Her er den usexede, men guldrandede investering, arbejdsgivere altid overser

Nogle sidder på et kontor ud til en stærkt trafikeret vej, hvor smog og støj vælter ind af vinduet, når de ’lufter ud’. Andre sidder og steger ved et sydvendt vindue uden afskærmning.

Sådan er det ikke på ’the dealer floor’ i bankverdenen. På etagen, hvor der bliver handlet valuta og værdipapirer, findes de ypperste vilkår, når det gælder indeklima. Der er separate ventilationsanlæg og højere til loftet, så al storrumslarm fortaber sig.

Det er noget, Kasper Furu Nielsen har observeret. Han er indeklimaforsker på Teknologisk Institut og er ofte på rundtur i danske virksomheder for at rådgive om indeklima.

Det er ikke tilfældigt, at der bliver nurset særligt om indeklimaet på netop dér. Det kan nemlig betale sig i kroner og øre, siger Kasper Furu Nielsen.

I samarbejde med DTU har han for nylig gennemført et studie, der viser, at et bedre indeklima på kontoret giver øgede præstationer og dermed også hurtigt en økonomisk gevinst for virksomheden. Og vel at mærke en gevinst, der typisk er markant højere end den, der kan hentes i form af en lavere varme-, vand- eller el-regning. Det er ellers normalt de eneste faktorer, virksomheder vurderer en indeklimainvestering på, forklarer han.

”Hvis vi får præstationsforbedringer på bare én procent, er den økonomiske gevinst mangedoblet i forhold til den besparelse, vi kan finde på energiforbruget. Her vil det typisk tage 20 år at tilbagebetale en energirenovering. Men bygger du præstationsforbedringerne ind i businesscasen, kan tilbagebetalingstiden nå ned på få år eller i nogle tilfælde under et år.”

Gevinst hele vejen rundt

I dele af den finansielle sektor har de altså set fidusen. For når dealerne har et tiptop indeklima, er det med garanti, fordi deres lønninger ligger i den meget høje ende, hvilket betyder, at selv en lille bitte præstationsfremgang hos dem har en stor økonomisk betydning, siger Kasper Furu Nielsen.

Men det er godt tosset, at der ikke bliver investeret i et bedre indeklima hele vejen rundt – også hos andre end dem med allerhøjest løn, mener han.

”Det kan simpelthen ikke betale sig at lade være,” som han siger.

Det er Kasper Lynge, der er udviklingschef på Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet, helt enig i.

”Der er ubetinget en sammenhæng mellem dårligt indeklima og forringet produktivitet.”

Kasper Lynge arbejder også med indeklima og har skrevet en ph.d., hvor han har forsøgt at sætte kroner og øre på, hvad konsekvenserne er ved at forbedre et dårligt indeklima til et godt indeklima.

”Der vil være et utrolig godt økonomisk perspektiv ved indeklimaforbedringer hos en medarbejder, der tjener 25.000 kroner om måneden – men også hos dem, der tjener mindre. Tænk på dig selv. Hvis der er meget lummert på dit kontor, er du mindre produktiv. Du bliver mere dvask, du er lettere at forstyrre, og du går måske tidligere hjem,” siger Kasper Lynge.

Særligt i vidensvirksomheder er der en økonomisk gevinst at hente, siger Kasper Lynge.

Konkurrence fra frugtkurve og it-forbedringer

Men selv om det med begges ord ikke kan betale sig at lade være, taber indeklimaet ofte til andre investeringer.

”Det er ikke svært at få lavet en liste over, hvor indeklimatiltag ville være velkomne. Det, der er svært, er at få overbevist ham eller hende, der skal betale for det, om at sætte dem i værk,” siger Kasper Lynge.

For når vi snakker produktivitet, er der mange vinkler på, hvordan den kan optimeres.

”Det er bare ikke sexet, at vi skal gøre luftkvaliteten bedre for at forbedre produktiviteten. Hvis jeg var CBS’er, ville jeg måske tænke i nye HR-tiltag, et bedre it-system eller en frugtkurv på alle etager. Det er jo den slags argumenter, vi som ingeniører hele tiden er oppe imod,” siger Kasper Lynge.

Hvor er beviset?

Indeklimaeksperterne har også en anden udfordring. Det kan være svært for dem at bevise, hvad en indeklimaforbedring vil betyde i en given virksomhed.

”Hvis jeg skal bevise, at lige præcis dét tiltag giver en præstationsforbedring, så skal der ikke laves andre ændringer i den virksomhed overhovedet i et år,” siger Kasper Lynge.

Kasper Furu Nielsen er enig – dokumentationen er en udfordring.

”Der er en masse undersøgelser, der peger i samme retning: Et bedre indeklima får os til at præstere mere. Men vi kan ikke på forhånd gå ned og dokumentere, hvad der vil ske af præstationsforbedringer hos den enkelte medarbejder i den enkelte virksomhed.”

Begge peger på en lang række studier, der er lavet blandt folkeskoleelever.

”Her kan du fx give dem en retskrivnings- eller matematikprøve før og efter en forbedring af indeklimaet og konstatere, at der er en klar forbedring i resultaterne. Men i en vidensvirksomhed er der sjældent to kolleger, der laver nøjagtig det samme, og det er også sjældent, at den enkelte medarbejder laver præcis den samme opgave igen og igen,” siger Kasper Furu Nielsen.

Men han er ikke selv i tvivl. Et godt indeklima gør en stor forskel – for trivslen, men også for økonomien.

”Det kan godt være, at man kan påstå, at vi ikke har dokumentationen fuldstændig i orden. Men tør man lade være, når gevinsten kan være så stor, og det potentielle tab ved at lave en indeklimaforbedring er umuligt at få øje på?”