Brexit

Embedsværk knokler for at blive klar til No Deal

25.10.2018

af

Foto: Alastair Grant/AP/Ritzau Scanpix

Foto: Alastair Grant/AP/Ritzau Scanpix

Blød eller hård exit? Deal og No Deal? Uret tikker, og Slotsholmen gør klar til det, ingen håber: Ingen aftale mellem briterne og EU. Det er rettidig omhu lige nu, lyder det fra lederen af Udenrigsministeriets Brexit-sekretariat, Niels Heltberg.

Der kom intet gennembrud i Brexit-forhandlingerne i sidste uge. Theresa May tog hjem for at få styr på sit mandat.

Derfor begynder morgenerne for Niels Heltberg i disse dage med, at han hjemme på Østerbro ved 6-tiden klikker sig ind på The Times, The Guardian og Financial Times.

Han er leder af Udenrigsministeriets Brexit-sekretariat, så de engelske aviser er et must. For det er fra London, tegnene lige nu kommer på, om det ender med et hårdt eller et blødt exit. Vender briterne tilbage i næste uge og er klar til nye forhandlinger? Eller gør de ikke?

"Vi står i en højspændt situation," siger Niels Heltberg.

"Alle havde håbet på, at forhandlingerne var afsluttet nu. Fra dansk side arbejdes der selvklart stadig på en aftale, men nu er det er rettidig omhu at skrue op på at forberede danske virksomheder på, at det kan ende med ingen aftale. Den situation har regeringen forberedt sig på siden foråret."

Blød eller hård exit?
  • En blød exit vil sige, at EU og briterne bliver enige om en formel skilsmisseaftale – 'udtrædelsesaftalen' – og det britiske parlament i øvrigt stemmer ja til den. Boet gøres i så fald op, og det gamle forhold afvikles. Det vil så blive efterfulgt af et par års overgangsordning med intensive forhandlinger om det fremtidige forhold mellem EU og briterne, hvor parterne aftaler de fremadrettede handelsvilkår mellem EU og Storbritannien og vilkårene for de EU-borgere, som vil arbejde, studere eller forske i Storbritannien og omvendt.
  • En hård exit – No Deal – vil sige nul skilsmisseaftale. Og så er briterne ude af EU på Brexit-dagen den 29. marts 2019 uden overgangsordning med en maveplasker, som gør ondt – mest på dem selv, men også på EU-landene.

Dagen efter den britiske Leave-folkeafstemning 26. juni 2016 besluttede regeringen at nedsætte en tværministeriel Brexit Task Force.

Task Forcen er bestykket med én eller flere embedsmænd (såkaldte Brexit-koordinatorer) fra hvert ministerium, undtagen Kirkeministeriet. Task Forcen koordinerer bl.a., at danske interesser bliver varetaget i EU's forhandlinger med Storbritannien og afdækker konsekvenserne af Brexit for Danmark.

Udenrigsministeriet oprettede samtidig et Brexit-sekretariat med fem embedsmænd – og oprustede EU-repræsentationen og ambassaderne i London, Paris og Berlin med særlige Brexit-medarbejdere. Sekretariatet står – i samarbejde med Statsministeriet og ministerierne i Task Forcen og den danske EU-repræsentation i Bruxelles – for den samlede danske interessevaretagelse i forhold til EU-Kommissionens forhandlinger i Bruxelles med Storbritannien.

Uret tikker hurtigt nu

Task Forcen og Brexit-sekretariatet har længe arbejdet i to parallelle spor: En Plan A med en Deal og en Plan B med No Deal. Plan B er blevet gradvist opgraderet i takt med de fastlåste forhandlingspositioner. Men nu er der sat turbo på.

"Vi ønsker ikke at male fanden på væggen. Men fordi vi nu er så tæt på den 29. marts uden et gennembrud, er det nødvendigt at forberede sig på begge scenarier," siger Niels Heltberg.

Har I været tidligt nok ude med forberedelser til No Deal?

"Svaret er helt klart ja. Når man sammenligner os med de øvrige EU-lande, hører vi til dem, som var tidligst ude. Og når man ser på paratheden i dag hos vores myndigheder, er vi langt fremme."

Et eksempel er, at Skatteministeriet i september opslog 50 stillinger som nye toldere. For hvis briterne ryger ud fra den ene dag til anden uden en aftale, skal al handel med dem fra dag 1 fortoldes og kontrolleres ligesom ved andre tredjelande. På samme måde skal fx Erhvervsstyrelsen tilpasse sig til at håndtere kontrol og så videre ved handel med Storbritannien.

"Alt det fordyrende og besværlige bureaukrati, som ellers er afskaffet for det indre marked," som Niels Heltberg siger.

Virksomhederne må gøre sig klar

Regeringen har gjort sig klar til en række yderligere tiltag, som i givet fald kan iværksættes på de rigtige tidspunkter frem mod 29. marts, forklarer Niels Heltberg.

"Så fra myndighedernes side er man klar. Nu er det vigtigt, at også virksomhederne gør sig klar," understreger han.

Derfor optrapper Udenrigsministeriet nu informationen til virksomhederne om konsekvenserne og opgaverne for dem, hvis der ingen aftale med briterne bliver.

"Det er vigtigt, at også virksomhederne gør sig klar til at kunne handle med briterne fra den 29. marts ved et No Deal. Det kan regeringen ikke gøre for dem. Men den kan bistå med information og hjælpe virksomhederne med at målrette deres forberedelser."

Brexit giver ikke jobfest for djøfere

Vil en No Deal-situation i givet fald betyde, at der bliver brug for flere Djøf-embedsmænd?

"Næppe i centraladministrationen i større omfang. Der tilpasser man sig. Brexit-sekretariatet er netop et eksempel på en agil tilpasning til nye udfordringer. Men ude i myndighedsleddene kan der blive brug for ekstra ressourcer – som nævnt fx toldere, men også veterinærfolk og andre. Vi vurderer dog ikke, det bliver meget omfattende, og det bliver typisk næppe djøfere."

Hvis det ender i No Deal, har du så et godt råd til de djøfere, som planlægger at arbejde, studere eller forske i UK?

"Det er meget svært at give et godt, konkret råd, fordi vi ikke kender det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Der skal forhandles de næste par år."

Dyrere, besværligere og mere bureaukratisk

Med de langsigtede briller på vil Storbritannien dog stadig være et meget vigtigt land for Danmark, understreger Niels Heltberg.

"Uanset hvad det ender med, ønsker de danske politikere en fortsat tæt relation til Storbritannien, både økonomisk og politisk og i forhold til forsknings- og uddannelsessamarbejde. Forhåbentlig kan EU aftale en tæt model, men selvfølgelig baseret på balancen mellem rettigheder og pligter, så det indre marked ikke undermineres, og danske virksomheder ikke udsættes for unfair konkurrence. Den linje er der bred opbakning til i Folketinget"

Men når det er sagt, så bliver det ikke det samme som før.

"De kommende års forhandlinger vil vise, hvordan vi får indrettet os. Men det bliver ikke som i dag. Selv med et tæt økonomisk samarbejde vil det betyde mere besvær for de virksomheder, der eksporterer og importerer varer til Storbritannien, og måske også for de danskere, der gerne vil arbejde eller studere i Storbritannien. Og uden en udtrædelsesaftale før Brexit den 29. marts bliver det helt sikkert dyrere og mere besværligt og bureaukratisk."

Agilt embedsværk

Hvordan er det som embedsmand at arbejde med Brexit?

"Hvis vi ser bort fra, at det er på en trist baggrund, er det en opgave, som har det hele i sig for en dansk embedsmand: Internationale forhandlinger, det politiske fokus, det organisatoriske fokus, den interministerielle koordinering på Slotsholmen og medieinteressen" siger Niels Heltberg.

Han tilføjer:

"Set indefra som embedsmand er det utrolig inspirerende at opleve agiliteten i både Udenrigsministeriet og de andre ministerier." 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet