Trangt nåleøje

På vej mod frygtet EU-prøve: ”Det er den årlige tortur”

27.6.2018

af

Foto: Bjarke Ørsted

Foto: Bjarke Ørsted

Hver anden danske embedsmand i EU går på pension de næste 10 år. Derfor har Djøf og Udenrigsministeriet arrangeret et træningsforløb, som skal hjælpe danske kandidater med at bestå den prøve, der giver adgang til en EU-karriere. Djøfbladet var med og talte med tre af deltagerne.

Den første varme forårsdag har ramt Bruxelles samme dag, som 26 unge mænd og kvinder mødes i den danske EU-Repræsentation. Der er dækket op til klassisk tavleundervisning med kaffe, croissanter, et whiteboard og borde i hestesko-formation.

De seks mænd og 20 kvinder er alle optaget på et særligt træningsforløb, som Djøf og Udenrigsministeriet tilrettelægger med hjælp fra specialiserede undervisere fra den franske administrationsskole ENA. Målet er at få flere danske embedsmænd til at bestå den såkaldte concours, der er EU-institutionernes særdeles snævre nåleøje til en EU-karriere. Så snævert at de unge akademikere må forsømme foråret uden for undervisningslokalets vinduer, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at bestå.

Eller som en kvindelig deltager udtrykker det, da det er blevet hendes tur til at præsentere sig selv og hendes erfaringer med concoursen under den obligatoriske navnerunde:

“Det er den årlige tortur,” siger hun og forklarer, hvorfor tidligere forsøg ikke gav pote. Flere andre i lokalet er i samme båd, og det behøver man ikke skamme sig over. I 2017 meldte 23.716 kandidater sig ind i concours-kapløbet, men kun 128 endte med at blive godkendt. Ved den kommende runde har Epso, der står for rekrutteringen af kandidater, meldt ud, at man skal bruge 158 kandidater.
Hvad indeholder concoursen?
  1. Stopprøven foregår i juni. Er på dansk og består af fire multiple choice-opgaver i fire discipliner: verbal forståelse, numerisk forståelse, abstrakt forståelse og faglig dømmekraft.
  2. Indbakketesten foregår i oktober. Består af 15-20 spørgsmål, som skal besvares ud fra viden indhentet i en indbakkes omfattende mails, vedhæftede dokumenter etc. Foregår på et af EU’s hovedsprog: engelsk, tysk eller fransk.
  3. Afsluttende test foregår i februar. Foregår på et assessment center i Bruxelles og tager en hel dag. Består af løsning af en konkret case, gruppeøvelser og interviews.
Opbakning fra toppen

“Det kan godt være, der skal tre forsøg til, før concoursen er bestået. Det er der ikke nogen, der går op i. Vi synes, det er fedt, at I forsøger. Vi synes, det er endnu federe, hvis I består. Vi vil bære jer frem, hvor vi kan.”

Sådan sagde konkurrencekommisær Magrethe Vestager (R), da hun stod foran omtrent 80 unge djøf'ere ved et aftenarrangement i det selvsamme lokale på ambassaden i Bruxelles tidligere på foråret. Hun talte varmt om en EU-karriere og måske har charmeoffensiven virket. 199 danske ansøgere er registreret til at prøve kræfter med concoursen i denne omgang, oplyser Epso.

Det kan næsten ikke gå hurtigt nok med at få nye danske embedsmænd til EU. De næste 10 år vil omtrent halvdelen af danskerne i EU-kommissionen være gået på pension. Samtidig har flowet af danske embedsmænd, der finder vej gennem concoursens stopprøver, været begrænset. Kun ni danske kandidater er bestået siden 2010.

For få ansøgere

Hjemme har regeringen med en ny handlingsplan utvetydigt sendt signaler til ministerierne om, at talenter også skal peges i retningen af EU og ikke kun kultiveres til dansk brug. I det arbejde er det nærliggende, at embedsmænd, der eksempelvis allerede arbejder på midlertidige kontrakter i EU-systemet, opfordres til at søge, forklarer ambassaderåd Christian Atzen.

“Det er jo ikke, fordi vi er mindre kvalificerede end andre. Vi har bare haft for få ansøgere, og det afspejler, at vi kommer fra et land med relativ lav ungdomsarbejdsløshed og høj økonomisk vækst, og at vi er et højindkomstsamfund, der fungerer godt,” siger han og uddyber:

“Derudover er det en prøveform, der er fremmed for dansk eksamens- og ansættelsestradition. Concoursen tager lidt over et år at bestå, og mange topstuderende i Danmark har allerede et job på hånden, før de bliver færdige. Sådan er det ikke, hvis man kommer fra lande i Sydeuropa med 40 procents ungdomsarbejdsløshed.”

Hemmelighedskræmmeri

Det langstrakte forløb skulle kandidaterne i undervisningslokalet lige vænne sig til. Det samme gælder den uvante testmetode, der afføder en del spørgsmål:  

”Forestil dig et besøg hos lægen,” begynder den mandlige underviser og forklarer, hvordan Epso med stort hemmelighedskræmmeri værner om sine test. Eksempelvis bliver kandidater blottet for ur, lommeregner, ørepropper og andet gods, der kan være en fordel under stopprøven. Derefter føres de ind i en lille aflukket boks, hvor testcomputeren spytter en række komplicerede spørgsmål ud. I gennemsnit har man 1,5 minut til hvert svar, hvor emnerne er alt fra sorte huller i universet til EU’s samhandelsaftaler.

“Faldgruben er, at der ikke findes et helt præcist svar. Du skal kun kigge på den korte tekst og de fire svarmuligheder, og ikke trække på din øvrige viden, når du svarer,” forklarer underviseren og uddyber: 

“Du får ikke strafpoint for fejlsvar. Så prøv dig frem, hvis du løber tør for tid.” 


Foto: Bjarke Ørsted
Irene Hvass

35 år. Har studeret Business, Language and Culture Studies på CBS og er i øjeblikket udsendt som national ekspert til EU’s Fælles Udenrigstjeneste. Her arbejder hun på Afrika-kontoret.

Hvornår blev din interesse for en karriere i EU-systemet vakt?

”Det skete for nylig i forbindelse med min nuværende stilling; á la appetitten kommer, når man spiser. Jeg har fået endnu bedre indblik i, hvor vigtigt det er med et stærkt og samlet Europa, og hvor fagligt interessant arbejdet er.”

Hvad tror du, danske embedsmænd kan bidrage med i EU-sammenhæng?

”Vi kommer med en faglig stærk profil og den nordiske model. Vi har et godt udsyn og en god musikalitet i forhold til, hvad der sker rundt omkring. Vi går til kernen af problemerne på en struktureret facon.”

Hvor ville en profil som dig søge hen, hvis du ikke sad, hvor du er nu?

”FN vil være oplagt, men også internationale NGO’er som eksempelvis Dansk Flygtningehjælp.”

Hvad er de mindre gode ting ved arbejdet i EU-systemet?

”Jeg savner, at man tør eksperimentere mere og være mere innovative. Da vi planlagde topmødet mellem Den Afrikanske Union og EU i november 2017, ville vi inddrage unge mere aktivt end førhen og på en ny måde. Nogle var meget positive, men andre var nærmest skræmte over vores forslag.”

Hvad bliver mest vanskeligt for dig, når du skal prøve kræfter med concoursen?

”Det bliver en udfordring at skulle svare på tid. Dét skal jeg træne.”

Er anstrengelserne forgæves, hvis du ikke består?

”Jeg møder mange kollegaer fra hele Europa, som har prøvet rigtig mange gange. Så jeg ved, at der tit skal flere forsøg til, før det lykkes. Hver gang høster man jo erfaring, som man bruger til næste gang.” 

Foto: Bjarke Ørsted
Aske Nørby Bonde

29 år. Har studeret internationale studier og udviklingsstudier og er i øjeblikket udsendt som national ekspert til EU’s Fælles Udenrigstjeneste. Her arbejder han på Tyrkiet-kontoret.  

Hvornår blev din interesse for en karriere i EU-systemet vakt?

”For fem år siden var jeg i praktik på den danske ambassade i Burkina Faso, og der blev jeg klar over, hvor stærk EU er på det udenrigspolitiske område. Der er en meget større analytisk og politisk kapacitet end de enkelte lande, og det tiltaler mig.”

Hvad tror du, danske embedsmænd kan bidrage med i EU-sammenhæng?

”Jeg tror, vi har fokus på 'blødere' værdier som menneskerettigheder, klima og miljø, og at det hele ikke handler om handel og sikkerhedspolitik. Vi er nok også lidt mere løsningsorienterede og mindre hierarkiske i den måde, vi håndterer vores arbejde på.”  

Hvilke faglige udfordringer, tror du, åbner sig ved at bestå concoursen?

”En lang række af spændende stillinger, som ofte beskæftiger sig med større spørgsmål end dem, man ville beskæftige sig med i et dansk ministerium. Når EU beslutter sig for noget, så har det virkelig pondus. Ikke kun i Europa men resten af verden. Det vil jeg gerne være en del af.”

Hvad bliver de mindre gode ting ved arbejdet i EU-systemet?

”Der er nok nogle unødvendigt komplicerede arbejdsgange, som man med fordel kan strømline.”

Hvilken karriere i EU-systemet drømmer du om?

”Ideelt set vil det være en karriere i EU’s Udenrigstjeneste. Jeg håber, at medlemslandene bliver enige om at have en stærkere fælles udenrigspolitik. At være EU-diplomat, der arbejder på en af delegationerne i udlandet, er en drøm, der giver mening for mig. For når EU engagerer sig, så kan man være med til at påvirke udviklingen positivt.”  

Foto: Bjarke Ørsted
Cathrine H. Festersen

28 år. Har studeret Offentlig Administration med speciale i EU-studier på RUC og arbejder i dag i en europæisk nonprofit sundhedsorganisation i Bruxelles.

Hvornår blev din interesse for en karriere i EU-systemet vakt?

”Det var nok i begyndelsen af min bachelor. Jeg havde forinden været ude at rejse i Mellemamerika, og jeg kunne lide det internationale miljø. Hvert semester skrev jeg om et nyt emne inden for EU-systemet, og så gav det sig selv, hvor jeg skulle hen.”

Hvad tror du, danske embedsmænd kan bidrage med i EU sammenhæng?

”Danskere er kendt for at være direkte og uformelle, og det har fordele og ulemper. At man kommer med hver sit perspektiv og er rimeligt repræsenteret, betyder noget. Også i forhold til en voksende EU-skepsis, hvor der nemt kan opstå en stemning af, at det eksempelvis er tyskerne eller franskmændene, der bestemmer det hele.”

Hvad bliver de mindre gode ting ved arbejdet i EU-systemet?

”Tålmodighed er virkelig vigtigt. Når man er så mange sammen, er det nødvendigt at tage den diplomatiske hat på og gøre plads til alle. Det kan være en udfordring, fordi vi som danskere er vant til, at man hurtigere kommer frem til, hvad der bør gøres.”

Hvilken karriere drømmer du om i EU-systemet?

”Jeg kunne godt tænke mig at arbejde med digitalisering eller sundhed, og jeg vil gerne kravle et par trin op af karrierestigen. Det kunne også være spændende at arbejde i et af agenturerne rundt om i Europa.”    

Det er anden gang, du skal prøve kræfter med stopprøven. Hvad bliver mest vanskeligt for dig?

"Jeg ved, at jeg skal forbedre ’numerisk ræsonnement’. Det har jeg ikke arbejdet med siden handelsskolen, men nu ved jeg mere om, hvordan jeg skal gribe opgaverne an, og hvilke fælder der er."
Om prøven
  • I april 2019 vil i alt 158 kandidater ud af 28.142 ansøgere være kommet gennem nåleøjet, oplyser Epso. I alt har 199 danske ansøgere meldt sig til concoursen, og de udgør 0,7 procent af det samlede antal ansøgere.
  • Består man stopprøven, vil Udenrigsministeriet og Djøf igen arrangere kurser, som skal ruste danske kandidater til næste test i concoursen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet