23.5.2017
af
Troels Kølln
Foto: Jacob Nielsen
Mænd og kvinder med akademikerbaggrund deler mere af barslen end andre. Men i Norden er Danmark stadig langt bagud – og det koster ikke kun kvinderne, men hele familien dyrt.
Jo længere uddannelse far har, des længere barselsorlov holder han – faktisk dobbelt så længe som mænd med erhvervsfaglig uddannelse. Det omvendte gælder for akademikerkvinderne. De holdt 10,2 pct. kortere barsel end deres erhvervsfaglige kønsfæller i 2015. Det viser de seneste beregninger fra Danmarks Statistik.
”En del af forklaringen er, at akademikere ofte har arbejdsliv med meget fleksible rammer, hvor man ikke behøver være på kontoret for at arbejde. Og det gør det lettere at tænke sig til, hvordan barslen derhjemme ikke behøver sætte karrieren på hold,” siger lektor Karen Sjørup, der forsker i ligestilling på arbejdsmarkedet ved Roskilde Universitet.
Fædre med lange uddannelser holdt i gennemsnit 47 dages orlov i 2014 – 22 dage længere end 10 år tidligere. Men der er stadig langt til kvindernes over 260 dage.
Det kan der være flere årsager til – bl.a. at barselsorloven reserverer 12 uger til mødrene og kun 2 til fædrene, eller at det stadig bliver anset for at være naturligt, at kvinden bruger mest tid med småbørnene. Men det handler også om mændenes egne prioriteter, siger Karen Sjørup:
”Generelt føler mænd, at de har mere ret til deres egen tid, end kvinder gør. Lidt karikeret sagt bruger kvinder deres fritid på at hente børnene tidligt fra børnehaven, mens mændene tager ud at fiske eller siger ja til flere opgaver på jobbet. Det samme princip gælder i forhold til barsel, hvor mændene i mindre grad ønsker at tage tid fra karrieren.”
Mænd har allerede mulighed for at tage op til 32 ugers barsel, hvis de bliver enige om det med deres partner. Så hvad er problemet egentlig, hvis den ulige fordeling af barsel sker som følge af et frit valg?
Det korte svar er, at det rammer kvinden på pengepungen og på karrieren. Mor tjener simpelthen flere penge og oplever mindre ledighed, hvis far tager mere barsel, viser en analyse fra Rockwool Fonden fra sidste år.
”Det er en bonus for kvinden, hvis manden tager mere barsel. Det mindsker løngabet mellem kønnene,” siger ph.d. Signe Hald Andersen, forskningsleder og forfatter til analysen.
Hendes udregninger er baseret på analyser af tidligere reformer af barselsorloven. De viser, at når manden øger andelen af den samlede barsel med 10 procentpoint, tjener mor op til 53.300 kr. mere om året, og hun oplever op til 2,8 procentpoint mindre ledighed.
Og mindst lige så vigtigt: Manden ser ikke ud til at falde i indkomst, hvis han tager mere barsel. Familien som helhed bliver altså rigere, når barslen er mere ligeligt fordelt mellem kønnene. Men hvorfor forholder det sig sådan?
”I samfundet generelt tillægger man på forhånd kvinder noget negativt, når de bliver mødre, mens man tillægger mænd noget positivt ved at blive fædre,” siger Signe Hald Andersen.
”Teorien er, at det at blive mor udløser en straf på arbejdsmarkedet – en såkaldt motherhood penalty – fordi forventningerne er, at en mor kan præstere mindre på arbejdsmarkedet. Men omvendt får fædrene en fatherhood premium ved at blive far, en bonus. Det at blive far sender et signal om, at manden tager ansvar. Og samtidig kan der være en adfærdsændring hos manden, der rent faktisk tager sig mere sammen og lægger en indsats i at tjene flere penge til familien,” siger hun.
Danmark er langt efter de andre nordiske lande, hvis man måler på ligelig fordeling af barsel. Mens islandske mænd tager næsten en tredjedel af barslen, tager danske mænd mindre end en tiendedel.
Sverige og Island har reserveret samme mængde barsel til mænd og kvinder, mens Danmark er det nordiske land, hvor mindst barsel er øremærket manden. Og det er et problem, mener formand for Djøf, Lisa Herold Ferbing.
”Arbejdsmarkedets forventning om, at kvinder tager hovedparten af orloven med børn, betyder, at kvinder risikerer at blive fravalgt alene pga. risikoen for flere lange fraværsperioder. Kvinder og mænd i 25-45 års-alderen er derfor langtfra stillet lige – hverken i rekrutteringsforløb eller ved jobsamtaler, da kvinder straffes kollektivt for en skæv fordeling af orloven,” mener hun.
Derfor arbejder Djøf for at få tre måneders barsel øremærket til manden. Og det er ikke kun for at sikre kvinderne ligebehandling, siger Lisa Herold Ferbing.
”Mange mænd har et forståeligt og berettiget ønske om at være aktive nærværende fædre, hvilket øremærkede rettigheder vil bidrage til at styrke.”
Står det til EU-Kommissionen, er tre måneder ikke nok. I april præsenterede ligestillingskommissær Vera Jourová et EU-direktiv, hvor mænd og kvinder hver især får fire måneders øremærket barsel.
Ledige stillinger
