Er sociale robotter maskiner eller kolleger?

3.8.2017

af

Foto: Pepper Francois Lenoit Reuters/Scanpix

Foto: Pepper Francois Lenoit Reuters/Scanpix

En tredjedel af alle danske job vil blive overtaget af sociale robotter, lyder prognosen. De vil ændre vores opfattelse af arbejde, og derfor er der brug for nye jobbeskrivelser, når vi skal arbejde side om side med dem, mener Johanna Seibt.

Johanna Seibt

57 år.

Professor med særlige opgaver ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

Leder af Carlsberg Semper Ardens-projektet ‘What Social Robots Can and Should Do - Towards Integrated Social Robotics’.

Hovedkoordinator for forskningsnetværket TRANSOR (Transdisciplinary Studies in Social Robotics) og den internationale konference ‘Robophilosophy’.

Uddannet ved Universität München og University of Pittsburgh, USA og har taget sin ph.d. ved sidstnævnte.               

Du skal konkurrere med sociale robotter om jobbet i fremtiden. Maskiner med social intelligens – der i udseende, bevægelser og funktioner er designet til at inter­agere socialt med mennesker – bliver en vigtigere del af vores frem­tidige arbejdsmarked.

Jobtabet som følge af automatiserin­gen kan blive drastisk. En tredjedel af den danske arbejdsstyrke kan være blevet erstattet af robotter i 2035, viser en CEVEA-undersøgelse fra 2015.

Alle former for arbejde kan overtages af robotter – også akademikerjob, så længe arbejdet ikke afhænger af komplekse valg baseret på menneskelig bevidsthed. Job, der indeholder gen­tagne eller tidskrævende opgaver, fx juridisk søgning i store datasæt, vil sandsynligvis blive erstattet af robotter. Allerede nu testes sociale robotter i ældreplejen, og i nær fremtid kan de kunstige agenter programmeres til job som personlige assistenter, undervisere, guider, chauffører og vagtpersonale.

Store forandringer på vej

At interagere med sociale robotter overalt på arbejdet og i hjemmet vil medføre store socioøkonomiske og sociokulturelle forandringer.

”Sociale robotter eller snarere auto­matiseringen i alle industrisektorer vil skabe ændringer, der kan klassificeres som en revolution. Ændringerne vil forstyrre vores nuværende socio­økonomiske og sociokulturelle prak­sis dybt. Og de store forandringer er noget, som offentligheden ikke er tilstrækkeligt opmærksom på i øjeblikket,” siger professor MSO Johanna Seibt fra Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, der forsker i de kulturelle og eksistentielle konsekvenser af brugen af sociale robotter.

Hun leder forskningsprojektet ’What Social Robots Can and Should Do – Towards Integrative Social Robotics’, der er i gang med at udvikle et nyt paradigme til produktudvikling og anvendelse af den nye robotteknologi kaldet ’Integrative Social Robotics’. Det skal sikre, at den nye teknologi håndteres ansvarligt.

Denne nye tilgang er baseret på en systematisk kombination af forskning i social robotteknologi med humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning. Den nye robotteknologi påvirker ikke kun økonomi og ledelsesteori, men også vores følelse af selvstændighed, social anerkendelse, social retfærdighed osv. Forskningen sker derfor i et samarbejde mellem forskere inden for filosofi, antropologi, psykologi, kognitiv videnskab, sociologi, statsvidenskab, kunst og robotteknologi.

Maskiner eller ledsagere?

Det rejser ikke blot etiske, men også filosofiske spørgsmål, når mennesker begynder at fremstille kunstige sociale agenter. 

”På nuværende tidspunkt er vi nødt til at beslutte, hvor vi vil ’placere’ mennesket i forhold til teknologien. Forskningen inden for de nye områder af ’Social Robotics’ og ’Human Robot Interaction’ viser, at vores reaktion på robotter i høj grad afhænger af, hvordan vi begrebsliggør dem. Skal vi kalde dem maskiner eller ledsagere?

Europa-Parlamentet anbefalede for nylig at kalde dem ’elektroniske personer’. Det er en vigtig beslutning, som ikke kun vil påvirke, hvordan vi fordeler ansvar fx på brugeren, producenten og robotten selv, når tingene går galt, men også betyde, at vi dybtgående ændrer vores kulturelle selvforståelse. Det er vigtigt at sikre, at brugen af sociale robotter lever op til eller ligefrem forstærker de etiske og kulturelle værdier, som vi ønsker at bevare,” forklarer Johanna Seibt, der har modtaget en bevilling på 15 mio. kroner fra Carlsbergfondet til sit arbejde.

Robotter træffer etiske valg

Flere iagttagere, herunder den tidligere Microsoft-topchef Bill Gates, vil have indført skat på robotter for at beskytte de ansatte, da pengene skal bruges på at omskole den andel, der bliver gjort overflødige, til nye job. Men Europa-Parlamentet besluttede at fjerne dette forslag i den seneste anbefaling til Europa-Kommissionen.

”Hovedopgaven for politikerne og andre samfundsaktører vil være, at vi ikke med det samme tænker på, hvordan vi kan erstatte medarbejdere med sociale robotter. Vi bør i stedet opfinde nye former for samarbejde med robotterne. Der er brug for at udvikle nye jobbeskrivelser og nye forestillinger om job og teams bestående af både medarbejdere og robotter,” fastslår hun.

Udviklingen går hurtigt, og snart pro­grammeres robotter til at træffe etiske beslutninger. Allerede nu bliver vi nødt til at overveje, hvilke socioøkonomiske, politiske og sociokulturelle konse­kvenser det fører med sig, at vi over­lader arbejdet til sociale robotter. Empirisk forskning i effekten af brugen af sociale robotter foregår ikke i samme hurtige tempo som den teknologiske udvikling. Og i den situation er det nødvendigt at regulere udbredelsen af sociale robotter. Europa-Kommissionen vil snart komme med en anbefaling til medlemslandene om det.

Robotten er semi-social

Om vi overhovedet kan få et socialt for­hold til robotter, er et af de vanskelige spørgsmål, som Johanna Seibt søger svar på i sin forskning. Ja, mennesker oplever kontakten med sociale robotter som sociale interaktioner, for man bliver let følelsesmæssigt knyttet, viser forskningsresultater. Men egentlig er det en sproglig fejl at tale om ’sociale’ robotter, for robotter har ikke evnen til at følge en norm. Seibt arbejder i øjeblikket på, hvordan vi kan udvide begrebet ’socialt’ og tillade såkaldt asymmetriske interaktioner, så kun den ene part (mennesket) følger en norm, mens den anden (robotten) udviser en bestemt adfærd – i stil med den måde, vi interagerer med vores kæledyr på.

Er der risiko for at glemme de menneskelige værdier?

”Ja, helt bestemt. Menneskelige værdier som frihed, retfærdighed, autonomi, selvrealisering, privatlivets fred, tætte personlige relationer, ægthed og medfølelse – for blot at nævne nogle få – er i fare. Interessant nok er der også en god chance for, at vi kan bevare eller endda forbedre disse og andre værdier, hvis vi griber social robotteknologi rigtigt an. Så det er ikke et valg mellem enten værdier eller robotter. Vi skal snarere sikre, at vi bruger teknologien af andre årsager end blot de økonomiske,” siger Johanna Seibt.

Bekymring og håb

Konsekvenserne af, at sociale robotter overtager mange job på fremtidens arbejdsmarked, kan være en øget polarisering af samfundet, fattigdom og politisk uro. Omvendt kan der også være positive sider og gevinster ved det, som vi ikke er opmærksomme på nu.

”Det afgørende er, at vi lige nu gør vores bedste for at forstå de mulige negative og positive følger og forsøge at handle ansvarligt her og nu. Selv om ingen i øjeblikket kender konsekvenserne af robotrevolutionen, er der visse handlinger, der er mere foretrukne end andre set ud fra et etisk synspunkt. Det ansvarlige i den nuværende situation er at skabe nye tværfaglige uddannelser og nye modeller for udvikling af sociale robotapplikationer,” siger Johanna Seibt.

Spørgsmålet er, om vi skal bekymre os eller glæde os over udviklingen. Ifølge Johanna Seibt har vi grund til bekymring, fordi vi ved for lidt endnu til at kunne konkludere, om vi vil være i stand til at lade robotter komme ind i vores dagligdag uden at skade det, som vi værdsætter i et menneskeligt liv. Men hvis vi finder det rette tempo og den rigtige metode til at skabe sociale robotapplikationer, er der også meget at hente i idéen om at have sociale robotter, mener hun.

”Forskningen i kunstig intelligens har hidtil fokuseret på at simulere, hvordan vi tænker. Nu forskes der i at simulere, hvordan vi agerer og samarbejder. At reflektere over, hvem vi er som sociale væsener, og hvor meget af dette der kan simuleres, øger vores selvforståelse,” konkluderer hun.

Læs mere:

J. Seibt (2016): ‘This is the time for robophilosophy’. bit.ly/TimeForRobo

R. Hakli & J. Seibt (red.) (2017): ‘Sociality and Normativity for Robots – Philosophical Inquiries into Human-Robot Interactions.’ Springer.

J. Seibt (2016): ‘”Integrative Social Robotics” – A New Method Paradigm to Solve the Description and the Regulation Problem?’. Frontiers in Artificial Intelli-gence and Applications, vol. 290: 104-115.

J. Seibt, M. Nørskov & S.S. Andersen (red.) (2016): ‘What Social Robots Can and Should Do: Proceedings of Robophilosophy 2016/TRANSOR 2016’. Frontiers in Artificial Intelligence and Applications, vol. 290.

www.responsiblerobotics.org

www.robo-philosophy.org

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet