Big data

Ny uddannelse vil gøre samfundsvidenskabere til eksperter i big data

9.10.2018

af

Illustration: Visual generation/Shutterstock

Illustration: Visual generation/Shutterstock

Københavns Universitet vil oprette ny tværfaglig uddannelse, der giver studerende kompetencer inden for både samfundsvidenskab og datavidenskab. Det er en god idé, siger partner i konsulenthus – så længe kernefagligheden ikke bliver svækket.

Når man går rundt i sin arbejdsplads' kontorlandskab, kan man pludselig føle, at man er blevet transporteret til et andet univers fyldt med tal, ubegribelige forkortelser og kryptiske engelske ord. I virkeligheden har man blot forvildet sig over til den tekniske afdeling. Men nu skal flere kunne forstå datafolkenes sprog. 

Københavns Universitet har nemlig ansøgt Uddannelses- og Forskningsministeriet om at få lov til at oprette en ny kandidatuddannelse med titlen Social Datavidenskab.

Og der er et stort behov for en uddannelse, som forener samfundsvidenskabelige og datavidenskabelige kompetencer. Det siger Andreas de Neergaard, der er prodekan ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. 

”Vi hører fra virksomhederne, at der er et behov for kandidater med kombinationsfagligheder. Som har et stærkt samfundsfagligt fundament, men også har et ekstra analyseredskab, hvor de er blevet i stand til at bruge komplekse data,” siger Andreas de Neergaard.

Erhvervslivet efterspørger kandidater fra samfundsvidenskab, der også kan tale sammen med og forstå programmører og kodere, mener Andreas de Neergaard. Han fortæller, at der de seneste år er sket en massiv stigning i andelen af jobopslag på Jobindex, der specifikt efterspørger samfundsvidenskab og data science. I 2010 gjaldt det to procent af jobopslagene rettet mod samfundsvidenskabeligt uddannede, mens samme andel i 2018 er 17 procent, hvilket svarer til 50 jobopslag om måneden.

Disse tre evner efterspørger arbejdsgiverne:

1) Evnen til at være oversætter mellem dem, der sidder med data, og resten af virksomheden. Dvs. evnen til at skabe en dialog på tværs i organisationen.

2) Evnen til at få et overblik over de data, som virksomheden har til rådighed og koble disse data med forretningsudvikling. Dvs. at se forretningsmuligheder i virksomhedens data.

3) Evnen til at bringe dataanalyse ind i ledelsesrum. Dvs. evnen til at skabe en fælles forståelse for data i en virksomhed, der går fra datalogerne til ledelsen.

Kilde: Andreas de Neergaard, prodekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved KU

Vigtigst med kritisk tænkning

Hos det internationale konsulenthus ReD Associates, som bruger samfundsvidenskabelige metoder til at rådgive virksomheder, byder partner Andreas Wester-Juni den nye uddannelse velkommen. Han mener nemlig, at der er et behov for kandidater, der evner både det samfundsfaglige og datavidenskabelige. Københavns Universitet skal dog være opmærksom på, at universitetet skaber en ny faglighed ved at blande de to.

”På andre blandingsuddannelser har man set, at man kommer til at opgive noget af sin faglighed. Det bliver spændende at se, om det, at de er i stand til at kombinere de her to ting, gør kandidaterne til eksempelvis bedre sociologer eller ikke. Får de et mere bredt og varieret perspektiv? Det må være det, der, fra et faglighedsperspektiv, er hovedspørgsmålet,” siger Andreas Wester-Juni.

Han mener, at det er vigtigt, at uddannelsen er forankret i det samfundsvidenskabelige: Det er nemlig dér, man finder evnen til at tænke kritisk. 

”Som djøfer hjælper man virksomhederne bedst ved at kunne tænke kritisk og være i stand til at se alle de ting, virksomheder eller myndigheder kan gøre, som man ikke gør i dag. Kritisk tænkning er en kernekompetence på det samfundsvidenskabelige fakultet. Derfor er det væsentligt, at det samfundsvidenskabelige blik kommer før det datavidenskabelige,” siger Andreas Wester-Juni.

Data-hype?

Prodekan Andreas De Neergaard understreger da også, at det samfundsvidenskabelige er centralt for uddannelsen, mens det datavidenskabelig sprog i højere grad vil være under forandring. 

Er du ikke bange for, at de digitale værktøjer, I vil lære dem, er uddaterede om fire-fem år, når de første studerende er færdiguddannede?

”Vi tror på, at uddannelsen er langtidsholdbar. Jeg tror ikke, at kernefagligheder som økonomi, sociologi og psykologi går ’out of fashion’, men det kan godt være, at det kodningsanalyseapparat, de får, måske vil være uddateret om fem år. Men det gælder for hele branchen. Det skal de genlære. Men at de står på en samfundsfaglig stærk pille, er det mest væsentlige,” siger Andreas de Neergaard.

Du nævner selv, at uddannelsen imødekommer en efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Er det arbejdsmarkedet, der skal diktere, hvilke uddannelser vi skal have?

”Det primære kriterium for, at en uddannelse kan blive akkrediteret, er, at vi møder en efterspørgsel fra arbejdsmarkedet. Derfor lagde vi vægt på det i vores uddannelsesansøgning,” siger Andreas de Neergaard.
Om uddannelsen
  • Social Data Science bliver en to-årig kandidatuddannelse og vil tidligst kunne optage studerende i 2020.
  • Social Datavidenskab eller på engelsk Social Data Science bliver, hvis den bliver godkendt, en tværfaglig uddannelse, der forbinder samfundsfaglige kompetencer med datavidenskabelige.
  • Undervisningen vil foregå på engelsk, og i første omgang vil 60 studerende kunne blive optaget. 
  • Man kan blive optaget på kandidaten, uanset hvor i landet man har læst sin bachelor. Man skal dog have læst en samfundsvidenskabelig uddannelse.
  • Uddannelsen vil forene klassiske samfundsvidenskabsfag som økonomi, statskundskab eller sociologi med datavidenskabelige værktøjer som machine learning.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet