Stress

Hukommelsesbesvær rammer stressede videnarbejdere hårdt

10.4.2018

af

Illustration: Waypoint

Illustration: Waypoint

En klassisk følgevirkning af stress er problemer med at huske og koncentrere sig. Og det kan være en særlig stor udfordring for djøferne.

’Er jeg ved at blive dement?’ I Sverige stiller stadig flere stressramte højtuddannede sig selv det spørgsmål. En undersøgelse viser nemlig, at et stigende antal medarbejdere med en lang videregående uddannelse henvender sig til demensklinikken på universitetssygehuset i Göteborg, fordi de tror, de har begyndende demens. Men det viser sig, at de fleste har svært ved at huske på grund af skader efter alvorlig stress.

Hos Arbejdsmedicin på Regionshospitalet i Herning møder de en lang række medarbejdere og ledere, der bliver udredt for stress.

”Der er mange, som er bekymrede for, at de er demente,” fortæller psykolog Lisa Nelholt.

Men i langt de fleste tilfælde skyldes det altså stresspåvirkning. Og det sker både hos dem med en lang og en kort uddannelse, siger hun.

”Men når højtuddannede oplever selv et minimalt kognitivt funktionstab, vil det vise sig meget tydeligere, da du i et videntungt arbejde hurtigt får oplevelsen af, at du ikke kan performe og løse dine opgaver. Når du har et job som højtuddannet, er der efterhånden kun meget få rutineprægede opgaver tilbage, og det vil sige, at de krav, du skal leve op til, er meget høje. Så hvis du som højtuddannet oplever kognitive funktionstab, vil den negative effekt være større,” siger Lisa Nelholt.

Derfor kan de højtuddannede også risikere at hænge fast i en stress-sygemelding.

”Når man skal tilbage efter en stress-sygemelding, er hovedopgaven at skåne folk fra kognitivt krævende krav – og det kan jo være rigtig svært, hvis alle éns arbejdsopgaver ligger på max inden for kognitive krav. Så for mange højtuddannede er selv et mindre kognitivt funktionstab et større problem,” siger Lisa Nelholt

Stigende stress-skader

PFA Pension ser generelt en stigning af kunder, der henvender sig på grund af negative stresspåvirkninger – herunder problemer med at huske. I 2017 blev der anmeldt 17 procent flere stress-skader end året før.

Og siden 2014 er antallet af anmeldte stress-skader via en PFA-sundheds-forsikring steget med 43 procent.

”Vi ser hukommelsesproblemer som en tro følgesvend hos mange af vores kunder, der har stress. Vi har ikke det eksakte tal på det, men en stor del af vores portefølje er akademikere,” siger Rikke Bay Haaber, chef for Strategisk Sundhed hos PFA.

Hun fortæller også, at de ser en stigning af stressramte, der får midlertidig invalidepension på grund af stress-skader.

”Derfor prøver vi at sætte ind lige fra starten, hvor de blive syge. Men der er nogle, som ender med ’tab af erhvervsevne’ og får midlertidig eller langvarig udbetaling på grund af stress. Og hvis man som højtuddannet får sådan en midlertidig invalidepension på grund af stress, kan det i særlig høj grad være svært at vende tilbage til jobbet, fordi det ikke er rutineprægede opgaver, de vender tilbage til,” siger Rikke Bay Haaber.

Derfor kræver det ekstra stor tålmodighed af virksomheden og af ledelsen, når de skal have en højtuddannet tilbage i den rette gænge, siger hun.

”For de skal have en stille og rolig optrapningsplan og nogle meget fast definerede opgaver,” siger Rikke Bay Haaber. 

JØP har ingen statistik over, hvor mange medlemmer der får midlertidig invalidepension på grund af stress-skader.

Nationalt Videnscenter for Demens er et andet sted, der får henvendelser fra stressramte højtuddannede, der er bekymrede for, at de har en demenssygdom. Men det er dog et fåtal, siger overlæge Birgitte Bo Andersen.

Hun mener, at det formentlig skyldes, at de privatpraktiserende læger er gode til at gennemskue, hvornår der er tale om stress-symptomer eller demens, og derfor sjældent henviser stressramte til dem.

Bliver det bedre igen?

Men kan man genvinde de kognitive evner igen efter en stress-skade og genoptage sit arbejde på fuld styrke? Det er der ikke et entydigt svar på ifølge Lisa Nelholt fra Arbejdsmedicin i Herning.

”Vi synes jo, at stress er noget, vi har talt om længe, men forskning tager tid, så der er vi håbløst bagud. En af de ting, vi ikke kender endnu, er langtidsprognosen rent kognitivt i forhold til stress,” siger hun og tilføjer:

“Vi ved, at med demens går det kun én vej, og med stress burde det være sådan, at det kun gik den rigtige vej igen, og at alle genvinder deres kognitive evner. Det gør de desværre ikke, kan vi se. Men mange gør.” 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet