Jeg valgte med hjertet

Med en kandidatgrad i statskundskab fra 2006 og en ansættelse i det private, var det ikke års kedsomhed i en rutinestilling, der drev Mette Lykke ud i iværksætteriet.

”Jeg havde en drøm om at starte noget selv. Og det var der så også andre på min arbejdsplads, der havde”, fortæller Mette Lykke og fortsætter:

”Det skulle være slut med at være slave af en bestemt måde at gøre tingene på. Ikke fordi jeg var træt af at være hos McKinsey, men fordi det kunne være sjovt at være med i alle processerne”, siger hun med henvisning til, at man som konsulent kun er et enkelt led i en større proces.

Blod, sved og tårer

I dag må Mette Lykke erkende, at hun for alvor er inde i alle processer. Hvor der før var nogen, der tog sig af at skifte printerpatroner, bestille flybilletter og take away, så er det nye tider. Hun har ansvaret for kunde- og pressekontakt og skal derfor selv udvikle præsentationer målrettet til de enkelte kunder og sørge for drift af hjemmesiden:

”Det har i den grad kostet blod, sved og tårer. Vi har ikke råd til at betale os fra det, og derfor sætter vi fx al vores præsentationsmateriale op, og da jeg ikke har haft kurser i programmer som Photoshop, så har jeg faktisk brugt lang tid på det,” forklarer Mette Lykke, der som de andre på kontoret er så mange timer på arbejdet, at det ikke er noget, som hun holder styr på.

”Det havde jo nok været anderledes, hvis jeg havde familie og børn – men altså min kæreste har lige friet, så det kan jo ikke være helt galt”, siger Mette med et smil.

Trods lange arbejdsuger, så er Mette Lykke ikke i tvivl om, at det var rigtigt at springe ud som iværksætter:

”Jeg valgte med hjertet”, siger Mette Lykke eftertænksomt, og det er med den indstilling, hun nu pakker kufferten for i ti intensive dage at gøre forsøget med at erobre det amerikanske marked. Måske er det bare et spørgsmål om tid, før den første tegnestift på kontorets kort over verdensmarkedet sidder solidt et sted midt i USA.

Hun erkender dog samtidigt, at livet som iværksætter har været en identitetsmæssig omvæltning.

”Før vidste folk, hvad man stod for, når man kom ind ad døren. Til at starte med havde vi ikke engang et navn! Vi var et no-name, og det har krævet lidt tilvænning,” fortæller Mette Lykke.