Borgerløn i Finland

4.170 kr. om måneden - skattefrit og uden kontrol

20.3.2018

af

Foto: Regner Hansen

Foto: Regner Hansen

Finland gennemfører et nationalt forsøg med borgerløn. Hensigten er at afdække, om en garanteret basisindkomst tilskynder til beskæftigelse.

Aldrende rødstens-fabrikshaller langs en fossende kanal i centrum vidner om, at Tampere engang var en traditionel industriby. I dag er Finlands tredjestørste by ligesom resten af Finland ramt af en økonomisk afmatning. Arbejdsløsheden i byen ligger over landsgennemsnittet på godt otte procent.

47-årige Mika Ruusunen er uddannet bager og arbejdede gennem en årrække på en mindre brødfabrik som tekniker, indtil fabrikken lukkede i 2013, og han blev fyret. Derefter hjalp han til i sin kones enkeltmandsvirksomhed, der fremstiller reflekser. Parret bor i en større forstad og har to halvstore børn. Men deres samlede indtægt kunne ikke understøtte familien, og han blev fuldtidsledig.

2.000 finner på borgerløn

Situationen er ganske anderledes for Mika Ruusunen nu, fordi han modtager et skattefrit beløb på 560 euro (4.170 kr.) fra den finske stat hver måned. Han blev nemlig udvalgt til at deltage i et nationalt forsøg med borgerløn. Forsøget løber i 2017-2018 og omfatter et repræsentativt udsnit på 2.000 finner mellem 25 og 58 år, der alle var uden job.

Deltagerne slipper for myndighedernes rutinemæssige kontrol, og de beholder borgerlønnen, selv hvis de skaffer sig beskæftigelse.

”I øjeblikket skal man som arbejdsløs rapportere om alt, man foretager sig. Hvis man får småopgaver, risikerer man at stå med færre penge sammenlagt på grund af modregning. Hvis man vil videreuddanne sig, skal man spørge om tilladelse. Det er irriterende. Det giver stress,” siger Mika Ruusunen.

Han mener med henvisning til sin kones erfaringer som selvstændig, at en garanteret basisindkomst også ville gøre det lettere at starte egen virksomhed.

Djøfbladet møder ham i en frokostpause. Han tog videreuddannelse i it og har nu fået fast arbejde som konsulent i det softwarefirma, hvor han var i praktik. Han fortæller, hvordan Tampere forsøger at udfordre Helsinki 180 kilometer længere mod syd i kampen om at blive Finlands tech-hovedstad. En økonomisk omstilling er undervejs i byen.

Incitament til at arbejde

Borgerlønsforsøget er en følge af, at den finske centrum-højre-regering i sit regeringsoplæg i 2015 varslede, at den ville eksperimentere med borgerløn.

”Det var generelt på tale at reformere sociale ydelser. Regeringen havde et hovedmål om at få opklaret, om udbetaling af borgerløn kunne øge incitamentet blandt arbejdsløse til at komme i arbejde,” siger Marjukka Turunen.

Hun er underdirektør i det statslige sociale sikringsorgan, Kela, som har hovedkontor i en undselig, Alvar Aalto-tegnet etagebygning i det nordlige Helsinki.

Kela har en nøglerolle, fordi organet blev valgt til at forestå det specifikke forsøg efter først at have sonderet forskellige borgerlønsmodeller, herunder negativ skat og universel kredit.

Marjukka Turunen siger videre, at borgerlønsforsøget som en bonus kan give indsigt i omfanget af økonomiske ressourcer, som kontrollen med arbejdsløse sluger.

Sænkede ambitioner

Miska Simanainen er som forskningsassistent hos Kela involveret i tekniske aspekter af forsøget. Han fortæller, at regeringen var fast besluttet på at komme i gang 1. januar 2017, hvilket kun gav ni måneder til tilrettelæggelsen. Regeringen satte også en økonomisk ramme på 20 millioner euro (149 millioner kr.).

”Vi havde oprindelig håbet på en forsøgsgruppe, hvor deltagerne alle var erhvervsaktive – og derefter satsede vi på at inddrage i hvert fald lavindkomstgrupper, som borgerløn kunne forventes at give størst målbar effekt hos. Vi havde satset på 10.000 deltagere. Vi ville også gerne have testet forskellige niveauer for borgerløn. Men på grund af regeringens krav måtte vi finde et kompromis, som dog vil give os en vis indsigt,” siger Miska Simanainen.

Så borgerlønnen blev sat til et beløb, der svarer til minimumsniveauet for sociale ydelser, og den træder i stedet for kontanthjælp eller sygedagpenge, barselsdagpenge og bidrag til forældre for pasning af egne børn. Til sammenligning er gennemsnitslønnen i den private sektor i Finland fem gange højere.

”Det ville være uoverskueligt at røre ved beskatningen, og regeringen ønskede heller ikke at medtage arbejdsløse med optjent understøttelse fra a-kasse i forsøget. Så skulle man forholde sig til indtjeningsreguleret borgerløn. Det ville fagbevægelsen modsætte sig,” siger Miska Simanainen.

Borgerlønsforsøget krævede en ændring af loven om sociale ydelser.

Fagforeninger siger nej

I det finske parlament har der været bred tilslutning til borgerlønsforsøget. Grønt Forbund udtrykker håb om, at forsøget fører til en universel basisindkomst. Partier med bånd til fagbevægelsen er mere tøvende. Nogle mener, ja håber måske, at forsøget vil vise, at borgerløn er en elendig idé.

Om fagbevægelsens modstand forklarer Sture Fjäder, formand for Akava – Finlands søsterorganisation til Akademikerne i Danmark, som bl.a. Djøf er medlem af – at borgerløn risikerer at udviske den hidtidige strukturelle opdeling mellem indkomstrelateret arbejdsløsheds-understøttelse og sociale ydelser.

”En konflikt mellem disse to kategorier af støtte gør det til et ideologisk spørgsmål. Vi har altid troet på, at velfærd bygger på arbejde og indtjening. Vi mener, at alle, der er raske, skal arbejde. Sociale ydelser skal kun være bestemt af behov. Dette princip fraviger man ved borgerløn,” siger Sture Fjäder.

Han afviser, at hensynet til fagbevægelsens egen magtposition spiller ind på hans holdning.

Opfølgende undersøgelser

Borgerlønsforsøget slutter med udgangen af 2018, og derpå skal forskere udføre undersøgelser baseret på analyse af statistik og spørgeskemaer, der omfatter både de 2.000 deltagere og en kontrolgruppe af arbejdsløse. Hensigten er at sammenligne de to grupper med hensyn til, om de får arbejde, typen af ansættelse i givet fald (midlertidig/deltid m.v.), og hvor stressede de bliver som følge af deres ledighed, herunder i mødet med den offentlige administration.

Der er valg i Finland i april 2019, og centrum-højre-regeringen vil gerne have et grundlag for at kunne inddrage borgerløn i valgkampen.

”Vi står over for udfordringer i det sociale sikringssystem, og måske kan borgerløn være en del af svaret,” forklarer den finske social- og sundhedsminister, Pirkko Mattila, i en kommentar til Djøfbladet.

”Hidtil har regeringen ikke truffet nogen beslutning om at fortsætte eksperimentet. En videreførelse kunne være én mulighed. En anden mulighed kunne være en udvidelse til andre grupper – for eksempel folk i job og studerende,” udtaler Pirkko Mattila, som konstaterer, at borgerlønsforsøget også giver ”vigtige erfaringer” med at gennemføre eksperimenter.

Forenkling og dynamik

Hos det statslige sociale sikringsorgan Kela siger underdirektør Marjukka Turunen, at en smal version af borgerløn på sigt måske kan blive inkluderet i en reform af det sociale sikringssystem i Finland.

”Vi vil gerne harmonisere de sociale ydelser og gøre dem mere fair og transparente,” siger Marjukka Turunen. At få reduceret antallet af ydelseskategorier fra de nuværende 40 vil være ”et kæmpemæssigt fremskridt”, mener hun.

Også Mika Ruusunen håber, at borgerlønsforsøget fører til indførelse af borgerløn.

”Det giver mere dynamik end det nuværende system,” mener han.

Og kommer han ikke til at savne sine månedlige 4.170 kroner, når forsøget slutter?

”Måske avancerer jeg i mit job og får lønforhøjelse, og så vil jeg have samme nettoindtægt til den tid,” lyder hans svar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

5 år siden