FV19

Så godt ramte Djøf-indekset

6.6.2019

af

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Det er slut med prognoserne. Vælgerne har talt. Men hvordan gik det med Djøfs vægtede valgbarometer, Djøf-indekset? Det ramte på blokniveau bedre end nogen af de klassiske meningsmålinger og viser, hvor vigtigt det er at tage højde for usikkerheden, lyder det fra en af forskerne bag.

Djøfs valgbarometer, Djøf-indekset, har klaret sig fint i kampen om at komme tættest på det rigtige valgresultat.

"Det er gået rigtig godt på blokniveau. I vores sidste måling lå rød blok lige omkring 53 pct. af stemmerne – det endte på 52,1 pct., og det er helt klart inden for den statistiske usikkerhed, vi havde angivet," lyder det fra ph.d., adjunkt på Aarhus Universitet, Martin Vinæs Larsen, morgenen efter valget.

Sammen med forskerkollegaen Jens Olav Dahlgaard fra CBS har han udviklet Djøf-indekset. Det er inspireret af den amerikanske statistiker Nate Silver, der i 2016 som den eneste forudsagde, at Donald Trump havde en realistisk chance for at vinde præsidentvalget i USA.

Djøf støttede forskerne

Djøfs formål med at finansiere nogle timer til de to forskere var at være med til at genskabe den krakelerede tillid til meningsmålinger – og samtidig italesætte den statistiske usikkerhed, der altid knytter sig til disse målinger.

Princippet i Martin Vinæs Larsens og Jens Olav Dahlgaards Djøf-indeks er, at det beregner et vægtet gennemsnit af de 70 meningsmålinger, som de forskellige institutter som fx Gallup og Voxmeter har lavet. Dermed får man et billede, som gerne skulle reducere den betydelige statistiske usikkerhed, der ligger i de enkelte meningsmålingsinstitutters målinger. Du kan læse mere detaljeret om metoden i Djøfbladets artikel her.

Undervurderede Venstre

Det gik også Djøf-indekset godt i forhold til at forudsige, hvem der var inde og ude.

"Vi sagde, at Nye Borgerlige klart var inde, at Kristendemokraterne ikke kom ind, og at Stram Kurs lå lige på vippen. Hvor det ikke gik os så godt, var ikke mindst med Venstre, som gik næsten 3,5 procentpoint frem, men som vi satte til ikke at gå frem. Nogle af de vælgere kom fra Dansk Folkeparti, som vi så kom til at overvurdere. Det var det største miss, vi havde," forklarer Martin Vinæs Larsen.

Men det var så også generelt for de meningsmålinger, som Djøf-indekset byggede på, forklarer Martin Vinæs Larsen.

Usikkerheden skal fremgå meget tydeligt

Ingen af de traditionelle meningsmålinger fra Gallup, Voxmeter osv. ramte tættere på blokniveau end Martin Vinæs Larsens og Jens Olav Dahlgaards vægtede indeks.

"Det, som i går aftes viste lige som på mange andre valgaftener, er, at der er større statistisk usikkerhed ved meningsmålinger, end folk tror. Vores usikkerhedsmarginer var bredere end konkurrenternes, og det viste sig, at det er nødvendigt med så brede usikkerhedsintervaller," forklarer Martin Vinæs Larsen.

Forskerne understregede også hele tiden den statistiske usikkerhed, når deres indeks på daglig basis blev sendt ud via Djøfs twitterkonto.

"Vi kommunikerede altså, at når vi satte fx Dansk Folkeparti til 11 pct., så kunne det godt være 9 eller 13 pct. ude i virkeligheden."

Medierne – især DR og TV2 – har dog denne gang generelt været lidt mere forsigtige med deres meningsmålinger end tidligere, og det er bare godt, siger Martin Vinæs Larsen.

Forskning ud til folket

Valgkampen har budt på et par andre forsøg med vægtede indeks. Altinget.dk's vægtede indeks ramte tættere på partiniveau end Martin Vinæs Larsens og Jens Olav Dahlgaards Djøf-indeks, men ikke på blokniveau. Der var Djøf-indekset det tætteste.

Hvad har I fået ud af det som forskere?

"Jeg tror, vi har lært, at det er svært at forklare meningsmålingers usikkerhed – det er ikke noget, der falder folk intuitivt let. Så vi har fået fornyet respekt for størrelsen af den formidlingsopgave, der ligger her," siger Martin Vinæs Larsen.

Derfor var de også meget glade for dette samarbejde med Djøf, siger han.

"Det har givet os en chance til at få vores forskning ud til folket med det samme. Det har fået os til at tænke mere over, hvordan vi formidler stoffet på den gode og saglige måde."

De to forskere synes også, at der har været mange gode diskussioner og spørgsmål på Twitter om Djøf-indekset.

"Så i lyset af, at vi jo lavede det her for at opkvalificere diskussionen om meningsmålinger, synes vi, at det i hvert fald i et eller andet omfang er lykkedes," siger Martin Vinæs Larsen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet