Udskældte embedsmænd

'Alle hader Moderniseringsstyrelsen'

28.8.2018

af

Foto: Morten Germund

Foto: Morten Germund

Da der en nat i april midt under overenskomstslaget blev hældt et læs møg af foran Moderniseringsstyrelsens glasdør, ænsede medarbejderne det dårligt. Demonstranter bar bannere med slagord mod styrelsen, oppositionen krævede den lukket, og politikere beskyldte djøferne for at være uden demokratisk legitimitet. Kom med på besøg hos embedsmændene og hør, hvordan det var.

Stefan Lægaard Simonsen, fuldmægtig i Moderniseringsstyrelsen, undskylder, hvis han virker en kende klatøjet, for han var på job til kl. 23:15 i går aftes. Han ser hverken klatøjet ud eller lyder sådan.

Stefan arbejder i kontoret for Statens Indkøb, og han sad og forberedte et stort it-udbud, som skulle ligge klar til i morgen. Så det kunne ikke være anderledes.

Vi har sat ham i stævne, fordi den 32-årige embedsmand med erfaring fra Justitsministeriet, ambassaden i Sydafrika og Integrationsministeriets departement røg til tasterne og skrev en klumme i Berlingske, da angrebene mod Moderniseringsstyrelsens embedsmænd efter hans mening løb af sporet.

En ting er et banner med ’Alle hader Moderniseringsstyrelsen’ på en demonstration på Vester Voldgade midt i et ophidset overenskomstslag.

Noget andet er, når en erfaren politiker som Jens Rohde (RV) skriver på Facebook om Moderniseringsstyrelsen, at ’vi skal ikke have embedsmænd uden folkelig legitimitet til at diktere en økonomisk ensretning’ og stiller et borgerforslag om nedlæggelse af Moderniseringsstyrelsen med samme begrundelse.

Så blev det nok for Stefan Lægaard Simonsen, som viser Djøfbladet rundt i de venlige, åbne kontorlandskaber, som summer af tyst arbejdsomhed. Kaffe-øerne er kreativt dekoreret af de ansatte selv. Folk er imødekommende, om end travle, og Poul Taankvist, direktøren for det hele, virker mere som én, man ikke ville have noget imod at drikke en øl med, end som en koldblodet effektiviseringsmaskine.

Man beklikkede vores troværdighed, vores faglighed og det danske ministerstyre.

Stefan Lægaard Simonsen, fuldmægtig i Moderniseringsstyrelsen

Usaglig kritik rammer alle embedsmænd

”De fleste embedsmænd synes, det er spændende at arbejde med noget, som medierne skriver om. Men der kom et tidspunkt, hvor kritikken blev usaglig. At hævde, at vi embedsmænd sidder som en lukket klike og bestemmer politikken, er en exceptionelt grov anklage. Det beklikker vores troværdighed, vores faglighed og det danske ministerstyre. Det går ud over alle embedsmænd,” siger Stefan Lægaard Simonsen.

“Når sidemanden til en konfirmation siger ’nå, du er en af de onde’, så tager vi en snak om det, og det er helt i orden. Men her taler vi om folk, som ved bedre.”

Man må hjertens gerne kritisere de opgaver, som Moderniseringsstyrelsen er sat til at løse af den siddende regering, men så skal kritikken rettes mod regeringen, og man skal ikke mod bedre vidende sige, at embedsmænd selv finder på politikken, understreger han – og skærer sit budskab ud i pap:

“Jeg har aldrig selv stemt blåt ved et valg. Alligevel betjener jeg professionelt og uden problemer en blå regering. Det er dét, der ligger i at være embedsmand.”

’Vi havde en god lønforhandling’

Vi møder husets Djøf-tillidsrepræsentant, Søren Larsen, netop som han er retur fra et møde med direktør Poul Taankvist. Her skrev de under på årets resultat af de lokale tillægslønforhandlinger for husets Djøf-fuldmægtige.

Af alle steder har Moderniseringsstyrelsen nemlig kollektive lønforhandlinger.

Det vil sige, at Søren Larsen forhandler alle de individuelle tillæg på sine kollegers vegne. Også selvom der på Finansministeriets ønskeseddel står en større individualisering af løndannelsen i staten.

Hvad Søren Larsen hentede hjem i kroner til sine kolleger, ser han ingen grund til at prale med offentligt. Moderniseringsstyrelsen har en klar politik om, at man ikke er lønførende.

Heller ikke selvom det, ikke mindst for nogle af de meget hardcore kompetencer inden for økonomi og it, kan gøre ondt med rekrutteringen og fastholdelsen, fordi det private byder højere.

“Men jeg vil godt anerkende vores ledelse for en rigtig god proces om de kollektive lønforhandlinger i år,” understreger han.

Karakter på en 5-skala til MUS-samtalen

På andre områder må styrelsens djøfere tage husets egen medicin.

Brugen af PULS-skemaet – Performance-, Udviklings- og Lønsamtaler – er obligatorisk. Det er udviklet af Moderniseringsstyrelsen til brug på de statslige arbejdspladser. Hvor meget og hvor dybt det bliver brugt rundt omkring, er uvist.

Men i Moderniseringsstyrelsen skal chefen forud for MUS-samtalen give sine medarbejdere karakter i skemaet på en skala fra 0-5. Karakterne gives inden for kategorierne ’fagligt niveau’, ’procesforståelse og samarbejde’ og ’indsats og engagement’.

“Det koncept står ikke til diskussion,” forklarer Søren Larsen.

Direkte adspurgt og lidt presset må han erkende, at skemaerne ikke er højt elskede, og at det godt nogle gange kan køre lidt af sporet, fordi en kollega og en chef bliver rygende uenige om karaktergivningen.

“Problemet er jo, at skemaet ikke helt afspejler, hvad man er god og dårlig til, men mere, hvilke opgaver man har brugt tid på i årets løb. Og så er karakterer efter min mening grundlæggende ikke nogen god måde at holde en MUS-samtale på.”

Hestemøg druknede i arbejde

Mens det bragede om Moderniseringsstyrelsen i OK18-slaget, handlede det indre liv om arbejde, arbejde og arbejde. Da nogle, angiveligt fra Socialistisk Ungdomsfront, en nat tippede en bunke hestemøg af foran styrelsens glasdør vedlagt en ’tak for lort’-hilsen, bemærkede de folk, som sad med overenskomstforhandlingerne, det dårligt. Så travlt havde de.

“Fra efteråret og til maj har arbejdsbyrden været oppe på hvert eneste SU-møde. Hvornår må man holde en 0-dag, som vi kalder det – det, man andre steder kalder en afspadseringsdag,” fortæller Søren Larsen.

Men stemningen var ikke sort blandt djøferne, og man var som altid opslugt af arbejdet, siger han.

Sådan oplevede Stefan Lægaard Simonsen det også. Stemningen var sådan set fin nok.

“Men ledelsen var faktisk meget OBS på angrebene på os. Poul (Taankvist, red.) sendte flere gange mails ud om, at vi ikke skulle føle, at det var os som medarbejdere, som blev kritiseret, men at det var styrelsens rolle som arbejdsgiverpart,” fortæller han.

Djøferne var heller ikke trykket ned i gulvbrædderne af at arbejde for arbejdsgiverparten. Da fagforeningerne indkaldte til ’fem-minutter-i-12-aktion’ – hvor alle offentligt ansatte blev opfordret til at nedlægge arbejdet i fem minutter og gå ud på gaden – var Moderniseringsstyrelsens djøfere med i gule konfliktveste med Djøf-logo på. På grund af misforståelser – men ikke modstand fra ledelsen – blev det dog ikke lige på slaget fem i minutter i 12, men først ud på eftermiddagen.

Kontormøder om formidling

Uanset hvad er huset forslået efter OK18-slaget og skal komme sig, lyder det fra flere kilder.

Det er Søren Larsen nødt til at bekræfte. Han peger på, at der før sommerferien blev holdt kontormøder om ’formidling’. Den bundne opgave var, hvordan man får fortalt de gode historier om styrelsen.

Han kan ikke selv rigtig bidrage fra sin stol, for han sidder med de store tal på statsregnskabet.

“Det er jo ren teknik, jeg laver. Vi regner, men når vi er på den store klinge, er det jo Finansministeriets departement, der styrer. Også hvad fortællingen skal være.”

Stefan Lægaard Simonsen kan godt bidrage:

I 2018 har Statens Indkøbsprogram, som Moderniseringsstyrelsen styrer, sparet skatteyderne 2,4 mia. kr. årligt som følge af de indkøbsaftaler, der er indgået, siden programmet startede i 2006. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet