Anmeldelse

Juridiske robotter kan presse mennesker ud af retssystemet

21.5.2019

af

Selv den mest teknologiforskrækkede jurist bliver med denne bog klædt på til mødet med robotterne – et møde, som kan give både etiske og økonomiske udfordringer.

Da denne anmelder trådte sine juridiske barnesko i advokatbranchen, bestod en ’due diligence-proces’ i, at en mindre hær af fuldmægtige pløjede igennem endeløse rækker af fysiske ringbind. I dag er ringbindene afløst af virtuelle datarum, og hæren af fuldmægtige skåret ned til en specialstyrke, der bevæbnet med algoritmer målrettet kan opsøge og identificere eventuelle juridiske knaster. 

I min tid var det heller ikke usædvanligt at bruge mange dyre debitérbare timer på at udfærdige standarddokumenter til brug for stiftelsen af selskaber. I dag kan man via onlinetjenester som -legaldesk.dk få oprettet simple selskabsdokumenter til priser og med en hastighed, der giver velbjærgede advokatpartnere mareridt og åndenød. Digitale søgetjenester som Karnov og Onlaws Zahle giver i dag jurister mulighed for med få klik at foretage juridisk research, der tidligere ville kræve utallige timer i biblioteker og arkiver. 

Men disse gennembrud udgør alene en forsigtig forsmag på de teknologiske kvantespring, som kommer til at ændre indholdet af det arbejde og den funktion, som jurister og selve juraen vil spille i fremtiden, uanset om vi taler offentlige myndigheder, private virksomheder eller advokatbranchen.

Dystopi eller jubeloptimisme

Det er selvfølgelig ikke nyt for jurister, at teknologien kommer til vende op og ned på fremtidens arbejdsliv. Men det er sværere at danne sig et billede af, præcis hvordan fremtiden kommer til at se ud, og forudsigelserne svinger fra det dystopiske til det jubeloptimistiske.

Derfor er Niels Christian Ellegaards nye bog, ’Robots Entering the Legal Profession’, et særdeles velkomment bidrag, der konkretiserer debatten. Ellegaards bog er båret af en nuanceret og pragmatisk optimisme, der afspejler, at Ellegaard har både stor praktisk erfaring og teoretisk viden inden for krydsfeltet mellem teknologi og jura.

Ellegaard starter på det meget overordnede og abstrakte plan og behandler store spørgsmål, såsom hvad er lov og ret? Han inddrager referencer til både Aristoteles, Aquinas, Kelsen og Wittgenstein, der sætter den teknologiske udvikling i kontekst.

Men praktikere, der ikke har brug for at få pudset retslæren og retsfilosofien af, kan med fordel springe frem til den sidste del af bogens kapitel 2 og frem, hvor Ellegaard bliver mere konkret. Med ’robotter’ mener Ellegaard både teknologi, der bygger på automatisering og maskinlæring, og kunstig intelligens. Ellegaard viser, at sådanne ’robotter’ snart vil kunne udføre opgaver, der i dag opfattes som juristers kerneområde. Eksempelvis ved ikke blot at finde relevante juridiske kilder som love og domme, men også ved at foretage en juridisk vurdering af et givent spørgsmål på baggrund af de kilder og materiale, som robotten har identificeret som relevant. Ja, måske endda træffe afgørelser og udfærdige retsregler.

I takt med at automatisering og autonomi smelter sammen, vil juristens nuværende rolle derfor også blive indsnævret.

Denne udvikling giver enorme effektiviseringsgevinster og vil også kunne føre til, at jurister foretager rådgivning og træffer beslutninger på et langt mere komplet og fuldstændigt grundlag med en langt mindre fejlmargin end i dag. Det lyder jo godt. Men udviklingen indeholder mildt sagt også udfordringer. Her blot nogle få stykker: Hvordan håndterer vi konkurrerende teknologier, der både kan skabe rets-usikkerhed og ulighed? Hvem skal være (erstatnings/og eller strafferetlig) ansvarlig, hvis teknologien fører til skader og tab?  

Etiske udfordringer

Men der er naturligvis også en række grundlæggende etiske udfordringer ved robotternes indtog i juraens verden. I takt med at fx algoritmer bliver så sofistikerede, at mennesker ikke længere meningsfuldt kan forklare eller genskabe, hvordan en robot er nået frem til en beslutning, bliver spørgsmålet, om vi mere eller mindre blindt skal stole på, at teknologien er bedre end mennesker. Skal vi behandle robotter som orakler? I så fald risikerer retsstaten og demokratiet at glide i retning af et ’algokrati’, hvor det menneskelige input er reduceret til et minimum.

Ellegaard peger selv på, at mange juridiske afgørelser er afhængige af skøn, fornuftsbetragtninger og empati, som ikke med den nuværende teknologiske udvikling kan udøves af robotter. Og selvom teknologien måske kan udvides til disse svært definerbare attributter, er det givetvis ikke ønskeligt at opgive det menneskelige touch, hvis tilliden til retsvæsnet og juraens rolle skal bibeholdes.

Med ’Robots Entering the Legal Profession’ har Niels Christian Ellegaard på overskuelig vis ridset banen op for en mere saglig og nuanceret diskussion om den rolle, som teknologien kommer til at spille for nutidens og fremtidens jurister. Bogen er langtfra det sidste ord i en debat, som alle jurister kommer til at forholde sig til, hvad enten de vil det eller ej. Men ’Robots’ klæder selv den mest teknologiforskrækkede jurist på til mødet med robotterne.

Om forfatteren
Niels Christian Ellegaard er partner i advokatfirmaet Plesner og specialiseret i teknologijura med fokus på it. Han er ansvarlig for rådgivning inden for it, telecom og outsourcing og beskæftiger sig også med bestyrelsesarbejde og sager inden for selskabsret. Desuden fungerer han som voldgiftsdommer i it-tvister, og han er certificeret it-advokat, ligesom han har været formand for bestyrelsen i brancheorganisationen Danske IT-Advokater. I øvrigt blev Niels Christian Ellegaard i 1996 jurist fra Københavns Universitet, hvor han også har været underviser.
Om anmelderen
Jacob Mchangama er direktør i den juridiske tænketank Justitia. Han er cand.jur. og har desuden en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering fra European Inter University Centre med ophold i Venedig og Strasbourg. Han fik i 2007 sin advokatbestalling hos Plesner, hvor han sad i afdelingen for corporate finance og specialiserede sig i virksomhedsoverdragelser og private equity. Inden da var han advokatfuldmægtig hos Eversheds, hvor han beskæftigede sig med generel erhvervs- og selskabsret. Siden 2005 har han undervist i internationale menneskerettigheder på Københavns Universitet og i en periode også i folkeret.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet