Stress

Ældre djøferes stressniveau stiger kraftigt

19.2.2019

af

Foto: fizkes/Shutterstock

Foto: fizkes/Shutterstock

Nye tal vender op og ned på gængse forestillinger: Nu er de yngste djøfere de mindst stressede. Samtidig er de ældste djøferes stress øget markant.

Når medierne rapporterer om stress, handler det ofte om studerende og travle børnefamilier. Men ifølge nye tal fra Djøf vokser stressproblemerne klart mest blandt medlemmerne over 55 år.

Det er en overraskende udvikling, siger stresscoach og stifter af konsulentvirksomheden Forebyg Stress, Bjarne Toftegård.

”Når man ser på andre undersøgelse af befolkningsgrupper generelt, ser man typisk, at det er de yngste, der topper, og så aftager stressen,” forklarer han.

Men det er altså ikke tilfældet for djøferne, viser en ny arbejdslivsundersøgelse fra Djøf.  

49 procent af djøferne på 55 eller derover svarer, at de i høj grad eller nogen grad vil beskrive sig selv som stressede i hverdagen. Cirka det samme er tilfældet for djøfere mellem 35 og 55.

Alle aldersgruppers stressniveau er steget fra 2016 til 2018. Men den klart største stigning er sket blandt de ældste djøfere, hvor andelen er vokset med hele 17 procentpoint.

Ifølge Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf, er de ældre særligt udsatte på arbejdsmarkedet.

"Vi ved fra tidligere undersøgelser, at de ældre ikke oplever at blive værdsat, og at arbejdspladsen ikke gør meget for at holde på dem. En stor del af de ældre medarbejdere frygter også at miste deres job. Mange har altså følelsen af, at de skal holde godt fast i bordkanten. Og det er er jo paradoksalt, at samtidig med at vi alle skal være længere på arbejdsmarkedet, er vi langtfra i mål i forhold til at fremme en rummelig arbejdspladskultur, hvor man ser den erfaring og historik, som de ældre medarbejdere repræsenterer, som en styrke," siger Edith Jakobsen.

Yngste djøfere er mindst stressede

For djøfere over 35 år er stressniveauet altså højt, men jævnt på tværs af aldersgrupperne. Blandt djøferne under 35 oplever 43 procent i nogen eller høj grad stress i deres hverdag. Altså 6-7 procentpoint lavere end de øvrige grupper.

Selvom det stadig er et højt tal, er det mærkbart, at forskellen er så stor, mener Bjarne Toftegård. Han peger på, at arbejdsmarkedet er blevet mere fleksibelt og omskifteligt. Hvilket i høj grad kommer de unge til gode og ligger de ældre til last.

”De unge er måske ikke helt lige så bange for at droppe ud af noget, fordi de nok skal finde noget andet, og fordi de nok også er vant til en større dynamik i livet. Når man kommer op i årene, kan der komme en angst og usikkerhed, måske også fordi man har sat sig dyrere. Frygten bliver simpelthen større,” siger han.

Samtidig viser undersøgelsen, at det ingen betydning har for éns stressniveau, om man har børn eller ej. Det er ifølge Edith Jakobsen fra Djøf et udtryk for, at problemerne med stress skal findes på arbejdet. 

”Det vidner om, at arbejdsgivernes foretrukne forklaring om, at det fortrinsvis er faktorer i privatlivet, der giver stress, ikke har hold i djøfernes opfattelse. Det, der i høj grad ses at presse folk, er begrænset tid til mange uforudsigelige arbejdsopgaver, som man gerne vil løse i en ordentlig kvalitet. Det fremgår klart af undersøgelsen, at det primært er krav fra arbejdet, der udfordrer balancen mellem arbejde og privatliv,” siger Edith Jakobsen.

I undersøgelsen er de deltagere, der oplever, at grænserne mellem arbejde og privatliv flyder sammen, blevet spurgt, hvad der udfordrer deres arbejdslivsbalance. Her svarer fire ud af fem, at det primært eller overvejende er arbejdet, der er årsagen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet