Serie: Tendenser i 2019

Grådighed, ulighed og tekno-skepsis: Dette vil vi tale om i det nye år

7.1.2019

af

Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Djøfbladets nytårsserie undersøger, hvilke emner der vil fylde meget på jobbet og i samfundet i 2019. Når det gælder den politiske dagsorden, er der i hvert fald fire temaer, der kan skabe debat, vurderer Sigge Winther Nielsen, der er ny chef for Public Affairs i Djøf.

OK18, udflytning af statslige arbejdspladser, digitalisering. Det var, for blot at nævne nogle få, blandt de væsentligste politiske temaer i djøfsfæren i 2018. Men hvad kommer vi til at snakke om til næste år?

I denne nytårsserie undersøger Djøfbladet de tendenser, der kommer til at præge djøfernes arbejdsliv i det nye år. I dag kigger vi i krystalkuglen sammen med Sigge Winther Nielsen, der er ny chef for Public Affairs i Djøf. Han er ph.d. i statskundskab og har en fortid som embedsmand i Finansministeriet, politisk analytiker ved Politiken og senest som vært for Deadline på DR2.

Serie: Tendenser i 2019

I denne nytårsserie undersøger Djøfbladet, hvilke tendenser der kommer til at præge djøfernes arbejdsliv i det nye år.

Ud over den artikel, du læser nu, kigger vi på:

Sigge Winther Nielsen peger på fire politiske temaer, som kan få en central plads i det politiske landskab anno 2019.

Det altoverskyggende tema: Valget

"Der kommer et folketingsvalg i 2019. Det kommer til at være enormt definerende for den politiske debat og for, hvad djøfere kommer til at forholde sig til. Jeg tror, du vil se en masse klassiske dagsordener som sundhed, ældre og velfærd. Men under det vil vi se en kamp mellem den gruppe, der sidder på flæsket, og resten. Og dér er Djøf jo bare yndlingseksemplet på eliten. Det er der helt sikkert nogle, der vil bruge i valgkampen.

Så tror jeg, at lige efter valgkampen vil man få en sværdkamp om centraladministrationen, i forhold til hvordan den skal indrettes. Om det skal være politiske embedsmænd, eller om det skal være kabinetter. Der kommer til at være en interessant diskussion der."

Grådighedsdebat

”Jeg tror, der kommer et underliggende tema om grådighed, som kan komme til at fylde rigtig meget. Vi har set den her grådighedsdebat i kølvandet på udbytteskatskandalen og hvidvaskskandalen, og alt tyder på, at det er noget, som flere politiske partier vil mobilisere yderligere omkring. Det kan betyde, at mange djøfere bliver synonym med disse ’banditter i habitter’.” 

Generationskamp

”Jeg tror, der kommer til at være en generationskamp. Og det er sådan set lige fra de unges forhold til pensionsalder. Vi hører meget om differentieret pension – om akademikere skal gå senere på pension end andre. Vi har en situation, hvor der kommer flere og flere ældre, og udgiftspresset stiger. Derfor tror jeg, at diskussionen rejser sig på ny oven på velfærdsforliget i 2006, hvor man valgte at lade det hele stige, men nu begynder alle de ukendte konsekvenser at komme af det.”

Kritik af det teknologiske eldorado

”Der er noget omkring hele teknologiudviklingen, som bliver interessant at følge, fordi det er en debat, som i øjeblikket bliver ført som en sektorpolitik, men grundlæggende er så omsiggribende, at den egentlig burde være et over-politikområde. Det, tror jeg, vil ske i 2019.

I 2018 så vi et techlash (modstand mod tech, red.), især i USA, hvor en større bevægelse begyndte at gå imod den her udvikling, og som et langt stykke af vejen var drevet af folk inden for teknologibranchen. Datafolkene begyndte simpelthen selv at gøre oprør. Det har bredt sig stille og roligt ind i politiske kredse.

Og det vil sige, at teknologidebatten i høj grad vil blive flyttet fra datafolk over til samfundsfolk. Om man ved noget om området eller ej, er man nødt til at sætte sig ind i det og finde ud af, hvordan man indhegner den her udvikling. Indtil videre har det været et eldorado, som har løbet derudaf, men som har skabt en hel del negativ udvikling: Større ulighed global set, demokratier har været under angreb, ekkokamre. Så jeg tror, at 2019 vil være et år, som man kigger tilbage på og ser, at de samfundsvidenskabeligt uddannede prøvede at tage noget af magten tilbage fra nørderne på det her område.” 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Henrik Rosenørn
5 år siden
"..de samfundsvidenskabeligt uddannede prøvede at tage noget af magten tilbage fra nørderne på... [Red: dataområdet]" Nørderne har ikke magten. Det er skrupelløse uregulerede forretningsfolk der fører slaget. Problemet er at: 1.Lovgivning er nødt til at følge EFTER udviklingen. 2.Neoliberalisterne har haft alt for let spil til at feje al regulering af bordet. Og de frie markeder SKAL reguleres, ellers vil alle markeder blive monopole. Det er faktisk en deterministisk matematisk konsekvens, at de vil gå asymptotisk mod "1"!