humor. For det, som danskere ser som sjovt, bliver af andre set som utroligt plat”.
Også de to konsulenter fortæller, at de – på den hårde måde – har lært, at man skal styre helt uden om morsomheder, der spiller på køn, race eller religion.
De mener, at en del af forklaringen er, at danskere bevæger sig fra en forholdsvis homogen kultur til en mere blandet, når de kommer til New York.
”I Danmark kan man sige noget med et smil, og så ved folk, at man ikke har dårlige intentioner. Men det kan man ikke her, for man ligner ikke længere dem, man møder. Folk har alle mulige baggrunde, og så er der meget større sensitivitet for, hvad der kan opfattes som upassende eller værre endnu, fx sexistisk eller diskriminerende,” fortæller Francesco Ferendeles, der efter to år i byen passer på med ikke at lade en frisk ”dansk” bemærkning skade sit personlige brand.
Danskerne i New York oplever også en kulturforskel i, hvordan man forholder sig til proces og resultater.
”I USA er der utrolig meget fokus på resultater. Hvor vi som danskere er mere proces- og konsensusorienterede. Her er det dollars og cents, der tæller – og ellers er det ud. Det betyder, at man skal kommunikere i tal og statistik for at virke overbevisende,” fortæller Claus Fadum Nissen.
På arbejdspladserne møder danskerne også en mere konkurrencepræget og individualistisk kollegakultur.
”I Danmark foregik det på den måde, at der kom en konsulentopgave ind, og så vurderede man, hvem der havde kompetencerne til at løse den. Her skal man til samtale hos kunden, og det samme skal ens kollegaer. Så man konkurrerer i princippet hele tiden mod dem, man arbejder med,” fortæller Francesco Ferendeles.
Det kan føles hårdt og ensomt. Men som med alle kulturforskelle begynder man efterhånden at kunne se meningen bag det. For Claus Fadum Nissen handler det om, at det amerikanske samfund fremmer konkurrence helt fra barndommen, og at der er så meget på spil, hvis man mister sit job.
”Det er ikke kun arbejdet, der ryger, men reelt hele familiens eksistensgrundlag – sundhedsforsikringen og børnenes muligheder for at få en uddannelse.”
”Assertive” er et af de engelske låneord, der bliver brugt flere gange i løbet af aftenen. Ordet bliver brugt til at beskrive den mere direkte, selvbevidste og frembrusende adfærd, som danskere i byen må skynde sig at lære.
”En af de ting, som amerikanerne har lært, og som er en afgørende del af amerikansk kultur, er at kunne præsentere sig selv,” mener Claus Fadum Nissen.
”Amerikanerne er sindssygt gode til at virke selvsikre. Og præsentere hvem og hvad de er og – ikke mindst – de resultater, de har leveret. Når man skal sælge sig selv herovre, så er folk ligeglade med, at du kommer fra en anden kultur og engelsk ikke er dit første sprog. Du skal skrue op for praleriet. Du skal øve dig på at tale om dig selv på en helt anden måde. Der er fx ikke længere noget ’jeg tror’. Det er ’jeg ved’. Du skal sælge dig selv igen og igen…”
Deltagerne nikker. Både de jobsøgende og dem, der er godt i gang med en karriere, har lært, at den danske beskedenhed helst skal sendes på fjernlager i Danmark.
Og så skal det engelske sprog blive bedre.
”Inden vi kommer herover, føler vi, at vi taler engelsk på et niveau, hvor vi sagtens kan begå os i en professionel sammenhæng. Men det viser sig, at vores engelsk ikke er godt nok. Heller ikke selvom man har arbejdet på engelsk før. Man har ikke jargonen. Man taler for sjusket og for sløset, så det skal man skynde sig at blive bedre til,” siger Francesco Ferendeles.
Han beskriver, at hans amerikanske kollegaer lægger mere vægt på mundtlige præsentationer og er mere trænede i at skulle præstere mundtligt.
”Det er sindssygt vigtigt herovre. Engang, før vi skulle lave en vigtig præsentation, hyrede vores firma en skuespiller til at komme ind og øve oplægget med os. Så vigtigt er det.”
Danskere i FN systemet
Helene Thorup-Hayes beskriver, at danskerne har nogle styrker i de internationale organisationer.
”Danskerne følger reglerne, og folk fra andre lande stoler på dem. Danskere er gode analytikere, og de er effektive. De er mere interesserede i at få opgaven løst end at gøre karriere, og de kan være gode til at gå lige på problemet.”
Deres svaghed er, at de kan have lidt svært ved at navigere mellem linjerne, fortæller Helene Thorup-Hayes.
”Danskerne er meget regelrette. De vil gerne følge de skrevne regler. Hvor masser af ting, der foregår i FN, sker mere i korridorerne. Uden for møderne, hvor man laver en ”aftale” eller bruger sine personlige relationer, sin personlighed og charme.”
Helene Thorup-Hayes mener bl.a., det viser sig ved, at de fleste danskere, der er i FN-systemet, er kommet ind via FN’s eksamener, hvor folk fra andre lande kan være bedre til at trække på personlige kontakter.
Djøf i USA
Djøf USA er et netværk for folk, der interesserer sig for at bo og arbejde i USA. Der bliver løbende holdt arrangementer i New York og Washington. Djøf USA er også en LinkedIn-gruppe med mere end 530 medlemmer. Arrangementet om kulturmøde blev holdt i New York 27. februar 2014.
Camilla Thorgaard er netværksansvarlig for Djøf New York og medforfatter til bogen Blød Landing, som er en guide til folk, der skal udstationeres. Bogen udgives af Djøf Forlag i foråret 2014.
Ledige stillinger