Forskning

Tusindvis af internetbrugere skal samle data til forskere

26.11.2018

af

Foto: Kåre Viemose

Foto: Kåre Viemose

Internetbrugere skal skaffe data til forskere, så de bliver i stand til at lave analyser, som i dag er umulige at foretage, siger Alexander Horn. Den unge tyske forsker har fået en pris for sin idé om at anvende the wisdom of the crowd inden for statskundskaben.

På Aarhus Universitet har den unge tyske forsker Alexander Horn fået en idé med stort fremtidspotentiale for forskningen i statskundskab. Han vil bruge den såkaldte wisdom of the crowd ved at lade et større antal internetbrugere finde, kategorisere og indtaste oplysninger, som ligger tilgængeligt online. Med disse data vil han kunne foretage en analyse af de politiske årsager til økonomisk ulighed, som i dag er utilgængelig for forskerne.

Metoden hedder crowd-coding og er i familie med det mere velkendte begreb crowd-sourcing. Men crowd-coding er en mere styret og kontrolleret proces, hvor opdragsgiveren – som altså her er Alexander Horn – først designer sine spørgsmål og sin undersøgelse på en sådan måde, at internetbrugernes indtastede svar giver forskningsmæssigt valide data. Dernæst screener han, hvilke internetbrugere der kan deltage, ved hjælp af en test, og endelig bestemmer han, hvilket online-kildemateriale internetbrugerne skal søge i.

”Styrken ved crowd-coding er, at forskellige mennesker tager stilling til nøjagtig det samme spørgsmål og emne. Når forskeren efterfølgende samler svarene, vil han få statistisk sikre og underbyggede data, som han kan bruge til at lave en analyse og drage den mest sandsynlige konklusion,” forklarer Alexander Horn.

Skulle han selv eller andre forskere indtaste alle de oplysninger, som internetbrugerne (the crowd) mod beskeden betaling kan foretage simultant og online, ville det tage år og koste en formue at frembringe valide data. Derfor er fremtidsperspektiverne ved at anvende crowd-coding i forskningsøjemed så store og lovende, forklarer Alexander Horn.

Dansk og international anerkendelse

Hidtil har crowd-coding mest været brugt til ret simple opgaver; primært i kommerciel sammenhæng, men også af enkelte samfundsforskere uden for Danmark. Eksempelvis på Harvard University i USA, der har oprettet Crowd Innovation Lab, hvor forskere fra forskellige fag deltager. Alexander Horns bidrag er at beskrive, hvordan metoden også kan bruges til mere komplicerede opgaver i samfundsforskningens tjeneste. Det gør han i en ny videnskabelig artikel, der er på vej i et af statskundskabens toptidsskrifter, European Journal of Political Research. Og tidligere på måneden indbragte artiklen ham Djøf Forlag-prisen, der uddeles af Dansk Selskab for Statskundskab i samarbejde med Djøf Forlag.

Alexander Horn er post.doc. på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, og det var her på sin daglige arbejdsplads gennem de seneste fire år, at han i 2016 fik idéen om at anvende crowd-coding. Siden har han testet metoden i en pilotundersøgelse, der er delvist finansieret af Social Science Research Center Berlin (WZB). Her var kildematerialet tyske partiers politiske programmer, og det er resultaterne af denne undersøgelse, Alexander Horn beskriver i sin prisbelønnede artikel. Næste skridt, som den unge tyske forsker er ved at lægge sidste hånd på, da han møder Djøfbladet til et interview, er at søge penge til en større og mere ambitiøs crowd-coding-undersøgelse af de politiske diskussioner om økonomisk lighed og ulighed i 10 vestlige lande, herunder Danmark.

Vi mangler værktøjer til at undersøge, hvordan politikerne taler om ulighed, og hvordan de rent faktisk agerer på deres holdninger.

Alexander Horn

Økonomer er foran politologer

Alexander Horns idé opstod, da han stødte ind i et problem, som andre politologer også har peget på, nemlig manglen på empirisk viden om de politiske årsager til økonomisk ulighed.

”Selv om der inden for vores fag er udbredt enighed om, at ulighed er en af de største samfundsmæssige udfordringer – hvis ikke dén største – i vores tid, er der tilsvarende enighed om, at vi stadig ved meget lidt om de politiske årsager og ulighedens mulige sammenhæng med fænomener som fx finanskrisen, politisk apati blandt vælgerne og fremkomsten af populistiske politikere og partier i mange lande,” siger han.

Derfor står politologerne i disse år lidt på sidelinjen og betragter økonomerne – med franske Thomas Piketty i spidsen – og deres forskning i økonomisk ulighed.

”Piketty og andre økonomers forskning har fået stor opmærksomhed i både den akademiske verden og en bredere offentlighed. Men hvor økonomerne kan underbygge deres analyser af økonomisk ulighed med store mængder af tal og data på fx formue- og indkomstfordeling i et givent samfund, mangler vi politologer solide komparative data på de forskellige politiske partiers holdninger og prioriteringer ift. ulighed. Derfor kan vi ikke lave analyser af, hvorvidt og hvordan disse holdninger har indflydelse på de politiske beslutninger, der træffes – og heller ikke af, hvordan beslutningerne indvirker på ligheden eller uligheden i samfundene.”

Og det er virkelig en mangel, mener Alexander Horn:

”Vores politikere træffer beslutninger med stor betydning for lighed og ulighed i samfundene, og som folkevalgte er politikerne samtidig de aktører, vi som almindelige borgere har størst mulighed for at påvirke gennem vores stemmeafgivning ved valg.”

Mødet med crowd-coding

Til gengæld findes der tusindvis af studier og bunker af data på, hvad almindelige borgere og vælgere mener om ulighed, påpeger Alexander Horn. Altså hvad vi som borgere og vælgere ser som en retfærdig fordeling af ressourcerne i det samfund, vi lever i, og hvilken grad af omfordeling vi mener, politikerne bør indføre via lovgivning om fx skat.

”Den primære årsag til denne skævhed er, at vi som forskere har relativt let ved at designe spørgeskemaundersøgelser og sende dem ud til et givent antal respondenter i befolkningen, mens vi mangler værktøjer til at undersøge, hvordan politikerne taler om ulighed, og hvordan de rent faktisk agerer på deres holdninger,” siger Alexander Horn.

Hans søgen ledte ham til crowd-coding, og han opdagede, at den kendte britiske fagfælle Kenneth Benoit interesserede sig for metoden.

Benoit er kendt for sin forskning i rene computerbaserede modeller for indsamling og bearbejdning af data. At netop han talte positivt om crowd-coding, skærpede Alexander Horns lyst til at undersøge metoden.

Hvor Benoit og hans medforfattere ser crowd-coding som et middel til at besvare forholdsvis simple spørgsmål – som fx om en udtalelse fra en politiker relaterer sig til et givent emne eller ej – rækker Alexander Horns ambitioner videre.

”Hvis jeg tager mit eget interesseområde som eksempel, vil jeg ikke bare vide, om en politiker nævner ulighed eller lighed, og hvilket parti han tilhører. Jeg vil vide, hvordan han mere specifikt forholder sig til dette politikområde, samt hvilke svar og løsninger han har at tilbyde,” siger han.

Store fremtidsperspektiver

Derfor designede han sin undersøgelse af politiske partiprogrammer i Tyskland sådan, at den indeholdt simple spørgsmål om sammenhængen mellem et politisk udsagn og begrebet lighed eller ulighed såvel som komplekse spørgsmål, hvor internetbrugerne skulle placere et udsagn – fx ’de stærkeste skuldre skal bære mest’ – i en af fem forskellige kategorier for lighed/ulighedsbegrebet eller en sjette kategori uden reference til begrebet.

Konklusionen blev, at det kan lade sig gøre at bruge the crowd til at besvare komplekse spørgsmål. Den opdagelse er vigtig, fordi den åbner et kæmpe mulighedsfelt for samfundsforskning ved hjælp af crowd-coding.

I pilotundersøgelsen lagde Alexander Horn 1.400 udsagn fra tyske partiprogrammer ud, og internetbrugerne foretog samlet set 30.000 vurderinger af udsagnenes reference til lighed/ulighedsbegrebet. I den nye undersøgelse skal over 10.000 deltagere foretage 1 mio. vurderinger af politiske udsagns reference til lighed/ulighedsbegrebet fra 10 forskellige vestlige lande, bl.a. Danmark.

Kildematerialet bliver online-partiprogrammer, politiske taler og partiernes kommunikation på sociale medier.

Undersøgelsen skal dække et tidsrum på 40 år, så det bliver muligt at se en udvikling over tid i de enkelte lande og at sammenligne udviklingen mellem landene.

Kommer Alexander Horn i mål med projektet, vil det etablere en database, som kan bruges som afsæt for fremtidige undersøgelser af, hvordan de politiske partiers udsagn om ulighed korresponderer med de politiske valg og den lovgivning, som partierne over årene har været med til at gennemføre på området.

”Det er det store fremtidige perspektiv, som jeg tror på, at crowd-coding kan hjælpe os med at danne. Det er jo fx muligt, at politikerne fremhæver målet om at bekæmpe ulighed som en hovedprioritet, men at deres beslutninger ikke følger med. Det kan vi kun vide, hvis vi undersøger det og kan belægge vores konklusioner med statistisk sikre og underbyggede data,” siger Alexander Horn.

Alexander Horn

  • 35 år
  • 2018-19 Forskningsstipendium fra Social Science Research Center Berlin (WZB) til forskning i crowd-coding
  • 2014-18 Adjunkt, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
  • 2014 Ph.d. i statskundskab, Berlin Graduate School of Social Sciences/BGSS, Humboldt Universität                                            
  • 2010 Cand.mag. i statskundskab, Universität Greifswald, Tyskland
  • Har udgivet to bøger og publiceret syv gange i internationale tidsskrifter, bl.a. i European Journal for Political Research, i løbet af de seneste to år

Læs mere:

  • Horn, A. (2018): ‘Can the Online-Crowd match Real Expert Judgments? How Task Complexity and Coder Location Affect the Validity of Crowd-Coded Data’. European Journal of Political Research. Online first 15. 4. 2018
  • Horn, A. et al. (2017): ‘Peeping at the Corpus. What is really going on behind the Equality and Welfare Items of the Manifesto Project?’ Journal of European Social Policy 27:4
  • Benoit, K. et al. (2016): ‘Crowd-sourced Text Analysis: Reproducible and Agile Production of Political Data’. American Political Science Review, 110:2
  • Surowiecki, J. (2004): ’The wisdom of crowds’. New York: Anchor Books
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet