Høringer
27.2.2019
af
Stefan Nygaard
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), vil give mulighed for, at embedsmænd kan afhøres i politisk stormombruste sager. Djøf er meget imod og præsenterer sin egen model.
Hvordan får vi bedst afdækket sandheden i politiske skandalesager? Det er et spørgsmål, som er blevet stillet igen og igen de seneste år.
Som det er nu, kan folketingspolitikerne indkalde ministre til samråd. Politikerne kan også nedsætte de såkaldte undersøgelseskommissioner, som det fx er sket med den igangværende skattekommission og Tibet-kommissionen.
Men undersøgelseskommissioner er dyre, tidskrævende og kan være ineffektive, som tilfældet var med Tibet-kommissionen, der netop er blevet nedsat for anden gang. Samrådene er langt mere fleksible og kræver betydeligt færre ressourcer, men har til gengæld den svaghed, at de sjældent får afdækket store problemer eller forseelser.
Der mangler altså et alternativ til de to undersøgelsesformer. Det er Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), og Djøf, enige om.
Pia Kjærsgaard har præsenteret en model, hun kalder for parlamentariske forundersøgelser. Det helt store nybrud vil være, at embedsmænd vil kunne blive forlangt at afgive vidneforklaring til en dommer.
Og det vækker bestemt ikke begejstring hos Djøf.
”Embedsmændene risikerer at blive taget som gidsler i det politiske spil,” siger Djøf-formand Henning Thiesen i en pressemeddelelse og advarer samtidig imod, at forslaget udfordrer ansvarsfordelingen mellem ministre og embedsmænd.
I dansk praksis er det nemlig ministeren, der stilles til ansvar. Men det er netop meningen, at det grundlæggende princip skal brydes, siger Pia Kjærsgaard til Politiken.
”Det er et brud med hidtidig praksis. Det er det, jeg gerne vil,” siger hun.
Kilde: Folketingsnotat
Djøf er enig med Pia Kjærsgaard i, at der er behov for, at politikere får bedre værktøjer til at komme til bunds i betændte sager. Men afhøring af embedsmænd er ikke en god idé, mener Djøf, der grundlæggende har tre argumenter.
Først og fremmest mener Djøf, at det bryder med et kerneprincip i forvaltningen, der sikrer, at det er ministeren, der står til ansvar for Folketinget, og ikke embedsmændene. Derved undgår man, er argumentet, at embedsmændene bliver fedtet ind i det politiske spil.
Desuden mener Djøf, at det vil gå ud over fagligheden, hvis embedsmænd kan blive afhørt.
”Det politikformulerende rum mellem minister og topembedsmænd risikerer at erodere. I stedet vil ministeren begynde at søge sin rådgivning andetsteds og fagligheden vil sive,” siger Henning Thiesen i pressemeddelelsen.
Og så mener Djøf, at embedsmændenes retssikkerhed kan blive svækket, hvis embedsmænd kan komme i vidneskranken.
Djøf har præsenteret sin egen model for forundersøgelser, som rummer mange af de samme elementer som Pia Kjærsgaards, men som kun vil lade forundersøgelsen ske skriftligt.
Kilde: Pressemeddelelse fra Djøf
Djøf-medlem og formand for Det Radikale Venstre, Morten Østergaard, mener, at Djøf rammer ved siden af skiven.
”Det afgørende er, at vi får en art whistleblowerordning, hvor man kan tale med folk,” siger han til Politiken.
I november nedkom et ekspertudvalg med en 413 sider lang betænkning om, hvordan man kan gøre undersøgelseskommissioner mere effektive. Her undersøgte de også parlamentariske høringer og kom med en klar advarsel mod at give politikere mulighed for at afhøre embedsmænd, da det vil bryde med princippet, om at det er ministeren, der står til ansvar for Folketinget.
Djøfbladet gik igennem argumenterne for og imod parlamentariske høringer, da ekspertudvalget kom med sine anbefalinger i november.
Ledige stillinger