Evalueringer

Klarer vi os skidt, giver vi målingen skylden

31.1.2019

af

Illustration: docstockmedia/Shutterstock

Illustration: docstockmedia/Shutterstock

Hvis en resultatmåling viser, at det går dårligt, vil de fleste medarbejdere mene, at der er noget i vejen med målingen. Det er konklusionen på et nyt forskningsprojekt. Dermed går vi glip af vigtig læring, lyder det fra forskerne bag.

Hvis en evaluering viser, at arbejdspladsen eller afdelingen klarer sig værre end andre, vil de fleste ansatte gå i forsvarsposition og afvise, at målingen kan bruges til noget. Det viser et nyt dansk forskningsprojekt, der har undersøgt, hvordan gymnasielærere reagerer på en dårlig evaluering.

Forskningsprojektet, der udkom i et anerkendt tidsskrift i januar, er lavet af lektor Morten Jakobsen og ph.d.-studerende Niels Bjørn G. Petersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus BSS og forhenværende kandidat fra Aarhus BSS og nuværende fuldmægtig i Kulturministeriet, Trine V. Laumann.

Og selvom det måske lyder som en banal pointe, kan det ifølge forskerne bag være et stort problem. Hvis medarbejderne ikke accepterer resultaterne, går der nemlig en masse ressourcer og læring til spilde.

”Lederne kan lave nok så mange initiativer på baggrund af resultatmålene, men det er gymnasielærerne, der skal ændre noget i deres praksis […] Og hvis de synes, at målene er noget hø og dermed ikke accepterer præmissen for dem, ja, så er det sværere at bruge målene til at skabe læring,” siger Niels Bjørn G. Petersen til Aarhus BSS’ hjemmeside.

Negative resultater bliver afvist

Forskerne har undersøgt, hvordan danske gymnasielærere reagerer på information om, at deres arbejdsplads har klaret sig dårligt i en måling.

Konklusionen: De, der havde klaret sig dårligst, var mest tilbøjelige til at afvise målingen.

Man nåede frem til denne konklusion ved tilfældigt at give de 1.700 medvirkende gymnasielærere to forskellige spørgeskemaer. Den ene halvdel af deltagerne fik information om, hvordan deres arbejdsplads klarede sig i forhold til andre gymnasier, mens den anden halvdel ikke fik den oplysning.

Lærerne modtog information om, hvordan gymnasiet havde klaret sig på indikatoren 'løfteevne', som handler om, hvordan elever har løftet sig fagligt. Og lærerne var altså mere positivt stemt over for målingens lødighed, hvis målingens resultater var gode for dem selv i den forstand, at de klarer sig bedre end andre.

Kilde: ’Acceptance or Disapproval: Performance Information in the Eyes of Public Frontline Employees’ af Morten Jakobsen, Niels Bjørn G. Petersen og Trine Laumann

Defensive bias

Ifølge forskerne er det en psykologisk mekanisme, der får gymnasielærerne i studiet til at afvise målingens resultater. Det hedder i forskningslitteraturen defensive bias, hvilket er en mekanisme, alle mennesker har, og som man ifølge forskerne hidtil har overset, når man har forholdt sig til evaluering og resultatmålinger.

Defensive bias handler om, at alle mennesker ønsker at fremstå kompetente. Hvis man som gymnasielærer derfor oplever, at éns kompetence bliver udfordret, vil man ubevidst forsøge at gå til modangreb mod kritikken.

Det er rigtig godt set af forskerne, mener Peter Dahler-Larsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Han forsker i evaluering, og ifølge ham er de defensive mekanismer både genkendelige teoretisk og praktisk i den øvrige forskningslitteratur.

Evaluering med nuancer

Peter Dahler-Larsen mener, at der er tale om en flot tilrettelagt undersøgelse, som viser, hvordan medarbejdere fortolker resultatmålinger.

”Undersøgelsen vidner om, at selve det at samle bunker af performance-information (resultatmåling, red.), som der har været en vis tendens til i de senere år, i sig selv nok ikke har den store effekt, medmindre man samtidig giver sig i lag med vanskelige processer som inddragelse, drøftelse af validitet, relevans, brugbarhed osv.,” siger han.

Peter Dahler-Larsen understreger, at der bliver lavet meget resultatmåling i det offentlige. Og meget forskning tyder også på, at resultatmålinger i det offentlige ofte bliver et mål i sig selv, siger han. Han håber, at ledere ikke vil vende det nye forskningsprojekt på hovedet.

”Kynikere vil måske bruge studiet til at sige: ’Når professionelle brokker over performance-målinger, så skyldes det jo bare, at de selv scorer dårligt. Det har studiet fra Aarhus jo bevist.’ Hvis det kort spilles ud, så kan vi miste evnen til i fællesskab at diskutere rimeligheden af diverse performance-indikatorer, og det vil være en virkelig ærgerlig konsekvens, som forfatterne i givet fald ikke kan klandres for,” siger Peter Dahler-Larsen.

Ifølge forskerne bag projektet skal man heller ikke droppe måling. I stedet kan man omgå de psykologiske mekanismer på andre måder. Læs hvordan herunder.

Sådan laver man alligevel succesfuld resultatmåling

1. I stedet for at lederne vælger evalueringens mål, kan medarbejderne selv vælge målene. I så fald ville de være mere tilbøjelige til at acceptere, at målene er valide og legitime, skriver forskerne.

2. Stærke professionelle normer om resultatkrav i en organisation kan ifølge forskerne være med til at svække den defensive bias. Sådanne normer findes ifølge forskerne allerede på gymnasierne, og derfor mener forskerne, at det faktisk er det muligt, at de ansatte havde taget endnu dårligere imod resultatmålingen i en mindre professionaliseret kultur.

3. Forskning har vist, at man er mere villig til at acceptere et dårligt resultat, hvis man forinden har fået ros eller information om gode resultater. Derfor kan de dårlige resultater krydres med nogle gode, hvis man vil have medarbejderne til at drage læring og viden fra evalueringen.

Kilde: ’Acceptance or Disapproval: Performance Information in the Eyes of Public Frontline Employees’ af Morten Jakobsen, Niels Bjørn G. Petersen og Trine Laumann

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet