OK18

Undgå, at konflikten rykker ind på kontoret

22.3.2018

af

Illustration: Doppelganger4/Shutterstock

Illustration: Doppelganger4/Shutterstock

Op til en konflikt må chefen ikke sætte dig til arbejde, som underminerer effekten af en eventuel konflikt. Men det er nyt land for djøferne, grænserne kan være svære at trække, og det må ikke ødelægge samarbejdet.

I alt 3.400 djøfere i stat, kommuner og regioner går i strejke fra 4. april, og seks dage senere, den 10. april, lockouter arbejdsgiverne lidt flere end 20.000 andre Djøf-medlemmer, hvis forligsmand Mette Christensen ikke får skruet et mæglingsforslag sammen inden da – eller udskyder konflikten i tro på, at det er mere tid, der skal til.

Hvis du vil vide mere om, hvad konflikten handler om set fra Djøfs optik, kan du læse om det her.

Men hvad med i de kommende dage og måske uger? Før vi ved, om der bliver konflikt eller ej.

Må chefen sætte dig til opgaver, som han/hun vil have udført, inden en konflikt bryder ud, selvom du ikke plejer at have de opgaver? Må chefen fremskynde deadlines eller beordre dig på merarbejde for at nå dem?

Kun ved fare for liv og tab af store værdier

Svaret falder i to trin.

Ja, chefen må godt bede dig om at gøre noget ekstra. Men det skal i så fald være, fordi det vil forhindre store samfundsmæssige værdier i at gå tabt, hvis konflikten kommer – eller forhindre, at borgeres liv bringes i fare.

Og nej, når vi ikke lige befinder os i dén liga.

Når vi ikke gør det, må chefen hverken bede dig om at 'arbejde på forhånd', sende dig på ekstra merarbejde eller pålægge dig nye, særlige opgaver forud for konflikten, og du må i øvrigt heller ikke selv tilbyde chefen det, forklarer chefkonsulent i Djøf, Maja Kure Kristensen.

"Det er det samme som at medvirke til at underminere effekten af en lovlig konflikt, og det må en chef ikke. Og det må du heller ikke som medarbejder."

Ikke let at trække præcise grænser

Ledelsesretten eksisterer dog stadig, understreger Maja Kure Kristensen.

"Det betyder, at din chef fx godt må bede dig om at redegøre for, hvad der er kritisk i din opgaveportefølje under en konflikt."

Som ofte med Djøf-arbejde kan det være svært at trække præcise grænser.

"Kan du sige nej til at skrive et bestemt notat færdigt først og lægge andet til side? Det kan vi fra Djøfs side ikke give et standardsvar på uden at gå konkret ind og se på dine arbejdsopgaver og din hverdag på jobbet i øvrigt. Djøf har ikke været i konflikt siden 1969, så vi vil forsøge at gøre det så godt, vi kan, men der findes ingen færdig manual."

Hvis du er tvivl om chefens hensigter med at sætte dig til en opgave i de næste dage, så spørg ind til det.

Stil spørgsmål – men sig ja til tjenstlig ordre

"Djøfs råd er, at du i første omgang siger til din chef, at du er lidt bekymret for, om hans/hendes disposition ikke vil være lig med, at du påtager dig konfliktramt arbejde på forskud, hvad du jo ikke må," siger Maja Kure Kristensen.

"Træk det op på samfundsmæssigt plan. Sig, at det handler om en lovlig og legitim arbejdsmarkedskonflikt, hvor der gælder nogle fælles spilleregler for alle – og at det ikke er en samarbejdskonflikt mellem dig og din chef. Vi skal ikke have konflikten gjort personlig til skade for samarbejdet bagefter."

Hvis chefen holder fast og giver dig en tjenstlig ordre, skal du tage imod den, understreger hun.

"Men så bør du samtidig kontakte Djøf. Djøf vil så fortælle ledelsen, at man som medarbejder i dette særlige tilfælde rent faktisk godt må vægre sig mod en tjenstlig ordre. Men det er Djøf – og ikke dig – der skal bære risikoen ved det. Derfor skal du sige ja til ordren og derefter gå til Djøf."

Godt at få skåret det ud i pap for cheferne

Mads Fløe Holm, fuldmægtig i Ankestyrelsen, er formand for Statssektorudvalget i Djøf Offentlig. Han har ikke hørt om nogen episoder på de statslige Djøf-arbejdspladser om stridigheder med chefer om arbejdet, fordi der måske er en konflikt på vej.

"Det er i hvert fald ikke det, mine kolleger i Statssektorudvalget er optaget af lige nu. Mit indtryk er, at der er respekt om de spilleregler, der gælder under en konflikt ude på vores arbejdspladser. Men derfor er det godt at få spillereglerne skåret ud i pap, ikke mindst for cheferne, så vi netop undgår konflikter internt i kontorerne."

Tillidsrepræsentant: Der er gråzoner

Anne Balle Fromholt Hansen, fuldmægtig i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning – som er udtaget til strejke af Djøf – ligger på linje med Mads Fløe Holm.

"Det er ikke noget, som har fyldt meget hos os. Men i vores AC-bestyrelse har vi på et mere hypotetisk plan talt om, hvad cheferne må og ikke må i forhold til deres medarbejdere lige nu. Fx har studentermedhjælperne spurgt os, om de kan blive sendt på ekstratid for at lave konfliktramt arbejde. Her har vi svaret, at det kan de ikke – de skal arbejde de samme timer og løse de samme opgaver som hidtil."

Line Sønderby Christensen, Djøf-tillidsrepræsentant i Region Hovedstaden, har lige været til MED-udvalgsmøde (svarer til samarbejdsudvalget, red.), da Djøfbladet fanger hende. Her var emnet på dagsordenen.

"Jeg oplever, at der hos os er en gensidig forståelse af, at der under en konflikt ikke skal løses konfliktramt arbejde. Vi havde en konstruktiv drøftelse på MED-udvalgsmødet om, hvordan vi håndterer dette, fordi der netop er nogle gråzoner i forhold til, hvad man må og ikke må."

Merarbejde og påskeferie

Når det gælder merarbejde, er reglerne, at man op til en konflikt ikke skal påtage sig mere merarbejde, end man plejer at have.

Kort sagt: Plejer du at have lidt merarbejde til hverdag, så skal du påtage dig merarbejde i samme omfang op til en konflikt. Men ikke mere, end du plejer.

Din chef må heller ikke ved ordre aflyse din planlagte påskeferie mandag, tirsdag og onsdag før Skærtorsdag.

Din chef kan heller ikke beordre dig til at oplære andre til at stå klar til at overtage dit konfliktramte arbejde.

Forligsinstitutionen udskyder konflikt

Forligsinstitutionen har udskudt den varslede strejke og lockout på det offentlige område 14 dage.

Forhandlingerne fortsætter, og det betyder, at den varslede strejke og lockout først kan træde i kraft 14 dage senere, eller tidligst fem dage efter et eventuelt sammenbrud i forhandlingerne.

Følg seneste nyt fra forhandlingerne på djoef.dk/ok18.
Konfliktramt arbejde – frem mod konflikten

Hvad må du, som skal i konflikt, hvis den kommer:

  • Sædvanligt arbejde.
  • Ikke merarbejde i større omfang end normalt.
  • Ikke arbejde på forskud.
  • Ikke nægte at udføre almindelige opgaver.
  • Ikke akut oplæres i nye sagsområder.
Hjemmearbejde er også konfliktramt arbejde

Om eftermiddagen den 3. april – tirsdag efter påske – ved du, om du er i strejke eller ej fra næste morgen.

Hvis der er strejke, så lad din bærbare arbejds-pc blive i docken på dit skrivebord, opfordrer Maja Kure Kristensen på hele Djøfs vegne.

"Tænk på, hvilket signal du sender ved at tage den med. Du sender et signal om, at du vil arbejde derhjemme. Men arbejde, der udføres hjemmefra, er også konfliktramt arbejde, og du må ikke udføre konfliktramt arbejde."

Under en konflikt stopper din løn, din ferieoptjening – og alt, påpeger hun.

"Det er ikke rimeligt at arbejde for en arbejdsgiver, som ikke betaler dig løn."

Hvad er forløbet – og hvornår kommer konflikten i givet fald:
  • Konflikten er varslet til ikrafttræden den 4. april 2018 i stat, kommuner og regioner.
  • Lockout er varslet til ikrafttræden den 10. april på alle tre områder.
  • Der foregår p.t. drøftelser i Forligsmanden. Der er tavshedspligt om disse drøftelser.
  • Forligsmanden kan udsætte konflikten med indtil 2 uger fra den 4. april og i særlige tilfælde i indtil yderligere 2 uger fra den 18. april til den 2. maj.
  • Forligsmanden kan fremsætte et mæglingsforslag til afstemning eller konstatere, at der ikke er grundlag for det.
  • Hvis forligsmanden ikke fremsætter et mæglingsforslag, eller dette forkastes af organisationerne, kan konflikten træde i kraft på 5.-dagen efter udløbet af udsættelsen (ved 2 eller 4 uger) hhv. den 23. april eller 7. maj.
  • Hvis forligsmanden fremsætter et mæglingsforslag, vil afstemningsfristen typisk være tre uger. Hvis mæglingsforslaget forkastes ved afstemning, kan konflikten træde i kraft på 5. dagen efter fristens udløb, dvs. den 14. maj eller den 28. maj, hvis konflikten bliver udsat hhv. 2 eller 4 uger.
  • En konflikt vil løbe, indtil parterne indgår forlig, eller Folketinget foretager et lovindgreb. 
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet