Jens Ole efterforsker kollegerne i Vestas

29.3.2017

af

Foto: Lars Bahl

Foto: Lars Bahl

Når medarbejdere i Vestas anmelder en anden ansat gennem firmaets whistleblower-ordning, er det Jens Ole Legarts job at undersøge sagen.

Det ligger på forsiden af vindmølle­virksomhedens intranet, linket til den såkaldte EthicsLine, som kan gøre alle ansatte til whistleblowere, lige fra lagermedarbejderen til direktøren.

I den anden ende af linjen, på Vestas’ kontor i Ørestaden, sidder jurist Jens Ole Legart og får sagerne ind i sin indbakke. Som ’Chief Specialist Business Ethics’ er han ansat til at undersøge kolleger, når en Vestas-medarbejder via whistleblower-ordningen bliver mistænkt for at bryde lovgivning eller Vestas’ etiske politik.

”Jeg er førstemand på sagerne. Konkret begynder jeg med at finde ud af, om der er substans nok til at starte en undersøgelse, og hvis der er det, hvem der eventuelt skal overtage den videre undersøgelse. Der kommer også sager med særlig fortrolighed og vægt, som jeg vælger at tage selv med mine kolleger her fra København,” siger Jens Ole Legart.

Sagerne drejer sig om enten svindel eller uetisk adfærd, hvilket fx kan være tyveri, svindel med firmakreditkort, returkommission eller chikanesager og interessekonflikter.

Nærmere end det ønsker han ikke at kommentere på de enkelte undersøgelser. Men i Vestas’ årsrapporter kan man læse, at det kan få alvorlige følger. Medarbejderes fløjtepust i 2014 og 2015 ledte til, at virksomheden på verdensplan fyrede 30 ansatte, mens 13 andre fik advarsler.

Og da der kan være meget på spil, er det vigtigt at gå nænsomt frem i undersøgelsen, fortæller Jens Ole Legart.

”Det må ikke blive en heksejagt, så jeg bruger god tid på at få en fornemmelse for, om vi har hold i sagen eller ej. Og finder jeg ud af, at en sag ikke har noget på sig, lukker jeg den ned igen. Og for alle sager, uanset udfaldet, sletter jeg efterfølgende alle personfølsomme data,” siger han.

”Jeg har også en forpligtelse til at beskytte den, der har rapporteret. Det er enormt modigt, og man kan føle sig meget udsat. Samtidig skal jeg beskytte den, der bliver anklaget, ligegyldigt om der er hold i anklagen eller ej.”

I 2004 blev Jens Ole Legart bedt om at skrive et antikorruptionsprogram i kemivirksomheden Borealis. Det var starten på hans karriere inden for whistleblowing og firmaetik – et felt, der dengang var nyt og ubetrådt.

”Der blev tændt en ild i mig dengang, som jeg gerne ville nære, for at arbejde med feltet. Det var spændende og nyt. Ikke mange virksomheder arbejdede målrettet med det, og jeg fik lov at være en del af det i dets spæde start.”

I dag er whistleblower-ordninger udbredte. Større danske virksomheder som Vestas, Dong og Mærsk har alle indført dem, og holdningen til at have sådan én som Jens Ole Legart ansat er også modnet, tror han.

”Den gamle forestilling i virksomheder og blandt ansatte var nok, at sådan en ordning har vi ikke brug for, fordi det er usympatisk at stikke hinanden. Den forestilling har ændret sig, vil jeg mene, hen imod at kriminalitet og dårlig opførsel sker alle steder, også her i Vestas, og jo hurtigere man får det håndteret, jo bedre.”  

Hvad er formålet med at have en whistleblower-ordning?

”For os er det for at afdække svindel og uetisk adfærd for at begrænse Vestas’ tab. ’Tab’ er centralt. Opfører folk sig uetisk eller beriger sig selv, taber Vestas penge, og det er vigtigt at have et redskab til at stoppe det hurtigst muligt. Det er dog vigtigt at sige, at en whistleblower-ordning ikke kan stå alene, og i Vestas er den da også kun ét blandt flere redskaber, vi benytter.” 

Din stilling er den eneste af sin slags i Vestas. Kan du føle dig ensom? 

”Nej, slet ikke. Det er ikke sådan, at jeg er alene om at undersøge sager. Jeg har en masse kolleger, jeg samarbejder med, både her i København og rundt omkring i verden. Og så er det jo også vigtigt at sige, at vi har en etisk komité, som jeg samarbejder med, og som blandt andet er her for at se mig i kortene.” 

Hvilke redskaber har du adgang til, når du undersøger? 

”Jeg har adgang til forskellige it-systemer, blandt andet vores økonomisystemer, og kan trække betalinger, regninger og den slags. I særlige tilfælde kan jeg også få adgang til en medarbejders mail. Det kræver dog en sag med særlig tyngde og desuden godkendelser, typisk fra vores etiske komité.” 

Kommer der flere eller færre anmeldelser? 

”Jeg kan ikke nævne tal for 2017, men den generelle tendens er, at flere benytter ordningen til at råbe op. Så kan man spørge, er det så et udtryk for, at flere snyder? Nej, jeg tror, det skyldes, at folk har fået mere tillid til ordningen.” 

Hvad er den vigtigste egenskab at have i din stilling?

”Der er ikke en bestemt karriere-formel eller vigtigste indgangsvinkel til området. Det, jeg synes, jeg er god til, er, at skabe tillid til mig som person og til funktionen, jeg repræsenterer, for så er det lettere at tale om vanskelige problemstillinger med personer på alle niveauer i organisationen. Men en god portion sund fornuft og lyst til at arbejde og forstå sammenhænge og komplekse problemstillinger er også godt at have med i bagagen.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet