Arbejdsgivere betaler stadig for frokosten

22.6.2017

af

Foto: Nicolai Howalt/Scanpix

Foto: Nicolai Howalt/Scanpix

Det store tema i de private overenskomstforhandlinger har været at afværge arbejdsgivernes massive krav om at skære i fridage, øge arbejdstiden og inddrage den betalte frokost.

De forsøgte i 2014, og i år har arbejdsgiverne på de store private Djøf-arbejdspladser igen stillet krav om at sløjfe den betalte frokost, som mange overenskomstdækkede privatansatte djøfere har.

Men det fik arbejdsgiverne ikke held med, fortæller chefkonsulent i Djøf René Óli Rasmussen.

”Det store tema i ­overenskomsterne har været frihed, og for os har det handlet om at få afværget arbejdsgivernes massive krav om at stække friheden – og det er lykkedes i stort omfang,”
siger han.

Hos TDC har mere frihed også været på forhandlingsbordet. AC’ernes fælles­tillidsrepræsentant, Zanne Stensballe, fortæller, at AC-gruppen forud for forhandlingerne gennemførte en spørgeskemaundersøgelse for at finde ud af, hvad medlemmerne mente, der især skulle lægges vægt på.

”Her var mere frihed et fremtrædende punkt. Både et udtalt ønske om sikring af afspadsering eller udbetaling af merarbejde og flere fridage. Så vi er meget glade for, at det er lykkedes – også at få en ekstra fridag,” siger hun.

Ledelsen i TDC har også bragt den betalte frokost på banen både forud for årets forhandlinger og ved overenskomstforhandlingerne for tre år siden. Men det er aldrig endt på forhandlingsbordet. I år var ledelsens udspil, at gamle medarbejdere beholder deres betalte frokost, mens nye medarbejdere selv skal betale deres.

”Men det kunne vi ikke blive enige om, og derfor udgik det meget hurtigt af forhandlingerne,” fortæller Zanne Stensballe.

Tror du så, at diskussionen om den betalte frokost er lagt død hos jer nu?

”Ja,” lyder det korte svar.

René Óli Rasmussen er ikke helt sikker på, at den betalte frokost nu er hellig på de andre private arbejdspladser.

”Den kan godt poppe op igen, for jeg tror ikke, vi kommer til at ­arbejde mindre. Men meget afhænger også af, hvordan det går med de offentlige overenskomster næste år.”

Svært at få høje lønstigninger

Men det er ikke bare frokost og frihed, parterne skulle blive enige om. Den rene løn er også blevet diskuteret. Her er det ikke blevet til de lønstigninger, som nogle måske havde drømt om.

”Mange medlemmer har ment: ’Nu har vi holdt for under krisen, så det må være på tide, at der kommer noget ekstra til os.’ Men dér har arbejdsgiverne ikke været helt så imødekommende. Jeg havde også gerne set nogle højere lønstigninger, men i forhold til den situation, som mange af arbejdsgiverne står i, mener jeg, vi har fået et hæderligt og flot resultat,” siger René Óli Rasmussen.

Og selv om nogle måske har ­måttet æde en lønstigning, der blev mindre end forventet, er overenskomsterne stemt hjem med ’store ja‘er’ hele vejen rundt, fortæller han. I TDC er Zanne Stensballe også tilfreds med resultatet af deres nye overenskomst.

”Vi har fået et lille rungende ja. Rungende, fordi næsten alle, der stemte, stemte ja. Lille, fordi svarprocenten lå mellem 23 og 55 procent blandt de forskellige AC-grupper.”

”Der kan ske meget på tre år”

De private overenskomstforhandlinger foregår hvert tredje år, så vi når frem til 2020, før der skal forhandles igen. Men måske kommer der som noget nyt også til at ske noget i den mellemliggende periode, spår chefkonsulent i Djøf René Óli Rasmussen.

”Lige nu står vi et ret interessant sted. Der sker så meget med ­disruption og robotter, så jeg vil tro, at arbejds­giverne kommer med et krav om, at parterne tilpasser overenskomsterne
løbende, så de passer til ­udviklingen. For der kan ske rigtig meget på tre år. Så vil det til gengæld være et krav fra vores side, at arbejdsgiverne ­efter­uddanner vores medlemmer
løbende.”


Et udpluk af OK-resultaterne

Pensam: En samlet stigning i pension og løn på 1,9 pct. pr. 1. april 2017, 1,95 pct. pr. 1. april 2018 og 2 pct. pr. 1. april 2019.

TDC: Parterne vil undersøge, om det er muligt at indføre en bestemmelse om øget arbejdstid. I givet fald kan medarbejder og leder indgå en aftale om øget arbejdstid op til 42 timer om ugen, mod at lønnen øges forholdsmæssigt.

Københavns Lufthavne: Mulighed for betaling af væsentligt merarbejde, selvom der er aftalt jobløn.

CSC: Ved masseafskedigelser har der hidtil været en ubetinget ret til at blive genansat i 12 måneder fra opsigelsestidspunktet, hvis en ledig stilling kunne bestrides efter seks måneders oplæring. Den ret findes ikke mere.

DR: Mulighed for at søge om frivillig fratrædelse forud for afskedigelsesrunder.

Kampen om den betalte frokost i DR

I DR er den betalte frokost ikke indskrevet i overenskomsten, og det kom der ballade ud af for et par år siden. Medarbejderne i DR havde lønnede frokostpauser, allerede inden de første overenskomster blev indgået i 1962. I forbindelse med en spareplan i 2015 hævdede ledelsen, at den betalte frokostpause var en kutyme, som kunne opsiges med tre måneders varsel. Fagforeningerne, herunder Djøf, mente derimod, at den betalte frokost efterhånden havde samme status som en rettighed i overenskomsten. Sagen endte i voldgiftsretten, der i februar i år afgjorde, at den betalte frokost ikke kan fjernes, medmindre det aftales i en ny overenskomst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Anne Petersen
6 år siden
"Jeg havde også gerne set nogle højere lønstigninger, men i forhold til den situation, som mange af arbejdsgiverne står i, mener jeg, vi har fået et hæderligt og flot resultat” Der kan man da tale om en gul fagforening.
Gitte H.
6 år siden
Hurra! SÅ godt, at arbejdsgiverne får AL magt tilbage - at alt det, fagforeningerne, deres medlemmer og tillidsfolk har kæmpet for og opnået i de sidste mere end 100 år, rulles tilbage. Den markedsstyrede konkurrencestat i fineste form!