16.8.2017
af
Foto: Sean Pavone/Alamy
En langsigtet og ambitiøs strategi har løftet det lille baltiske land op i den digitale superliga. Skarpt politisk fokus og mod til at tage chancer er baggrunden, siger den danske ambassadør i Estland, Søren Kelstrup.
Få minutters kørsel fra lufthavnen i Estlands hovedstad Tallinn ligger showroomet e-Estonia, som ofte får fint besøg. Listen over prominente gæster tæller Tysklands kansler, Angela Merkel, Japans tidligere finansminister, Akira Amari, talrige ambassadører og erhvervsdelegationer.
Mens Djøfbladet er på research, ankommer en gruppe japanske for-retningsfolk for at få fortællingen om, hvordan et land med kun 1,3 mio. indbyggere og bare 25 års historie som selvstændig nation er rykket ind i kredsen af digitale first-movers.
Der bliver bukket og trykket hænder. Projektleder Julius Stokas stiller sig foran storskærmen og tapper sig igennem den lange liste af slides over bemærkelsesværdige resultater.
At mødet finder sted i Tallinn og ikke i København, er alt andet end tilfældigt. På flere områder er danske services sejlet agterud af estiske tjenester, som gør livet lettere for private borgere og virksomheder og giver staten store økonomiske gevinster. Mens Danmark i alle øvrige kategorier af EU’s DESI-indeks (Digital Economy and Society) ligger i top, får vi baghjul af esterne inden for området Digital Public Service.
Den danske ambassadør i Estland, Søren Kelstrup, har fulgt udviklingen, siden han som ung studerende i 1992 måtte stå i kø i Tallinn for at købe mad. I dag er han ”grundlæggende ret imponeret” over, at landet har bevæget sig fra noget gråt og trist, som han siger, til et dynamisk samfund, der i 2000 ved lov erklærede internettet for en fundamental menneskerettighed.
”Efter selvstændigheden har esterne haft en angst for at forsvinde fra landkortet, og derfor har de brugt IT til at brande sig internationalt. De ved, at internettet og digitale løsninger spiller en stor rolle for velfærd og konkurrenceevne.
Digitalisering er højt prioriteret politisk, bl.a. i kraft af en ambitiøs strategi fra den tidligere præsident, Toomas Hendrik Ilves. I dag er skinnerne lagt ud for en fortsat udvikling, som uden tvivl vil få endnu et skub fremad, efter at esterne har overtaget EU-formandskabet i efteråret 2017,” siger Søren Kelstrup.
Da Estland blev uafhængigt efter murens fald, tilbød Finland landet at få det gamle analoge finske telefonsystem gratis. Nej tak, var svaret fra esterne, som derefter udviklede deres egen digitale version, fortæller den danske ambassadør.
”Esterne vil hellere være med til at forme løsningerne, i stedet for at løsningerne former sig selv. De minder lidt om den lille frække dreng i klassen, der tør noget. Vi ligger rigtig fint i Danmark inden for digitalisering. Men det, vi kan lære af esterne, er, at de ikke er så bange for at tage chancer,” siger Søren Kelstrup.
Nytænkningen præger også den løsning, som er esternes svar på det danske cpr-system. I Estland er ejerskabet til persondata vendt på hovedet.
”Det er borgerne, der ejer og kontrollerer deres egne data. Staten har kun ret til at bruge data i det omfang, borgerne giver dem adgang til det,” fastslår Julius Stokas, projektleder i det digitale showroom e-Estonia.
Offentligt data-snuseri er fyringsgrund, og borgerne har selv kontrol med, hvem der tjekker deres data og hvorfor.
Erfaringer fra tiden under Sovjetunionen har sat sig spor i de digitale services og skabt en af verdens mest transparente og privatlivs-venlige relationer mellem borger og stat.
Alle estiske myndigheder lagrer data på hver deres lokale server. Ingen instans kan få adgang til andres data, medmindre de er autoriserede til det. Hver gang der bliver kigget på eller ændret data, skaber systemet en rapport over bevægelserne, som borgeren kan følge med i på sin egen portal.
”Hvis en offentlig ansat, fx en politiassistent, har kigget på en borgers data uden at have en åbenlys grund til det, kan borgeren lægge sag an. Har den ansatte ingen forklaring, bliver vedkommende fyret. Tillid er afgørende for, om Estlands borgere vil anvende de digitale services,” siger Julius Stokas.
I foråret 2017 har estiske politibiler fået installeret en computer, som kan bruges til hurtige opslag i databasen over køretøjer.
”Da en af mine bekendte forleden kom hjem efter arbejde og loggede på, kunne han se, at politiet havde tjekket hans nummerplade, da han havde overskredet en fartgrænse. 12 timer senere fik han bøden elektronisk. Systemet virker,” kan Søren Kelstrup bekræfte.
Mens Danmark og andre lande kæmper med at få etableret et sikkert og fleksibelt flow mellem datasiloer i den offentlige sektor, har esterne udviklet en ’X-road’. Den digitale motorvej er en højt krypteret trafikåre for transaktioner mellem offentlige myndigheders lokale servere.
X-road er nu eksporteret til Finland via en mellemstatslig aftale, der er underskrevet med digital signatur. Så nu kan finnerne, hvis de kommer til skade i Estland, give de estiske læger adgang til deres sundhedsdata via X-road – og omvendt. Sverige er i gang med at teste X-road med henblik på at kunne udveksle data med Finland og Estland.
Konklusionerne fra en nordisk-baltisk ministerkonference i slutningen af april 2017 indikerer, at også andre lande i Norden kan komme med på den estiske model. En erklæring fra konferencen fremhæver, at den nordiske region skal arbejde tættere sammen om udviklingen af grænseoverskridende infrastruktur til digitale tjenester.
X-road sparer, hvad der svarer til 3.000 medarbejderes kontinuerlige arbejde på et år, skønner den estiske forsker Kristjan Vassil fra Tartu Universitet. e-Estonia.com angiver, at landet generelt sparer cirka to procent af bruttonationalproduktet på offentlige digitale services.
To pinkoder, stærk kryptering og adgangen til at bruge digital signatur. Det er det digitale dna i esternes personlige ID-kort. Kortet er kernen i kommunikationen mellem borgerne og det offentlige.
Det giver adgang til offentlige portaler i forbindelse med alt fra selvangivelse til sygejournaler og bruges til bank-transaktioner og alle former for kontrakter. Med digital signatur kan esterne købe biler og ejendomme og som noget nyt også optjene kundepoint i butikker. I Tallinn og Tartu er offentlig transport gratis for lokale borgere, så her fungerer ID-kortet som gratis rejsekort.
ID-kortet findes også i en mobilversion og kan bruges ved e-valg. Ved sidste parlamentsvalg stemte over 30 procent af esterne digitalt, og det er verdensrekord.
Med et ’e-residency’ kan borgere fra andre lande få adgang til at etablere virksomhed i Estland. En win-win for landet, siger branchedirektør i Dansk Industri, Adam Lebech.
Estland er det første land i verden, der har nedbrudt fysiske grænser med en digital service rettet mod borgere og virksomheder i andre lande. E-residency hedder programmet, der giver ikke-estere adgang til offentlige platforme og tjenester i Estland.
Som e-resident får man et personligt ID-kort og kan indberette og betale skat, oprette virksomhed og få en bankkonto i Estland ved hjælp af digital signatur.
”Det er en spændende ordning, som med digitalisering gør det muligt for en virksomhed at fungere virtuelt i Estland. Den er en ren win-win for landet, fordi esterne potentielt får tiltrukket investeringer og samtidig styrker deres markedsrelationer med resten af verden. E-residency kan fx bliver en attraktiv mulighed for engelske virksomheder efter Brexit,” siger branchedirektør i Dansk Industri, Adam Lebech.
Han peger på, at især muligheden for at benytte digital signatur på tværs af grænser har stor værdi for virksomheder, der investerer i Estland, og for borgere, der har en tilknytning til landet, fx hvis man som mange finner ejer et sommerhus.
”Estland er en lille økonomi, men dygtig til hurtigt at omstille sig og udnytte mulighederne i digitalisering. Esterne udvikler kreative løsninger og er på mange måder first-movers,” siger han.
150 danske e-residents
Ifølge e-Estonia har 450 e-residents etableret virksomheder i Estland siden programmets start i 2014. Ca. 10.000 udlændinge, heraf 150 danskere, har fået godkendt et digitalt borgerskab i landet. I toppen af listen over ansøgere ligger Finland, Rusland og USA, efterfulgt af Ukraine og England.
”Vores ambition er, at vi i 2025 har 10 mio. e-residents og 1.000 virksomheder, der bruger muligheden,” fortæller kommunikationschef Adam Rang fra programmet.
Ledige stillinger
