Sommerlæsning

Djøfere skal arbejde gratis

25.7.2018

af

Foto: Lars Bahl

Foto: Lars Bahl

SOMMERLÆSNING: Fremtidens arbejdsmarked vil næppe betyde mangel på arbejde for djøferne. Men det bliver en væsentlig større udfordring for dem at tjene penge, forudser en ekspert.

 

 

(Denne artikel blev bragt første gang i Djøfbladet 1/2018)

 Der har aldrig været flere i arbejde, og der har aldrig været flere, der siger, at de gerne vil have mere arbejde. Det 20. århundredes bekymringer om, at robotterne ville stjæle vores job, er indtil videre gjort til skamme, og derfor kunne man fristes til at spørge, om det nogensinde kommer til at ske?

Regn dog ikke med at få svar foreløbig. Carsten Sørensen er associate professor i digital innovation på London School of Economics and Political Science. Han har gennem hele sin karriere arbejdet med at prøve at forstå, hvad der sker, når man bruger digitale værktøjer til at understøtte arbejdet. Og han giver ikke meget for fremtidsforskning. 

”Det bedste, vi kan gøre for at prøve at forstå fremtiden, er at forstå nutiden,” siger Carsten Sørensen. Siden 2008 har han forsket i platforms-innovation og digitale infrastrukturer. Ifølge ham er måden, hvorpå globale infrastrukturer som fx Apples App Store gør det muligt for firmaer at outsource innovation, et godt eksempel på, hvordan fremtidens arbejde kan komme til at se ud.

”Når en virksomhed som Apple ud-delegerer en opgave som innovation og samtidig tjener penge på at få andre til at skabe kreative løsninger for sig, så opstår der en situation, hvor masser af folk arbejder på noget uden nogensinde at blive kompenseret for det,” siger Carsten Sørensen. 

Det kalder han ’freemium work’. Altså arbejde man udfører gratis i håbet om at skabe opmærksomhed om sig selv og derved få folk til at købe sine andre tjenester. Og det kan ifølge ham være fremtiden for mange – især djøferne.

Nye hierarkier opstår

Siden 1970’erne har digitale teknologier gjort det muligt for virksomheder at outsource operationelle processer til andre. Når Apple producerer en iPhone, er det eneste, Apple egentlig selv gør, at samle komponenterne. Det er kendt som et ’single design hierarchy’. Én aktør fortæller alle de andre aktører, hvordan det skal gøres, og hvis de ikke gør, som de bliver bedt om, finder man nogle andre.

”Apple har outsourcet fremstillingen af alle iPhonens dele og på den måde effektiviseret processen ved hele tiden at få underleverandørerne til at underbyde hinanden og skubbe prisen i bund,” siger Carsten Sørensen.

Moderne infrastrukturer som fx Apples App Store er en helt anden måde at drive virksomhed på. Her stiller Apple nogle værktøjer til rådighed for udviklerne, som de bruger til at fremstille applikationer til netop Apple. Det kaldes et ’multiple design hierarchy’. Her har man altså mange forskellige aktører, der basalt set ikke skal rapportere til nogen. På den måde snakker man som forbruger direkte med producenten, når man køber en app.

”Globale infrastrukturer som Apples App Store fjerner alt arbejdet i midten og skubber den værdiskabende adfærd ud til kanterne. Mange virksomheder er blevet afhængige af at drive deres forretning på den måde,” siger han.

Carsten Sørensen pointerer, at -Apple med sin App Store dermed gør krav på en del af internettet og tager penge for at lukke folk ind. Det skaber et løntryk, fordi alle pludselig kan levere et produkt, men næsten ingen kan tjene penge på det. Ny teknologi har erstattet nogle jobs, men ikke skabt færre jobs, slår Carsten Sørensen fast. 

”Argumentet har altid været, at fremtidens arbejde vil føre til stor arbejdsløshed. Men der har aldrig været flere i job, end der er nu,” siger han.

Gider ikke gøre rent

Internettet har i dag gjort det muligt for os at sælge tjenester på afstand. Men hvor tjenester før blev solgt til andre, betjener kunderne nu sig selv.

”Hvis jeg fx skal ud at rejse, så går jeg bare på internettet og bestiller en rejse. Det er automatiseret selvbetjening,” siger Carsten Sørensen.

Og ifølge ham er der kun to omstændigheder, hvor vi har brug for andre til at levere tjenester for os: Hvis vi ikke gider, eller hvis vi ikke kan.

”Jeg kan godt gøre mit eget hus rent, jeg gider bare ikke. Derfor har jeg ansat en rengøringsmand fra Brasilien, som jeg betaler 150 kr. i timen. En advokat kan derimod levere mig en tjeneste, jeg ikke kan klare, selv hvis jeg gad. Derfor kan advokaten også tage flere penge for sin tjeneste. Problemet med digitalisering er dog bare, at jo mere softwaren kan, jo mere bliver advokaten overflødig,” siger han og tilføjer:

”Vi er kun begyndt at se fremtidens arbejdsmarked som en trussel, fordi det ikke længere er folk på fabriksgulvet, der står for skud.”

Djøfere skal forære væk

Når tjenester, som vi før skulle have specialister til at levere, bliver gjort til allemandseje, betyder det ifølge Carsten Sørensen, at det kun er de dygtigste og mest kendte, der overlever. Men samtidig mener han, at det kan give plads til en faggruppe som djøferne.

”Man skal kunne levere tjenester, som ingen andre kan, og på samme tid formå at være både generalist og dyb specialist,” siger han.

Men man skal vænne sig til at arbejde mere for færre penge. Eller ingen penge. Præcis som når Apple får eksterne udviklere til at lave apps gratis for sig, kan fremtidens djøfer sagtens skulle vænne sig til at give sine tjenester væk i håb om, at folk senere vil betale for dem. Altså skal man udføre det, Carsten Sørensen kalder ’freemium work’.

”Enten får vi robotter til at lave det meste af vores arbejde, og så kan vi gå rundt og være kreative og gode mod hinanden. Eller også skal vi give en masse af vores tid væk gratis for måske at blive hyret til forskellige jobs her og der. Min utopi er det første.”

Sådan ser vi fremtiden

Djøfbladet talte med fire deltagere på konferencen ’Et arbejdsmarked i stærk forandring’.

Foto: Lars Bahl

Morten Bo Laursen, 57 år, jurist, kontorchef i Udlændingestyrelsen.

Hvordan er stemningen på arbejdspladsen ift. fremtidens arbejdsmarked?

Det fylder ikke så meget. Jeg tror, at mange af os gerne vil se det materialiseret, før vi rigtigt begynder at forholde os til det. Jeg har endnu ikke set, at der er kompetencer, der ikke længere kan bruges. Man skal bare lære at omstille sig.

Hvad gør du selv for at forberede dig på fremtiden?

Jeg prøver at holde mig orienteret om, hvad det er for nogle kompe-tencekrav, der kommer. Mit arbejde kræver, at jeg skal forholde mig til mange forskellige ting i løbet af dagen, så det er en del af jobbet. Men det bliver interessant at se, om vi kommer til at miste store dele af vores arbejde, eller det i virkeligheden bare bliver mere interessant.

Hvad tror du selv?

Begge dele. For nogle af os bliver det meget mere interessant, fordi der kommer en masse nye muligheder. For andre bliver det mere udfordrende, fordi de skal finde nye kompetencer, når det, de gjorde før, kan erstattes af maskiner. 

Foto: Lars Bahl

Marianne Kjær, 48 år, jurist, chefforhandler i Finansforbundet. (*)

Er der noget, som du laver i dag, som du kan se, du ikke skal  lave om 5-10 år?

Jeg vil tro, at en del af det, jeg laver – jeg rådgiver meget om overenskomstforhold – godt kan erstattes til en vis grænse af nogle digitale løsninger.  Men det er en lille del af den generelle kontakt jeg har til medlemmer og modparter. Jeg er også i tvivl om, hvordan fagforeninger forsat bliver ved med at være relevante.

Hvorfor tror du det?

Jeg tror, vi får en udfordring, fordi rigtig meget af det traditionelle arbejdsmarked i vid udstrækning bliver erstattet af folk, der arbejder som semi-selvstændige. De har ikke så meget tradition for at være medlem af en fagforening. Dér skal vi også redefinere os selv.                                                                                                                  

Hvordan gør man så det?

Jeg tror, det er et spørgsmål om at forsøge at have nogle tilbud, som er relevante, til de selvstændige og til dem, der har en anden tradition for arbejdsmarkedet. Der er en række elementer på arbejdsmarkedet, som er givet, når man er på en arbejdsplads. Hvis vi som fagforeninger øver os i at få relevante tilbud til den gruppe også, tror jeg, det kunne være rigtig interessant.

Er du optimistisk?

Ja, det er jeg.

(*Rettelse: Citaterne i dette svar er ændret i forhold til den oprindelige version i den trykte udgave af Djøfbladet 01/2018, red.)


Foto: Lars Bahl

Frederik Madsen, 54 år, jurist, selvstændig konsulent i Zofus.

Hvad synes du om hele diskussionen vedrørende fremtidens arbejdsmarked?

Hele den digitale udfordring er super spændende at følge med i. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi kan kombinere det bedste af den gamle verden med den nye teknologi og bruge det til at skabe fremtidens virksomhed.

Hvordan forholder du dig til den udvikling, arbejdsmarkedet har gennemgået de seneste par år?

Jeg ser nogle uheldige tendenser i den måde, arbejdsmarkedet har udviklet sig. Det her med, at vi har ført konkurrencestaten ind på ledelsesgangene med performance management og new public management, er bare forkert og forældet. Vi skal arbejde med relationer, mennesker og følelser for at skabe fremtidens ledelse og organisation.

Hvordan kommer dit arbejde til at udvikle sig i fremtiden?

Jeg kan godt se, at jeg ikke bare kan levere min traditionelle rådgivningsydelse. Fremtiden stiller store krav til én selv om at finde ud af, hvordan man kan ride med på bølgen. Man er nødt til at kombinere sit traditionelle arbejde med teknologi på en eller anden måde. 

Foto: Lars Bahl

 

Heidi Mouritzen, 46 år, merkonom, regnskabschef i Industriens Uddannelser.

Hvad gør du selv for at forberede dig på fremtidens arbejdsmarked?

Jeg tænker meget på, hvordan jeg kan udvikle mine egne digitale kompetencer, og hvordan jeg kan gøre arbejdet så nemt og smart som muligt for mig selv og mine medarbejdere.

Er der nogen arbejdsopgaver, du sidder med i dag, du kan se, at du ikke kommer til at lave om fem år?

Jeg sidder med regnskaber, og det skal vi forhåbentligt fortsætte med i fremtiden. Men jeg tænker samtidig, at mange manuelle processer, der er blevet digitaliseret, kan blive udvidet. En ting, der har ændret sig, er fx, hvordan vi i dag kan arbejde med digitale underskrifter i stedet for fysiske.

Tror du, det bliver nemmere eller sværere at være på fremtidens arbejdsmarked?

Jeg tror, det bliver det samme. Men jeg tror også, at man skal lære at tænke anderledes. 

(Denne artikel blev bragt første gang i Djøfbladet 1/2018)
(Denne artikel blev bragt første gang i Djøfbladet 1/2018)
(Denne artikel blev bragt første gang i Djøfbladet 1/2018)
(Denne artikel blev bragt første gang i Djøfbladet 1/2018)
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet