Bedre karakterer
22.1.2019
af
Stefan Nygaard
Regeringen vil ændre karakterskalaen. Djøfbladet har talt med fem studerende, der alle er enige om, at 7-trins-skalaen har en række problemer. Ingen af dem savner dog 13-tallet.
Det er eksamentid på det samfundsvidenskabelige fakultetsbibliotek i København. Stilheden er andægtig, og grupperummene er fyldt med mennesker, der tavst og koncentreret studerer, mens sneen falder tungt udenfor.
Mens de studerende sidder dér og læser, har regeringen netop meddelt, at den vil ændre karakterskalaen. Beslutningen kommer i kølvandet på en evaluering af den nuværende 7-trins-skala fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Regeringen vil undgå, at karakterskalaen fokuserer for meget på fejl, gøre noget ved de store spring mellem 4, 7 og 10, belønne den ekstraordinære præstation, og forhindre at for mange får karakteren 12.
Inde i varmen på biblioteket forbereder Marat Andersen sig til eksamen. Han læser statskundskab på 10. semester på Københavns Universitet, og han kan godt genkende nogle af de problemer, som regeringen skitserer.
”Jeg synes, at der er et for stort spring fra 7 til 10. Mange studerende oplever 10 og 12 som de eneste gode karakter. Det, synes jeg, er et problem. Men jeg tror ikke, at en ny karakterskala nødvendigvis vil løse det. Det er måske mere, hvordan vi omtaler karaktererne, der vil løse det her problem,” siger Marat Andersen.
Marat Andersen mener samtidig ikke, at der er behov for en højere karakter end 12, der vil kunne ”anerkende den særlige præstation”, som der står i regeringens pressemeddelelse.
”12-tallet giver en mulighed for ikke at være perfekt og samtidig få topkarakter. Så et 13-tal ville måske skabe et ekstra konkurrenceelement mellem studerende. Det synes jeg ikke, vi har behov for i vores samfund eller uddannelsessystem,” siger Marat Andersen.
På det gamle kommunehospital, hvor det samfundsvidenskabelige fakultet på KU holder til, sidder Thea Amholt i kantinen og venter på at komme op til sin allersidste eksamen og blive kandidat i psykologi.
Hun er i det store hele enig med Marat Andersen.
”Jeg synes, at der er en pointe i, at der nogle gange kan være for store spring. Jeg arbejder selv med folkeskolebørn i 8. og 9. klasse, og det er svært at se en udvikling, hvis det eneste, man kan rykke fra, er 4-7. Så jeg synes, det giver fin mening, hvis der er nogle flere niveauer, man kan skalere fra. Men at der er gået inflation i 12-tallet, synes jeg er noget fis,” mener Thea Amholt.
Hun mener heller ikke, at der er behov for en karakter over 12.
”Jeg synes, det siger noget om vores samfund, hvis man godt kan klare sig rigtig godt, selvom man laver en enkelt fejl. Jeg har det fint med, at man slutter på 12,” siger Thea Amholt.
I sin rapport om 7-trins-skalaen fastslår Danmarks Evalueringsinstitut først og fremmest, at skalaen fungerer godt på en række områder. Der er dog også en stribe problemer:
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, ’Evaluering af 7-trins-skalaen’.
Lidt uden for universitetets kantine sidder Claire Demontreuil og Sophie Pade i et sofaarrangement og studerer. De læser begge folkesundhedsvidenskab på 6. semester.
Sophie Pade mener ikke, at der er behov for at belønne den ekstraordinære indsats, som der bliver talt om. Til gengæld mener de begge, at der er for stort et spring på midten af 7-trins-skalaen.
”Det kunne måske være meget fedt med et 6-tal eller 8-tal. Jeg synes i hvert fald, at jeg har fået mange 7-taller, hvor mine præstationer har været meget forskellige,” siger Claire Demontreuil.
”Ja, 7-tallet dækker over et meget bredt spektrum," istemmer Sophie Pade.
Men regeringen taler også om, at de studerende kun sætter pris på 12 eller 10. Gælder det for jer?
”Måske i gymnasiet, men nu er jeg lidt ligeglad,” fortæller Claire Demontreuil.
Hvorfor var det anderledes i gymnasiet?
”På gymnasiet skal man bruge karakterne til at komme ind på universitetet. Jeg tror ikke, karaktererne betyder så meget i forhold til at få job, siger Claire Demontreuil.
Sophie Pade er enig:
”I gymnasiet målte man sig meget mere med de andre. Det kan godt være, at jeg bliver trist, hvis jeg får en dårlig karakter, men det betyder ikke lige så meget længere,” siger hun.
Tilbage på biblioteket er den tidligere gymnasielærer Hanne Charina Baumann, ved at læse kommunikation som enkeltfag. Hun har selv bedømt elever ud fra 7-trins-skalaen, og hun mener, at den har en række problemer.
”Det er svært at bedømme studerende. Der er et stort spring fra 4-7-10, og det kan være svært at finde ud af, hvor de studerende befinder sig i forhold til hinanden,” siger hun.
Hun tror desuden, at karakterskalaen giver en usund konkurrence, der særligt går ud over de unge gymnasieelever.
”De er så unge og meget mere på egen læringsbane, end de var i folkeskolen. Der mener jeg, at den nye karakterskala har haft en ugunstig virkning. Det skaber en usund konkurrence, fordi det kun er 10 og 12, der betyder noget for de unge,” siger Hanne Charina Baumann.
Djøfbladet skrev om 7-trins-skalaen, da regeringen sidste år igangsatte evalueringen. Her gav flere eksperter bundkarakter til karakterskalaen og ønskede den justeret. Det ønske ser nu ud til at blive imødekommet.
Det er dog endnu ikke klart, hvordan regeringen helt nøjagtigt vil ændre skalaen, og hvordan den i så fald vil komme til at se ud.
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut, ’Evaluering af 7-trins-skalaen’.
Ledige stillinger