27.9.2017
af
Eva Bøgelund
Adskillige ministre har slået sig på afbureaukratisering. Nu prøver Sophie Løhde med en ’sammenhængsreform’ for den komplekse offentlige sektor. Men reformen står og falder med, hvor ideologisk hun går til værks.
34 år.
Minister for Offentlig Innovation november 2016-.
Sundheds- og ældreminister 2015-2016.
MF fra 2007, bl.a. kommunalordfører og sundhedsordfører.
2006-08 medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden.
2006-07 medlem af kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune.
2002-06 medlem af amtsrådet i Frederiksborg Amt.
BA i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation fra CBS 2007.
Født og opvokset i Birkerød.
Ingen børn. Bor i København. Var i seks år frem til 2013 kæreste med Troels Lund Poulsen. Har de seneste to år dannet par med direktør i Brøndby IF, Ole Palmå.
Samler på porcelæn og smukke gamle stel (hendes forældre har antikvitetsforretningen Porcelænskælderen i København).
Ror kano.Sophie Løhdes stiletter er tårnhøje. De er hendes must-haves i klædeskabet, som hun har sagt til Alt for Damerne. Men tag ikke fejl.
”Det kan godt være, at hun kommer i høje hæle og stram nederdel, men hun går ind i folk med træsko på,” siger en kvindelig embedsmand, som gerne vil være anonym.
Den 34-årige politiker meldte sig ind i Venstre som 13-årig – hendes mor og inspirator var V-borgmester i Birkerød Kommune. Som 18-årig blev hun valgt til amtsrådet i det gamle Frederiksborg Amt. Hun har en god track record som sundhedsminister.
Kort sagt: Det er en kender af velfærdsstatens maskinrum, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved regeringsrokaden 28. november sidste år udstyrede med en aldrig før set portefølje som minister for offentlig innovation. En titel, der fik folk til at kalde hende alt fra ’minister for gakkede gangarter’, over ’Kristian Jensens juniorminister’ til ’regeringens vigtigste minister’.
Løhde har døbt sit projekt ’sammenhængsreformen’. Meningen er at give medarbejderne mere tid til kerneopgaverne og få den offentlige sektor til at hænge bedre sammen.
“Vi står over for en række udfordringer, som er de samme, uanset om det er en rød eller blå regering,” har hun sagt til Administrativ Debat.
Andre lægger dog mest mærke til, at hun også siger, at den offentlige sektor skal køre længere på literen, at vi kan få mere kvalitet for de samme penge, og at der skal være mere frit valg og benchmarking.
Hvorom alting er, så er skudsmålet, at hun som sundhedsordfører og sundhedsminister har bevist, at hun godt forstår at lytte til velfærdsstatens fagprofessionelle.
”Der gik et suk gennem hele sundhedsvæsenet, da Løkke fjernede hende fra posten som sundhedsminister. For det var længe siden, man havde haft en minister af den kaliber,” siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen – en mand med 30 år i det danske sundhedsvæsen på cv'et sluttende som sundhedsdirektør i Region Midtjylland.
”Fra min stol oplevede jeg hende som en minister, der i bred forstand ved, hvad hun beskæftiger sig med, og som kan det, som en minister helst skal kunne, nemlig adskille politik og fag-faglighed,” siger han og fortsætter:
“Det befriende ved hende er, at hun forstår, hvad der er på spil hos de fagprofessionelle, og at man skal frisætte de ansattes engagement og udnytte det til at drive tingene fremad. Det vidner personsammensætningen af den ledelseskommission, hun har nedsat, efter min mening også om.”
En karakteristik, der bakkes op af sektorformand i FOA, Karen Stæhr, som kender Løhde fra tiden som sundhedsordfører og -minister.
”Hun er nysgerrig, lyttende, spørger altid ind til eksempler og skyder aldrig bare ting ned. Jeg har haft et godt samarbejde med hende. Nu har hun så fået en ny og meget, meget, meget stor opgave.”
Karen Stæhr sidder med i et ’udfordringspanel’, der skal give input til arbejdet med sammenhængsreformen.
”Sophie går til det med sin sædvanlige lyttende åbenhed. Men det her er jo noget, som skiftende ministre har slået sig på. Det er svært,” siger Karen Stæhr.
For otte år siden inviterede FOA en række politikere og ministre ud på et plejehjem til et seminar med titlen ’Tid til det, der tæller’.
“Vi kunne holde det samme seminar i dag med den samme titel,” konstaterer Stæhr.
Som nybagt studine havde Løhde faktisk selv job som ufaglært medhjælp på et plejehjem et års tid. Det er ikke et kort, hun har spillet over for Karen Stæhr.
”Nej. Jeg har godt hørt det, men hun har aldrig selv omtalt det over for mig. Det, synes jeg, tjener til hendes ære.”
Arbejdet med en sammenhængsreform kan stå og falde ved et regeringsskifte. En mulighed, som Løhde skal tage højde for, lyder fra den tidligere spindoktor Peter Goll.
”Som sundhedsminister viste hun, at hun er god til at få folk med. Men vi har til gode at se, om hun kan det på et så følsomt område som det her,” siger Peter Goll.
Han er i dag selvstændig rådgiver, men før det var han særlig rådgiver for justitsminister Morten Bødskov, for SF i Holger K. Nielsens formandstid og senest direktør for Falck.
Det er en ministerportefølje, hvor det er svært at lave konkret politik.
”Man kan skrue på nogle stilleskruer, hvis virkning i bedste fald er på det langsigtede. Det handler om at rykke på nogle tunge systemiske ting, som det kræver et langt sejt træk at ændre på,” siger Peter Goll og peger på, at både Folketinget og embedsværket skal være med ombord.
“Ministre sidder kort og kan ofte kun nå at igangsætte strategiske tiltag – de har ofte ikke mulighed for at følge dem til dørs. Og det ved embedssystemerne jo godt.”
Men Sophie Løhdes rammebetingelser er for så vidt gode nok, understreger Peter Goll.
”I det omfang hun finder på noget, der kan skabe reelle produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor, og som socialdemokraterne ikke kan skyde ned som ren ideologisk V-gods, kan de ikke komme uden om det. De vil næppe rose hendes udspil offentligt. Men de skal også have budgetterne til at hænge sammen, når de kommer til magten.”
Professor Lotte Bøgh Andersen er medlem af den ledelseskommission, der blev nedsat i marts. Hun mener, at Løhde har en god forståelse af opgavens omfang.
”Hun interesserer sig reelt for at forbedre den offentlige sektor. Hun har sat sig et ambitiøst mål – at få den offentlige sektor til at køre længere på literen, uden at kvaliteten lider under det. Men hun forstår godt, hvor kompliceret opgaven med at forbedre styring og ledelse er, og at der ingen one size fits all-model findes, fordi det kræver noget forskelligt at drive skole i Tingbjerg og Gentofte eller lede en militær enhed og et plejecenter.”
I skrivende stund – august-september – er Sophie Løhde på landevejen for at besøge samtlige landets 98 kommuner for at få deres input til hendes sammenhængsreform.
En af de kommunale ledere, som gerne spiller ind, er Nicolai Vedsted. Han er leder af Styringsenheden i Guldborg-sund Kommune. Det er dét kontor, der skal prøve at få det hele – kommunens strategi, al lovgivningen udefra, planer, mål og livet ude i institutionerne – til at hænge sammen.
Den engagerede cand.merc.jur., som har 10 års erfaring fra Slotsholmen, pusler også i sin fritid med ’styringsdagsordenen’ og er bl.a. medforfatter til bogen ’New Public Leadership’.
”Mit vigtigste budskab til Sophie Løhde er, at hun skal stå fast på sin rolle som politiker. Hvilket er at sige ’hvad’ og ’hvorfor’ – ikke ’hvordan’. Når politikerne vil bestemme ’hvordan’, får man lagt en masse bindinger ned over lederne og fratager fagmedarbejderne ejerskabet, og så kan vi ikke finde de fagligt bedste løsninger.”
Selv sagde Løhde på en Djøf-høring i foråret på Christiansborg om bedre offentlig styring: ’Vi politikere skal blive bedre til at styre os selv.’
”Ja, præcis. Men hun vil blive udfordret, hvis hun virkelig gør det,” siger Nicolai Vedsted.
Inde i Finansministeriets departement er Sophie Løhdes håndgangne mand på sammenhængsreformen afdelingschef Lars Frelle-Petersen. Han er hentet ind fra posten som direktør i Digitaliseringsstyrelsen.
Da Løkke i november udpegede en minister for offentlig innovation, udtrykte Frelle offentligt sin begejstring.
Han siger til Djøfbladet:
”Der har i mange år manglet en politisk platform for at sætte fokus på den offentlige sektors udvikling bredt forstået. Der foregår hele tiden ting, men de sker ude i de forskellige siloer, hvor succeskriteriet jo er på dét, der foregår i siloen. Kerneudfordringen er – som titlen på reformen – at skabe større sammenhæng for borgere og virksomheder.”
En anonym embedsmand noget længere nede i hierarkiet har noteret sig, at man hører påfaldende lidt sladder i ’systemet’ om Løhde.
”Det, hun vel egentligt mest har gjort sig bemærket ved i Sankt Annæ Palæ (bygningen i Landgreven 4, som huser flere af Finansministeriets styrelser, red.) er, at hun ikke er blæst ind med en megafon. Hun har lyttet til de dagsordener, embedsværket allerede havde gang i, og sagt, at hun ikke gør noget, før hun har et solidt grundlag. Og nu har hun så sat en række interne undersøgelsesarbejder i gang – noget i stil med det, Finansministeriet gjorde i 2009, og som blev til rapporten ’Enkel administration i staten’, men denne gang uden et dyrt konsulentfirma.”
Som politisk chef for Moderniseringsstyrelsen – statens ’HR-kontor’ – er Sophie Løhde arbejdsgiver for 200.000 statsansatte. Her arvede hun et usædvanligt dårligt forhandlingsklima med de faglige organisationer, som har en stribe frustrationer stående i bogen under kolonnen ’aggressiv arbejdsgiveradfærd’. Det er ting som fx balladen om de statsansattes kutymefridage, juleaftens- og nytårsaftensdag, og – i den mere værdipolitiske ende – en uheldig powerpoint om offentligt ansatte lowperformere.
Løhdes første møde med de faglige topforhandlere endte med, at sidstnævnte udvandrede og smækkede med døren.
Forskningsleder på Københavns Universitet Mikkel Mailand følger det offentlige forhandlingssystem tæt.
”Sophie Løhde blev kastet ind i en konflikt, som ikke handler om hendes person, men som rækker langt bagud,” siger han.
”Hun fik måske ikke grebet det perfekt an fra start af. Men dét, jeg hører nu fra embedsplan og lønmodtagerside er, at man har fået drukket noget kaffe sammen, og at samarbejdsklimaet er forbedret, uden at de udfordringer, som er grunden til det hele, er forsvundet. Men det er klart, at foråret bliver en udfordring for hende med både overenskomstforhandlinger og en sammenhængsreform.”
Lars Frelle-Petersen og hans stab har travlt. Der er intet quick fix til færre regler, mindre bureaukrati, mere plads til de lokale ledere, lokalt ejerskab, og hvad alle de positive buzzwords nu lyder på.
”Det er en supertanker, der skal drejes. Det er en bevægelse, som hele Folketinget skal være sammen om, så der kan sættes nogle langtidsholdbare spor. Realiteten er, at de reformbevægelser, der er brug for, vil strække sig over mange år. Det er Sophie Løhde meget opmærksom på, oplever jeg. Hun har både det korte og det lange lys på,” siger Lars Frelle-Petersen.
”Og hun vil vide, hvordan medarbejdere og ledere lokalt oplever deres hverdag, og at vi skal tage højde for det i den måde, vi måske tænker på tingene her i Finansministeriet. Hun udfordrer os i apparatet på vanetænkning.”
Den anonyme, kvindelige embedsmand siger:
”Hun er enormt kvik i hovedet. Og så er hun både god til at lytte og til at stille os i systemet de rigtige, skarpe spørgsmål. Jeg kan godt lide hende som person. Den tilgang, hun har – fx det med at tage ud til alle 98 kommuner – kan være med til at lande nogle resultater. Kendskabet til kernevelfærdsområderne er det, hun bærer med sig ind i Finansministeriet.”
Og det kan være opskriften på succes med en svær opgave, lyder vurderingen fra en anden anonym embedsmand:
“Hvis det handler om at manifestere sig som politiker, så er det en risikabel strategi, hun har lagt. Hvis det handler om at drive tingene frem, så er det den rigtige. Den, som buser ind med en meget voldsom dagsorden og får den rullet for hurtigt og for ugennemarbejdet ud, må tit sande, at meget af det bliver rullet tilbage igen. Det har vi set mange gange.”
Selvom Sophie Løhde er en lytter, skal man ikke gå fejl, for hun er rent faktisk også en ret ideologisk minister, siger Peter Goll.
”Hun skilter bare ikke så meget med det.”
Hvilket også er klogt i den parlamentariske situation, regeringen står i, pointerer han.
”Dels er udfordringen for en blå regering altid, at det er lettere at råbe op om produktivitetsstigninger i det offentlige, når man sidder i opposition, end når man selv har magten. Dels er den parlamentariske situation sådan, at selvom vi har den mest liberale regering nogensinde, har den meget svært ved at komme igennem med ærkeliberale reformer.”
Hos den politiske modstander i Enhedslisten er sundhedsordfører Stine Brix også opmærksom på, at der kan være en ideologisk linje i Løhdes politik. Når Brix skal karakterisere Løhde bruger hun ordene arbejdsom, klassisk V-ideologisk – og polemisk.
”I hvert fald som ordfører. Som minister forsøger hun at skrue ned for det.”
Stine Brix vil se noget håndfast, før hun vurderer Løhdes sammenhængsprojekt.
”Indtil videre er det løse formuleringer. Der er en bred politisk opbakning til at trappe ned på bureaukrati, dokumentation og måltal og give lidt mere plads. Men når vi så kommer tæt på det, og det bliver konkret, bliver det både kompliceret og politisk. Som fx da Liberal Alliance for nylig sagde, at arbejdspladsvurderinger er bureaukrati. Så er vi ikke enige længere.”
Sophie Løhde præsenterer sin sammenhængsreform i 2018. Håbet er at nå det før sommerferien.
Minister for offentlig innovation
Ledige stillinger