Jule-ufri

Sløjfet julefridag harmer stadig

12.12.2018

af

Artikel fra Djøfbladet nr. 17/2016

Artikel fra Djøfbladet nr. 17/2016

Juleaftensdag er en række statslige myndigheder lukket, så de ansatte kan ikke gå på arbejde. Alligevel har de ikke fri og skal aflevere en feriedag. De såkaldte kutymefridage blev sløjfet forrige år, og det vækker fortsat vrede hos de ansatte.

I år falder juleaftensdag på en mandag. Den dag glæder de fleste sig til: Juleforberedelser i familiens skød, Disneys juleshow og duften af and i ovnen.

Men for nogle vækker juleaften anderledes negative følelser. Det skyldes, at deres arbejdsgiver har inddraget juleaftensdag – og også nytårsaftensdag – som fridag, selvom arbejdspladsen holder lukkedag og ligger øde hen. Det koster altså i princippet medarbejderne en feriedag, selvom de slet ikke kan gå på arbejde.

Sådan er det for djøferne på Økonomi- og Indenrigsministeriets nuværende og gamle ministerområde. I 2016 sløjfede departementschef Sophus Garfiel samtlige kutymefridage, som man ellers havde haft så længe, som nogen kunne huske tilbage. Det er fx slut med at kunne holde fri på sin guldbryllupsdag – men det er dog især juleaftens- og nytårsaftensdag, som gør ondt.

Harmen bunder i, at djøferne oplever, at de til hverdag er enormt fleksible med at lægge en ekstra time her eller der, når noget brænder på – hvad det jo tit gør.

Derfor synes de også, at det er fair og en del af pakken med lidt fleksibilitet og goodwill den anden vej.

Utak er stadig verdens løn

"Man kan sige, at vi har haft to år til at vænne os til tanken, fordi juleaftens- og nytårsaftensdag faldt på en lørdag og en søndag sidste og forrige år," siger Arne Madsen, tillidsrepræsentant for de cirka 160 overenskomstansatte djøfere i Statsforvaltningen.

"Men jo nærmere vi kommer jul og nytår i år, minder det os om, at visse dele af det statslige system tror mere på pisk end på gulerod, og hvor vi føler, at man hylder det gamle mundheld om, at utak er verdens løn."

Selvom Statsforvaltningen siden er blevet flyttet væk fra Sophus Garfiels ressortområde og over til Børne- og Socialministeriet, er nissen – altså nul kutymefridage – flyttet med.

Må hverken arbejde eller holde fri

Mads Fløe Holm – tillidsrepræsentant i Ankestyrelsen med 400 overenskomstansatte djøfere – er på ligger på samme linje.

"Det var jo klogt timet af koncernledelsen i det daværende Social- og Indenrigsministerium at træffe beslutningen lige i 2016. Med to år til, at juleaftens- og nytårsdagsaften faldt på en hverdag, så nyhedsværdien og harmen kunne nå at fordampe lidt."

Men harmen er der stadigvæk. Ikke så meget over Grundlovsdag, der også er røget som kutymefridag, for dér må man godt gå på arbejde.

"Men over dét med, at vi jo ikke må arbejde de to dage, for Ankestyrelsen jo holder virksomhedslukket juleaftens- og nytårsaftendag – men vi har ikke længere fri. Det er altså svært for os at forstå rimeligheden i."

Selv har han tilstrækkeligt med timer stående på sin flekskonto, så han behøver ikke ofre to af sine feriedage på 'lukkedagene' juleaftens- og nytårsaftensdag, men det er der andre, der må.

"Der er jo småbørnsforældre, som ikke kan påtage sig ekstra arbejde i hverdagen. De har måske ikke noget stående. I år skal de så bruge fire feriedage på julen, fordi vi i forvejen altid har virksomhedslukket mellem jul og nytår. Det er meget ud af et års feriebudget."

'I mit nye job får jeg ikke taget fridagene'

I Danmarks Statistik kom beskeden for to år siden fra departementet om de sløjfede kutymefridage lige midt i forhandlinger om at få en lokal arbejdstidsaftale.

"Det gjorde ikke forhandlingsklimaet lettere. Vi har brugt de sidste to år på det, før det nu endelig er lykkedes. Så det er dét, der har fyldt hos os. Men jo nærmere vi kommer på dette års jul, desto mere kan jeg mærke, at folk er irriterede over, at de lige pludselig skal bruge af deres opsparede timer. Eller hvis de ingen har – hvad fx småbørnsforældrene tit ikke har – så af deres dyrekøbte feriedage på det her," siger Lars Hansen, tillidsrepræsentant for de lidt flere end 200 djøfere i Danmarks Statistik.

"Vi hører også de kolleger, som smutter til et nyt job, lige lade en bemærkning falde om, at dér, hvor de skal hen, får de altså ikke taget fridagene juleaftens- og nytårsaftensdag."

Dårligt signal til ansøgere

De sløjfede kutymefridage er et dårligt signal, når man skal ud og rekruttere djøfere på et arbejdsmarked, hvor det kan mærkes, at der begynder at blive kamp om juristerne – og det kan Ankestyrelsen, påpeger Mads Fløe Holm fra Ankestyrelsen.

"Det er selvfølgelig ikke de sløjfede kutymefridage, som gør, at det er blevet sværere at rekruttere. Men der er mange, som har hørt om det," siger han.

"Jeg har flere gange selv oplevet, at folk fra min bredere bekendtskabskreds på fx Djøf-arrangementer er kommet hen til mig og har sagt, at de har kigget på et opslag fra Ankestyrelsen, men at det var en medvirkende årsag til, at de ikke søgte. Og at der jo er mange andre opslag, og at de synes, det er lige lovligt skrapt, hvis de frivilligt skal vinke farvel til nogle fridage, som de ville få i en anden myndighed."

Departementschefer ikke gået i Garfiels spor

I politiet og i skattevæsenet har kutymefridage været en saga blot i en årrække.

I 2016 tabte Akademikerne og Djøf en faglig voldgift mod Finansministeriet om, hvorvidt det gamle SKAT kunne afskaffe kutymefridagene.

Det kunne SKAT godt, fastslog voldgiftskendelsen.

Men på trods af det har de andre ministerier ikke gjort som Sophus Garfiel.

"Den positive historie er jo, at departementscheferne ikke har rullet der her ud over hele statsadministrationen, som vi frygtede efter den tabte voldgift om Skat. Det er stadig kun skattevæsenet, politiet og så os på det gamle Social- og Indenrigsministeriums område," siger Mads Fløe Holm, der også er formand for Sektorudvalget for de statsansatte djøfere under Djøf Offentlig.

Som departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Agnete Gersing, sagde i et interview med Djøfbladet i efteråret 2017:

”Jeg kan kun sige, at jeg værner om vores flekstidsaftale, og jeg har ingen planer har om at afskaffe kutymefridagene her i ministeriet.”

Også tabt voldgift mod regionerne

Også på regionernes område har Akademikerne og Djøf – tilbage i 2011 – tabt en faglig voldgift om fridagene på det regionale område, hvor opmanden slog fast, at fridagene ikke var overenskomstmæssige.

Siden afgørelsen har nogle regioner opsagt fridagene på udvalgte områder, mens andre har bevaret dem. Senest afskaffede Region Hovedstaden fridagene for djøferne og det øvrige administrative personale.

For dyrt som OK-krav

Egentlig ville Djøf Offentlig have haft et krav med til forårets OK18-overenskomstforhandlinger om, at kutymefridagene jule- og nytårsdag skulle skrives ind i overenskomsten.

Men det blev opgivet igen. Det er nemlig et dyrt krav, og den betalte frokostpause – som blev skrevet ind i overenskomsten – kom også i vejen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet