Høringer

Djøf er modstander af Pia K.-model

27.2.2019

af

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), vil give mulighed for, at embedsmænd kan afhøres i politisk stormombruste sager. Djøf er meget imod og præsenterer sin egen model.

Hvordan får vi bedst afdækket sandheden i politiske skandalesager? Det er et spørgsmål, som er blevet stillet igen og igen de seneste år.

Som det er nu, kan folketingspolitikerne indkalde ministre til samråd. Politikerne kan også nedsætte de såkaldte undersøgelseskommissioner, som det fx er sket med den igangværende skattekommission og Tibet-kommissionen.

Men undersøgelseskommissioner er dyre, tidskrævende og kan være ineffektive, som tilfældet var med Tibet-kommissionen, der netop er blevet nedsat for anden gang. Samrådene er langt mere fleksible og kræver betydeligt færre ressourcer, men har til gengæld den svaghed, at de sjældent får afdækket store problemer eller forseelser.

Der mangler altså et alternativ til de to undersøgelsesformer. Det er Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), og Djøf, enige om.

Pia Kjærsgaard har præsenteret en model, hun kalder for parlamentariske forundersøgelser. Det helt store nybrud vil være, at embedsmænd vil kunne blive forlangt at afgive vidneforklaring til en dommer.

Og det vækker bestemt ikke begejstring hos Djøf. 

”Embedsmændene risikerer at blive taget som gidsler i det politiske spil,” siger Djøf-formand Henning Thiesen i en pressemeddelelse og advarer samtidig imod, at forslaget udfordrer ansvarsfordelingen mellem ministre og embedsmænd.

I dansk praksis er det nemlig ministeren, der stilles til ansvar. Men det er netop meningen, at det grundlæggende princip skal brydes, siger Pia Kjærsgaard til Politiken.

”Det er et brud med hidtidig praksis. Det er det, jeg gerne vil,” siger hun.

Pia Kjærsgaards model
  • Den parlamentariske forundersøgelse skal kunne gælde for sager, der normalt vil blive vendt og drejet i en undersøgelseskommission. Forundersøgelsen skal vurdere, om det er nødvendigt med en kommission, eller om der kan placeres et retligt eller ministerielt ansvar.
  • En forundersøgelse vil kræve 80 mandater og kan altså blive krævet af et mindretal i tinget.
  • Det er Folketingets Udvalg for Forretningsordenen (UFO), der bestemmer, hvem der skal stå for undersøgelsen. Det kan enten være UFO selv, et underudvalg i UFO eller eksterne undersøgere som universitetsforskere eller advokater.
  • Eksterne undersøgere kan dog ikke udspørge ministre, og folketingsudvalg kan ikke udspørge embedsmænd. 
  • Der gælder de samme regler for vidneafhøring som ved undersøgelseskommissioner. Dvs. at vidner deltager som udgangspunkt frivilligt, men kan afkræves afhørt foran en dommer.

Kilde: Folketingsnotat

Embedsværket skal ikke være politisk

Djøf er enig med Pia Kjærsgaard i, at der er behov for, at politikere får bedre værktøjer til at komme til bunds i betændte sager. Men afhøring af embedsmænd er ikke en god idé, mener Djøf, der grundlæggende har tre argumenter.

Først og fremmest mener Djøf, at det bryder med et kerneprincip i forvaltningen, der sikrer, at det er ministeren, der står til ansvar for Folketinget, og ikke embedsmændene. Derved undgår man, er argumentet, at embedsmændene bliver fedtet ind i det politiske spil.

Desuden mener Djøf, at det vil gå ud over fagligheden, hvis embedsmænd kan blive afhørt.

”Det politikformulerende rum mellem minister og topembedsmænd risikerer at erodere. I stedet vil ministeren begynde at søge sin rådgivning andetsteds og fagligheden vil sive,” siger Henning Thiesen i pressemeddelelsen.

Og så mener Djøf, at embedsmændenes retssikkerhed kan blive svækket, hvis embedsmænd kan komme i vidneskranken.   

Djøf har præsenteret sin egen model for forundersøgelser, som rummer mange af de samme elementer som Pia Kjærsgaards, men som kun vil lade forundersøgelsen ske skriftligt.

Djøfs model
  • Det er Folketingets Udvalg for Forretningsorden, som skal kunne anmode om en forundersøgelse.
  • Forundersøgelser skal være med til at fastslå, om der er behov for en undersøgelseskommission, og hvad formålet bør være.
  • Hvis forundersøgelsen, som skal gennemføres af advokater, evt. udpeget af Danske Advokater, anser det for nødvendigt, kan man gå videre med en undersøgelseskommission.
  • Undersøgelsen skal udarbejdes inden for to-fire uger.
  • Forundersøgelsen skal kun foregå skriftligt. Derfor skal embedsmænd heller ikke kunne afhøres af dommere.
  • Desuden ønsker Djøf, at politikerne kan følge kommissionens arbejde tættere. Det skal bl.a. være muligt for politikerne at have adgang til kommissionens materiale og deltage i forberedende møder.

Kilde: Pressemeddelelse fra Djøf

’Man skal kunne tale med folk’

Djøf-medlem og formand for Det Radikale Venstre, Morten Østergaard, mener, at Djøf rammer ved siden af skiven.

”Det afgørende er, at vi får en art whistleblowerordning, hvor man kan tale med folk,” siger han til Politiken.

I november nedkom et ekspertudvalg med en 413 sider lang betænkning om, hvordan man kan gøre undersøgelseskommissioner mere effektive. Her undersøgte de også parlamentariske høringer og kom med en klar advarsel mod at give politikere mulighed for at afhøre embedsmænd, da det vil bryde med princippet, om at det er ministeren, der står til ansvar for Folketinget.

Djøfbladet gik igennem argumenterne for og imod parlamentariske høringer, da ekspertudvalget kom med sine anbefalinger i november. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Henrik Johannesen
5 år siden
Embedsmænd med fagviden og ministerbetjening, oplever at deres meninger presses i en bestemt retning og måske farves i den senere behandling. Fx. at statistikker der påviser et problem skal gøres negligible, fordi der er en politisk dagsorden. Netop derfor er aben i flere offentliggjorte sager de seneste år, flere gange endt hos en fagspecialist eller sagsbehandler, selvom det var en ledelsesbeslutning der førte til sagen. Så NETOP for at sikre embedsmændene, synes jeg faktisk Pia Kjærsgaards model er god!! DJØF varetager jo flere faggrupper i det offentlige. Og måske tager DJØFs model her lidt vel meget hensyn til at undgå at deres medlemmer fanges i en ledelsesbeslutning? På et personligt plan synes jeg også at det er- eller må være vigtigt at politikkerne ikke føler at de kan presse administrationen ud i kritisable forhold, uden at det kan få konsekvenser. Tag bare Tibetsagen hvor SAMTLIGE ledende medarbejdere påfaldende nok skiftede job og deres mails slettet, så deres side af sagen ikke kunne belyses.