Læserbrev

Offentlig chef: Vi er nødt til at værne om borgernes tillid til os

10.1.2019

af

Foto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix

Foto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix

Tilliden til det offentlige bliver udfordret af konkrete sager, af dalende autoritetstro og af øget fokus på retssikkerhed. Derfor er vi nødt til at arbejde hårdt for at fastholde borgernes tillid, og det indebærer også åbenhed om de ting, der mislykkes, skriver centerchef Dorthe Vang Kristensen.

Tillidsreformen blev introduceret i 2011 af den tidligere regering. Kommuner, regioner og fagbevægelse tilsluttede sig reformen i juni 2013, og man har siden arbejdet med den, nu med noget mindre kraft end ved reformens start.

Jeg har som leder i Københavns Kommune deltaget i arbejdet med tillidsreformen fra begyndelsen. Jeg har været i styregruppe, til konferencer, lavet handleplaner, drøftet reformen med medarbejdere, kolleger og tillidsrepræsentanter. Jeg har været opløftet og frustreret, og jeg har set tilbagegang, stilstand og forandring.

Vi har opnået meget. Særligt vil jeg fremhæve, at vi nu skal være langt bedre til at argumentere for, hvordan dokumentationskrav, kontrol og detaljerede målinger kan udvikle fagligheden og dermed kvaliteten af vores indsats.

Vi kommer i alle offentlige institutioner fortsat til at have fokus på afbureaukratisering, på minutregistreringer og målingstyranni, og vi skal være på vagt over for registreringer, som ikke kommer nogen til gode. Vi kan med andre ord aldrig lukke tillidsreformen ned.

Men vi har jo kun den tid, vi har, og der en risiko for, at tillidsreformen overtages af andre dagsordener. Jeg ønsker, at vi i stedet aktivt videreudvikler tillidsreformen. At vi vender blikket ud og bliver optaget af borgernes tillid til os.

Når vi viser, hvad vi gør og kan, øger vi muligheden for, at borgerne kan have tillid til os. At de kan se, når vi er effektive og dygtige. Og når vi ikke er.

Tilliden fra borgerne er udfordret

Tilliden til det offentlige bliver udfordret af konkrete sager, af dalende autoritetstro og af øget fokus på retssikkerhed.

Vi ser en række sager, hvor offentligheden med medierne som talerør insisterer på, at hver en sten skal vendes: Udbytteskattesagen og inddrivelsessystemet i Skat, bestikkelsessager, børnesager, hvor der ikke gribes rettidigt ind, rengøringsudbud, hvor udbudskonsulentens eget firma vinder etc. Selvom disse sager er på afgrænsede områder, så rammer de bredt. Vi bliver alle beklikket, når en offentligt ansat træder ved siden af, når en kontrakt er dårligt udført, eller der er et it-system, der ikke fungerer. 

Der er i dag frivillig retshjælp og kommunale borgerrådgivere i de fleste kommuner, og udover Ankestyrelsen kigger også Ombudsmanden og Rigsrevisionen de offentlige organisationer i kortene. Borgere og samarbejdspartnere er blevet mere optagede af deres rettigheder og af lovgivningen, og de er blevet mindre autoritetstro.

Reform, der øger borgernes tillid

Hvad betyder det konkret, at vi skal kigge ud og værne om borgernes tillid til os? Og hvordan har det sammenhæng med den tillidsreform, vi har arbejdet med de seneste syv år? Jeg vil her komme med et bud på nogle områder, vi bør arbejde med.

Styring i den offentlige sektor skal skabe åbenhed og gennemsigtighed. Hvis vi skal værne om borgernes tillid, skal vi vise, hvad vi laver, hvor meget vi laver, og i hvilken kvalitet vi laver det. Når vi viser, hvad vi gør og kan, øger vi muligheden for, at borgerne kan have tillid til os. At de kan se, når vi er effektive og dygtige. Og når vi ikke er.

Der skal skabes øget åbenhed om kvalitet og service. Vi skal opsøge og bruge viden om kvaliteten af vores arbejde, og vi skal fortælle vores omverden, hvordan det ser ud. Vi skal blive bedre til at kommunikere resultater af undersøgelser fra borgerrådgivere, Ankestyrelsen, Rigsrevisionen mv., så borgerne får indsigt i, om vi overholder loven og leverer en ordentlig service.

Der skal skabes øget åbenhed om effektivitet. Der er en meget stor effektivitet på de offentlige arbejdspladser. Den skepsis, dette udsagn ofte møder, skal imødegås ved at vise, hvordan vores midler bruges, og hvor effektivt vi løser opgaverne. Det offentlige tåler bestemt sammenligninger med private virksomheder, både hvad angår produktivitet og mådeholden brug af midler.

Vores faglighed skal kunne debatteres. Faglighed er genstand for en mere kritisk tilgang end tidligere. Det oplever både skolelæreren, embedsmanden, pædagogen og lægen. Borgerne er mere vidensopsøgende og kan på kvalificeret vis udfordre vores faglighed. Hvis vi ikke tør møde denne udfordring med åbenhed, nysgerrighed og dialog, så mister vi både troværdighed og tillid.   

Ledelsen skal fremme en kultur, hvor man kan være stolt over at være offentligt ansat. Vi skal som offentligt ansatte være bevidste om, at vi forvalter lovgivning, og at vi er en afgørende del af den demokratiske linje fra Christiansborg til borgeren. Vi skal være bevidste om, at det er os alle som skatteborgere, der betaler både vores løn og de indsatser, vi sætter i gang. Vi skal som ledere have fokus på dette, så vi i vores faglige specialisering ikke glemmer den politiske ramme eller målet om at levere høj kvalitet for færrest mulige midler.

Min opfordring til kommunerne, til regeringen og ikke mindst til de faglige organisationer, som i den grad har taget ansvaret for, at tillidsreformen er blevet mere end bare ord:

Det er tid til at vende blikket ud – lad os bruge tillidsreformen som afsæt til at højne borgernes tillid til det offentlige.

Dorthe Vang Kristensen er centerchef. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet