Bæredygtighed

10 ting vi kan lære af det grønne sygehus i Esbjerg

13.11.2019

af

Illustration: Alessandro Gottardo

Illustration: Alessandro Gottardo

Hvordan tænker du grøn omstilling ind i <em>alle</em> dele af din organisation? Måske ligger svaret på det spørgsmål i Esbjerg. Det handler bl.a. om citronfromage og om at have et tilpas højt vandspild.

Tidens krav er, at alle organisationer skal tænke grønt og spare på jordens ressourcer – og det er en politisk nødvendighed at vende hver en skattekrone og gøre driften rationel. Men hvordan går man fra ord til handling?

Måske ligger en del af svaret i Esbjerg. Her er de lige nu ved at lægge sidste hånd på et byggeprojekt til 850 millioner kroner, der skal forvandle Sydvestjysk Sygehus til et af landets fire akutsygehuse. Nye sengeafsnit, renoverede facader og en enorm helikopterlandingsplads er synlige tegn på udbygningen, som har givet anledning til en grøn overhaling af hospitalet.

Det handler om detaljen, forklarer projektchef Svend Erik Nielsen: Alt fra mindre desserter til større vinduer er med til at gøre det nye Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg både effektivt og grønt. Og samtidig bliver patienterne hurtigere raske.

Djøfbladet drog til Esbjerg for at undersøge, hvad man kan lære om den grønne omstilling af sygehusbyggeriet – og fik 10 pointer med hjem.

1. Færre retter, mindre madspild

Antallet af retter på menuen i akutmodtagelsen blev i 2015 skåret ned fra syv til to – der til gengæld kan fås hele dagen. Nemlig når patienten er sulten – med andre ord bestemmer patientens mave og forløb, hvornår der er mad.

”Det giver mindre madspild,” siger projektchef Svend Erik Nielsen.

”Før kunne de få en ostemad, hvis de var sultne på ’det forkerte tidspunkt’. Der er ikke noget galt med en ostemad, men nu kan de også få varm mad, hvis de har lyst til det.”

I den nye sengebygning kommer køkkenet rundt med en madvogn med en buffet, hvor patienterne selv kan vælge.

”Den model giver lidt mere madspild, men til gengæld har vi vurderet, at det var vigtigere med valgmuligheder for patienterne,” siger Svend Erik Nielsen.

Da sygehuset i 2015 ændrede på antallet af retter i akutmodtagelsen, blev madspildet reduceret med 90 % i afdelingen og med 20 % på hele sygehuset.

2. Hurtigere data giver hurtigere udskrivelse

”Vi har arbejdet på, at data bliver tilgængeligt hurtigere, så man som patient ikke skal vente på svar på sine blodprøver eller på at få taget et røntgenbillede. Det betyder mindre ventetid, og dermed kan man hurtigere få sin diagnose og komme i behandling,” siger Svend Erik Nielsen.

Ændringer i arbejdsgange har betydet, at sygehuset er gået fra at udskrive 60 % til mere end 70 % af patienterne inden for 48 timer.

I har altså mere end 10 % flere, der bliver udskrevet hurtigt – bare fordi I har taget andre beslutninger?

”Ja. Hvis vi kan lave en blodprøve inden en time i stedet for at vente fire timer, så kan vi sætte behandlingen i gang før,” siger Svend Erik Nielsen.

Er det vigtigt?

”Ja. Det betyder, at man som patient kan få en kortere indlæggelse. Det er selve krumtappen, vi har at gøre med her.”

3. Mindre desserter

”Det er bedre at give to gange citronfromage end at give en stor portion og smide halvdelen ud. Det reducerer madspild – men giver så lidt mere emballage,” siger Svend Erik Nielsen.

Patienterne har i den nye sengebygning mulighed for selv at hente maden ved madvognen, hvis de kan.

”Det er godt for patienterne at bevæge sig, og når de kommer hen til vognen, er der ’valg i nuet’, så de kan vælge det, de har lyst til,” supplerer Gitte Glibstrup, der er ansvarlig for kommunikation i Projektafdelingen.

”Hovedformålet for sygehusene er at levere gode patientforløb – og det kan sagtens betyde, at vi så får en grøn og en økonomisk gevinst,” siger Svend Erik Nielsen.

4. Engangsservice eller ej?

Er det bedst at vælge engangsservice? Eller  flergangsservice?

I 2015 besluttede holdet bag sygehuset at bruge engangsservice. Fordi:

”Hvis man bruger flergangsservice, skal det først produceres og transporteres til sygehuset, og man skal også bruge hænder på at vaske det op,” siger Gitte Glibstrup.

Men der er andre hensyn:

”Vi har fundet ud af, at for nogle patienter er flergangsservice bedre og giver en større patientoplevet kvalitet, når man eksempelvis spiser med en gaffel med tyngde – også for de patienter, hvor hånden er usikker.”

Derfor bliver det nu både og:

”Vi har besluttet, at vi vil kunne begge dele, så man kan godt sige, at vi er blevet klogere, siden vi tog beslutningerne i 2015,” siger Svend Erik Nielsen.

Han understreger, hvor vigtigt samarbejdet i organisationen er for omstillingen.

”Vi vil gerne vælge det, der er høj kvalitet for patienten, og som hænger sammen både økonomisk og bæredygtigt.”

5. Vandspild kan være godt

Det er ifølge Svend Erik Nielsen ikke det vigtigste indsatsområde at spare vand på et sygehus, hvor vandforbruget generelt ikke er så højt på især sengeafsnit.

”Mange tror, at armaturer med følere, der tænder og slukker selv, det er bare godt,” siger Svend Erik Nielsen, ”men det er det ikke nødvendigvis.”

Forklaringen er, at for megen vandbesparelse betyder, at vandet står stille længe i rørene, hvilket skaber et gunstigt miljø for bakterier som legionella.

”Svækkede mennesker, der udsættes for legionella, det er bare ikke godt.” 

Illustration: Alessandro Gottardo
6. Fra 1.137 til 512 varer

Svend Erik Nielsen stryger til tavlen, griber en tusch og illustrerer en sengeetage. Det helt centrale er, hvor i geografien depoterne med plejeremedier som kanyler, plastre og andet ligger.

”I den eksisterende sengebygning var der seks skabsdepoter på en afdeling med 28-32 patienter. Og der var ikke det samme i skabene. Sygeplejerskerne skulle gå fra patienterne for at hente tingene, og ofte måtte de gå mellem flere skabe for at finde det, der skulle bruges,” siger Svend Erik Nielsen.

Nu er sortimentet blevet trimmet.

”Det har betydet, at vi er gået fra 1.137 forskellige varer til 512, og samtidig har vi placeret de hyppigst anvendte varer tæt på patienten,” siger Gitte Glibstrup.

7. Hvad skal vi med skraldespande?

”Det næste bliver, hvad vi gør ved spildet fra afdelingerne? Det er jo ikke affald. Det er varer, der skal retur, i stedet for at smide det væk,” siger Svend Erik Nielsen.

Hans tankegang er så sporet ind på at undgå spild, at han slet ikke tænker på at smide væk. I udgangspunktet.

”Da vi indrettede kontoret, drillede jeg Gitte, fordi hun som noget af det første ledte efter en skraldespand med flere rum. Ikke fordi jeg har noget imod skraldespande. Men vi skal undgå at smide noget væk. Og så behøver vi ingen skraldespand.”

Den historie har Gitte hørt før. Men hun griner nu med alligevel.

”Alle initiativer tæller, og der er både små og store indsatser. Det vigtigste er, at vi gør noget, og vi lærer hele tiden,” siger hun.

”Men en grøn omstilling tager tid. Vi som sygehus er trods alt kun en lille del af den kæde.”

8. Større vinduer giver mere dagslys

Sydvestjysk Sygehus har i den nye sengebygning købt store vinduer med trelagsglas med høj UV-værdi og integreret intelligente persienner.

”Vi har hævet højden på vinduerne. For hver gang du gør et vindue X højere, så har du faktor fem gange X på den afstand, det naturlige dagslys kan nå ind i rummet!” siger Svend Erik Nielsen.

Lettere omskrevet betyder det, at høje vinduer giver et godt lys ind i bygningen. Det betyder i dagligdagen, at man kan 'nøjes' med naturligt dagslys længere ind i dybtliggende rum, hvilket har en effekt på elregningen.

De intelligente persienner betyder, at hvis solen bager ind på bygningen, så lukker de for – det betyder selvfølgelig, at lyset ikke kommer ind, men det betyder samtidig, at varmen heller ikke lukkes ind. Den bliver reflekteret væk.

”Og så skal man bruge mindre el på at køle sygehuset ned. Så det er igen en overvejelse af de forskellige hensyn,” siger Svend Erik Nielsen.

9. Skrå flader sparer timer

”Vi vil helst ikke have vandrette flader nogen steder. Vores skabe er skrå foroven, så støvet ikke kan lægge sig,” siger Svend Erik Nielsen.

Gitte Glibstrup: ”Så er det nemmere at holde rent. Derfor har vi helst heller ikke ting stående på gulvet. Det er væghængt.”

Svend Erik Nielsen: ”Det sparer timer på rengøringen.”

10. Print! Men først når du står ved printeren

”Vi har i den nye sengebygning to printere for hver enhed med 28-32 patienter. Men du får først dit print, når du står ved printeren og bipper dit personalekort. Den printer ikke, bare fordi du trykker ’print’,” forklarer Svend Erik Nielsen.

Gitte Glibstrup: ”Så skal du heller ikke huske, hvilken printer du har valgt. Du skal heller ikke printe om, fordi du ikke kan finde printet. Det sparer papir. Og tid.”

Og så er der alt spildpapiret.

”I dag sender vi det ud af huset til makulering. Men det er jo noget, vi betaler for at komme af med. I stedet kan vi måske makulere selv og lave baller af det, som er penge værd. Det er noget af det, vi skal til at se på,” siger Svend Erik Nielsen. 

10 år med omstilling i Esbjerg
  • Sydvestjysk Sygehus’ ombygning til et akutsygehus blev vedtaget af Region Syddanmark i marts 2010. I alt koster projektet 850 millioner kroner. Sygehuset ligger i Esbjerg.
  • Sygehuset åbnede i 2016 en fælles akutmodtagelse, hvor patienterne maksimalt må være i 48 timer. Herpå udskrives eller overflyttes de.
  • Lige nu lægges sidste hånd på en ny sengebygning med 158 stuer med en seng på hver. Sengebygningen tages i brug fra november 2019 til marts 2020, hvor den er i fuld drift.
  • Alle 2.400 medarbejdere på sygehuset bliver påvirket af projektet og byggerierne.
  • Budget og tidsplan er indtil nu overholdt. 
  • Andelen af patienter, der udskrives inden for 48 timer, er steget fra 60 til godt 70 %. Det sparer sengepladser.
  • Det er Projektafdelingen, der af Region Syddanmark er sat til at varetage de omfattende ud- og ombygninger af Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Aalborg Forsyning
Frist 2. apr. 2024
Job
Børne- og Undervisningsministeriet
Job
Region Sjælland
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet