Departementer
1.10.2018
af
Eva Bøgelund
Foto: Torben Åndahl/Ritzau Scanpix
Det er spændende at arbejde i et departement, men lyset slukkes sent i kontorerne, og arbejdspresset går ud over privatlivet. Ledelserne må se på arbejdstilrettelæggelsen, så folk ikke brænder ud, lyder det fra Djøf.
Arbejdspresset i departementerne går ud over privatlivet.
Det viser tal fra arbejdspladsvurderinger, de såkaldte APV'er, i en række departementer, som Altinget.dk har fundet frem.
Altinget.dk fremhæver tal fra departementerne i bl.a. Justitsministeriet, Børne- og Socialministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Undervisningsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet samt Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
I Sundheds- og Ældreministeriet oplever 41 pct. ifølge en APV fra 2018, at arbejdet tager så meget af deres tid, at det ofte eller altid går ud over deres privatliv. Hver fjerde svarer, at de inden for de sidste to uger har følt sig stresset, forstået som en tilstand af betydelig ulyst og anspændthed.
I Justitsministeriets departement svarede 68 pct. i en måling fra 2017, at de ofte eller altid oplevede, at det var nødvendigt at arbejde over. I én afdeling, Politi- og Strafferetsafdelingen, var tallet oppe på 86 pct., og 38 pct. af afdelingens ansatte gav udtryk for, at de i høj grad følte sig presset til at arbejde mere end ønsket.
I Børne- og Socialministeriet oplever 28 pct. i en trivselsmåling fra 2018, at der ikke er balance mellem arbejdsopgaverne og den tid, der er til rådighed. 15 pct. mener ikke, at der er en passende balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Ministeriet er nu i gang med at følge op med handlingsplaner med afsæt i de enkelte kontorers behov.
I Undervisningsministeriets APV fra 2017 mente 29 pct. ikke, at departementet havde tilstrækkeligt fokus på at forebygge stress hos medarbejderne.
Undervisningsministeriets departementschef, Søren Hartmann Hede, skriver i en mail til Altinget.dk, at svarene i APV'en har ført til, at der i dette forår er udarbejdet handleplaner i alle kontorer.
Der er også indført lederkurser med fokus på at forebygge stress, og ledelsen er bevidst om, at spidsbelastninger kræver fokus på at balancere arbejdspresset, skriver han.
Mette Rousøe, der er Djøf-tillidsrepræsentant i Undervisningsministeriets departement, bekræfter overfor djøfbladet.dk, at der er lavet handleplaner i kontorerne som opfølgning på APV'en.
De er lokalt forankrede og dermed forskellige fra kontor til kontor, forklarer hun.
Men et kontor har fx indført en ordning med, at der nu både er en 1'er og en 2'er på sagerne, fordi det letter presset på den enkelte. Et andet kontor har indført én-til-én samtaler mellem chef og medarbejder hver eller hver anden måned om, hvordan det går med sagerne og arbejdspresset.
"Det er dog ikke gjort med handleplaner," understreger Mette Rousøe.
"Vi vil meget gerne fastholde ledelsen på at have fokus på arbejdslivsbalancen. Vi er et nyt hold af tillidsrepræsentanter her i departementet, og vi vil tage fat i repræsentanter fra de forskellige kontorer for at høre, hvordan vores kolleger oplever deres hverdag."
Djøfs seneste arbejdslivsundersøgelse, som er fra december 2016, har ikke et selvstændigt tal for djøferne i departementerne.
Men undersøgelsen viser, at det individuelle stressniveau blandt de statsansatte djøfere under ét steg fra 27 pct. til 46 pct. fra 2008 til 2016 – målt på, om man i høj eller nogen grad oplevede sig som stresset.
I kommunerne og regionerne oplevede djøferne ingen stigning i stressniveauet i samme periode. De privatansatte djøfere oplevede en stigning fra 29 pct. til 40 pct.
Der er især to faktorer, som helt generelt er udslagsgivende for, om djøferne vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen, forklarer arbejdslivspolitisk chef i Djøf, Edith Jakobsen, til djøfbladet.dk.
Den ene er, om man har en god leder. Den anden er, om man oplever en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
"Her halter det tydeligvis for departementerne," siger hun.
"Departementernes ledelser er nødt til at tage højde for, at de arbejdsvilkår i departementerne med hasteopgaver, som skal løses for et politisk system, der ikke kan vente til i morgen. Et stigende arbejdspres kombineret med en herskende nulfejlskultur har selvklart konsekvenser for arbejdslivsbalancen. Tæres der konstant på balancen, risikerer man at få symptomer på udbrænding."
Altingets gennemgang understreger, at medarbejderne i APV'erne og trivselsmålingerne – også i de ovennævnte departementer – samstemmende udtrykker stor tilfredshed med job, arbejdsplads og trivsel mere generelt.
Fx føler 83 pct. af medarbejderne i Undervisningsministeriet sig tilfredse, engagerede og loyale over for ministeriet.
Det er et tegn på, at departementernes medarbejdere trives med et job med tempo på og spændende arbejdsopgaver, hvor man er tæt på de politiske beslutninger, siger Edith Jakobsen.
"Men det ændrer jo ikke på, at et vedvarende højt arbejdspres går ud over privatlivet," understreger hun.
"Departementernes ledelser må sikre, at folk ikke er nødt til at køre i et permanent højt gear, hvor den ene spidsbelastning følger den anden. Arbejdet skal tilrettelægges, så folk får tid til at restituere sig."
Djøf gennemfører en ny undersøgelse af Djøf-medlemmernes work-life balance inden udgangen af 2018.
Ledige stillinger