Skat skal ikke handle om moral

15.3.2017

af

Foto: Kåre Viemose

Foto: Kåre Viemose

Multinationale selskabers skattesnyd presser skattesystemerne. OECD og G20-landene vil lukke hullerne med et fælles projekt, som vil få stor betydning, mener professor Anders Nørgaard Laursen.

Anders Nørgaard Laursen

36 år.

Professor, Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Tiltrådt 1. december 2016.

Underviser i skatteret og international skatteret.

2006 Cand.merc.jur. fra Aalborg Universitet.

2011 Ph.d., Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

2015 Cand.jur. fra Aalborg Universitet.

Skat er traditionelt et nationalt anliggende. Men i takt med at virksomheder bliver mere og mere globale, skal selskabsbeskatning i stigende grad ses fra et globalt perspektiv.

Multinationale selskaber nøjes ikke altid med at sende varer og ydelser over landegrænserne, men flytter også deres skattepligtige indtægter til lande med lavere eller ingen beskat­ning. Historier om skattely kom for alvor frem i offentligheden sidste år, efter at Panama-papirerne blev lækket fra advokatfirmaet Mossack Fonseca. De multinationale selskabers skattebetalinger presser det danske og de internationale skattesystemer. Det er en udfordring, som både OECD og G20-landene ser på med stor alvor.

OECD og G20 arbejder sammen om fællesprojektet BEPS (Base Erosion and Profit Shifting). Det skal dæmme op for international skatteudnyttelse og begrænse virksomhederne i at spekulere i aggressiv international skatteplanlægning ved at placere skattepligtige indtægter i skattelylande.

Nyt projekt er en revolution

BEPS-projektet har resulteret i en endelig pakke med handleplaner på 15 forskellige fokusområder. I november 2016 offentliggjorde OECD et multilateralt instrument, der skal sikre en effektiv implementering af BEPS-tiltagene. Instrumentet gør det muligt at ændre et stort antal eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster landene imellem på én gang. På Aarhus Universitet følger professor på Juridisk Institut Anders Nørgaard Laursen udviklingen nøje. Han forsker i international skatteret og de tiltag, som skal holde styr på de multinationale selskabers skattebetalinger.

”Det er en kæmpestor nyhed. Den måde, hvorpå man i ét hug vil imple­mentere store dele af BEPS-projektet i et stort antal allerede eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomster, vil revolutionere reguleringen af grænseoverskridende skatteforhold mellem landene. Projektet får stor indflydelse på dansk og international skatteret i de kommende år,” siger han.

Skattesager er dårlig presse

Den almindelige borger har ofte svært ved at forstå, hvorfor multinationale selskaber som McDonald’s og Coca-Cola på lovlig vis ikke betaler skat i Danmark. Vi skal ifølge Anders Nørgaard Laursen huske på, at det kan der være mange rimelige grunde til. Hvis et selskab har foretaget store investeringer her i landet, giver det ret til skattemæssige afskrivninger. Derved kan selskaberne nedbringe den skattemæssige indkomst.

Hans indtryk er, at virksomhederne er klar over risikoen ved at have en alt for aggressiv skattepolitik, for det er ikke særlig god presse at have en skattesag kørende. Men spørgsmålet om fair beskatning ærgrer skatteprofessoren.

”Hvis selskaberne kan redegøre for, at man har overholdt alle skattelovens regler til punkt og prikke, kan det godt irritere mig, når man i den offentlige debat hører politikere sige, at de skal betale en fair andel af skatten. Vi ender derhenne, hvor betaling af skat bliver et moralsk spørgsmål. Men hvis det er moral, der afgør det, kunne man lige så godt ophæve skattelovgivningen,” påpeger han.

Megen kritik er overordnet set forfejlet, mener Anders Nørgaard Laursen. Diskussionen om fair beskatning efterlader det indtryk, at det er ekstremt let at snyde i skat. Og det er det ikke for langt størstedelen af de multinationale selskaber. Danmark har et af de mest fintmaskede værn mod skattesnyd, lyder hans begrundelse.

”Der sidder dygtige folk hos SKAT og i Skatteministeriet. Og langt de fleste rådgivere, revisorer og advokater går meget op i, at tingene foregår korrekt inden for lovgivningens rammer. Derfor er det uretfærdigt, hvis man efterfølgende får at vide, at det ikke er fair – selv om lovgivningen er overholdt, og SKAT har accepteret de løsninger, som rådgiverne har anvist,” siger han og tilføjer:

”Hvis politikerne ikke er tilfredse med den skattebetaling, som selskaberne inden for lovens rammer skal erlægge, kan de jo bare lave loven om.”

En dråbe i et stort hav

Set i det store perspektiv udgør selskabsskat herhjemme en lille andel af de samlede skattebetalinger. I Danmark opkræves rundt regnet 1.000 mia. kroner i skatter, moms og afgifter om året. Til sammen betaler alle selskaber 50-60 mia. kroner årligt, hvilket svarer til fem til seks procent af det samlede skatteprovenu.

”Der er brug for at se tingene i de rette proportioner. Ifølge politikerne er de multinationale selskabers manglende skatteindbetalinger en bombe under velfærdssamfundet. Selvom 50-60 mia. kroner er mange penge, ville det jo ikke få den offentlige sektor til at dreje nøglen om, hvis beløbet var endnu lavere. Når det drejer sig om selskabsskat, bruger vi som samfund uendeligt meget tid og rigtig mange mandetimer på at rådgive, indberette og kontrollere. Spørgsmålet er, om det er det værd,” siger Anders Nørgaard Laursen.

Han fremhæver endvidere, at det ikke kun må være selskabsskatten, der er en indikator for, om virksomheder bidrager positivt til samfundsøkonomien eller ej. Selskaberne genererer omsætning, hvoraf der betales moms og afgifter, ligesom de udbetaler løn til medarbejdere, som der betales skat af. Disse indtægter går også ind i vores fælles husholdning.

Internationalt ligger Danmark midt i feltet med en selskabsskattesats på 22 procent. Det danske skatteniveau for selskaber er næppe en hindring for at tiltrække udenlandske investeringer. Selskaberne er derimod i højere grad optaget af, om de skatteregler, der gælder i dag, også gælder i morgen.

”Det synspunkt, som jeg hører fra virksomheder og rådgivere, er, at Danmark har et lidt for dynamisk skattesystem. De ønsker mere ro på i forhold til nye regler. Der sker ekstremt mange ændringer hele tiden. Bare det at holde sig ajour med reglerne, de mange afgørelser fra fx Landsskatteretten og Skatterådet og de mange domme på området, er krævende,” siger Anders Nørgaard Laursen.

Brug for international domstol

Verdenshandel er en fordel, men risikoen for at blive dobbeltbeskattet kan være en barriere for samhandel mellem nabolande. Personligt kunne Anders Nørgaard Laursen ønske, at vi fik en international skattedomstol. Hvis en skatteyder i dag bliver udsat for dobbeltbeskatning, er det op til de to lande at løse problemet. Hvis landene ikke kan blive enige om, hvilket land der skal opkræve skatten, kan sagen gå i hårdknude til stor skade for den berørte skatteyder. I disse tilfælde vil det være en fordel at have en international domstol, der afgør sagen, mener han.

Anders Nørgaard Laursen efterlyser større gennemsigtighed frem for flere regler. Det er bl.a. noget af det, som BEPS-projektet beskæftiger sig med. Senest til sommer skal landene tilslutte sig fællestraktaten i OECD’s og G20-landenes BEPS-projekt. Målet er at modvirke skatteudnyttelse. Går alt som planlagt, får multinationale selskaber mindre spillerum for kunstigt at placere deres indtægter i lande med lav beskatning i fremtiden.

”Vi har fået en fælles traktat, men lige nu står vi i et vadested, for vi ved ikke helt endnu, hvad det ender ud med. Det bliver interessant at følge med i, hvilken effekt det kommer til at få i praksis,” konkluderer Anders Nørgaard Laursen. 


Studerende er vilde med skatteret

Dansk og international skatteret er et fagområde, der hitter blandt de studerende på HA(jur.) og cand.merc.(jur.) ved Aarhus Universitet. På HA(jur.) er det over halvdelen af de studerende, der vælger skat som specialisering på uddannelsens tredje år. På denne linje er der fokus på analyse og løsning af virksomheders skatteretlige forhold og overvejelser om eksempelvis moms og told.

”Vi kan mærke, at der er kommet en kæmpestor interesse for skat i de seneste år. Multinationale selskabers skattebetaling og internationale skatteforhold er oppe i tiden. Det er emner, som de unge er optaget af,” siger professor Anders Nørgaard Laursen fra Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Han forklarer den voksende interesse med, at skat er et meget håndgribeligt fagområde, der vedrører os alle. Fagligt er det ekstremt kompliceret. Skatteret bygger oven på andre juridiske discipliner. Det er et svært fagområde, der forudsætter, at man har et bredt kendskab til erhvervsøkonomi og lovgivning generelt. Og det er der en stor del af de studerende, som finder interessant.

Samtidig er det et dynamisk fagområde, hvor der hele tiden kommer nye afgørelser og ny lovgivning. Og stiler man efter et job i et af de store konsulenthuse – fx Deloitte, PwC, EY og KPMG – er der gode muligheder for at få en international karriere. Skat har desuden haft en stor bevågenhed og trukket store overskrifter i medierne. Det har også været med til at skærpe interessen.  

Læs mere:

Jakob Bundgaard, Dennis Ramsdahl Jensen og Niels Winther-Sørensen (red.) (2015): ’Den evige udfordring – omgåelse og misbrug i skatteretten’, Ex Tuto Publishing.

Jan Pedersen: ’Skatteflugt og skattely – et essay’, Juristen 2014/5 s. 141-148.

Gregar Berg-Rolness (2016):  ’SKATTEPARADISENE og den internasjonale selskapsskatteretten’, Gyldendal Juridisk, Oslo.

Frederik Zimmer: ’Skatteparadis – noen skatte-rettslige problemstillinger’, Lov og rett: Norsk juridisk tidsskrift 2012 s. 220-239.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet