Nøgen til jobsamtale

60-70 unge mænd skal der nok have været på session den dag. Efter lægeundersøgelsen skulle vi intelligenstestes og svare på spørgsmål som: Hånd passer til handske, som bil passer til: a) værksted, b) landevej, c) garage, d) kan jeg ikke huske, det er også lige meget. Testen blev sværere og sværere; man hørte en rødkindet fyr hviske, at han ville svare forkert med vilje og blive kasseret.

Jeg så det i et erindringsglimt, da min datter kom fra jobsamtale og fortalte, at hun både skulle gennem IQ-test og personlighedstest, og til sidst fik hun også en case. Først går folk i skole, så i gymnasiet og på universitetet. De bliver testet uophørligt, det holder aldrig op, livet er blevet en lang eksamen.

Det er klart, der er så meget angst i sam­fundet, for arbejdsgiverne kører glad med på det, skaffer sig adgang til jobsøgernes inderste mentale rum: Personlighedens grundstruktur og intelligenskvotienten – et tal, der burde være mere hemmeligt end det, man tjener, hvem man stemmer på, alle éns syndige tanker.

Er det kun mig, der undrer mig? Privatlivets grænse­bom står pivåben!

Arbejdsgiveren har i dag mulighed for at fiksere ansøgeren på baggrund af en kvotient og nogle introverte, halvempatiske tilbøjeligheder, der giver udslag på spørge­skemaet. Det er da mindst lige så grænse­overskridende som at smide alt tøjet, let it all hang out, for findes der noget mere nøgent og kuldskært end en IQ? Jeg vil nødig vise min frem, stå dér som Gud har skabt mig.

Det er kommet dertil, fordi ansættelsesudvalg ikke stoler på egen dømmekraft og vil have ryggen fri, hvis nogen kommer og kritiserer det. Og fordi psykologer med forretningstalent udnytter denne ængstelighed og møver sig ind med Myers-Briggs og Belbin, DISC, NEO-PI-R og andre raffinerede redskaber fra Nordkorea. En dag får man kaffe med sandhedsserum til samtalen; det vil selvfølgelig være helt frivilligt, men kan man sige nej, hvis man vil have stillingen?

Måske var det også på sessionen, vi fik spørgsmålet med sneglen. Jeg husker det, fordi jeg syntes, det sagde noget om livet; det siger helt sikkert noget om at søge job. Og lød sådan her:

En snegl ligger nede på bunden af en 20 meter høj brønd. Hver dag kravler den tre meter op, men om natten glider den to meter tilbage. Hvor mange dage vil det tage sneglen at komme op af brønden og ud i lyset? (Det med lyset er min tilføjelse, så jeg ligesom kan slutte optimistisk).