Hold dig fra jura

Det er en dårlig idé. Det må jeg på det kraftigste fraråde.”

Erik Nyborg var meget ligefrem, da hans datter Alexandra efter gymnasiet første gang luftede idéen om at følge ham ind i branchen og gå i gang med at læse jura.

”Der var alt for meget festabe i hende i gymnasietiden til, at det virkede realistisk. Jeg troede ikke på, at hun kunne sætte sig på bagen og læse koncentreret i år ud og år ind – og det, vidste jeg jo, var nødvendigt, hvis man vil igennem uddannelsen,” siger den 68-årige erhvervsadvokat og partner i Nyborg & Rørdam.

Djøfbladet møder ham og hans 40 år yngre datter i det store mødelokale med langbord og højt til stukloftet i advokatvirksomheden, der har eksklusiv udsigt direkte til Marmorkirken – og i disse år også til hjelmklædte mænd i gule jakker, der arbejder omkring det 35 meter dybe hul, der skal blive til en ny metrostation.

Alexandra overraskede sin far. Hun bed sig fast i bordkanten og kløede på – indimellem hjulpet lidt på vej af sin hotline til ham. Han kunne levere de forklaringer og indspark, som de fleste medstuderendes forældre ikke havde mulighed for at bidrage med.

”Jeg blev mere og mere sikker på, at det var det, jeg ville. Jeg var som udgangspunkt generelt samfundsinteresseret, og jura føltes som noget hjemmevant at gå efter,” siger advokatfuldmægtigen, der gennem hele sin barndom jævnligt besøgte sin far, når han var på arbejde.

”Det var dejligt at komme her. Der var et hjørne med legesager, og jeg følte mig aldrig til besvær, alle var søde. Senere lagde jeg mere vægt på, at de arbejdede med interessante sager og kunne fortælle spændende om det,” husker hun, der også en overgang havde job som piccoline i virksomheden på Store Kongensgade.

Fantasiløs og idealist

For hendes far var det ifølge eget udsagn mangel på fantasi, der fik ham til i sin tid at vælge jura. Dog kombineret med stærk idealisme:

”Min far var også jurist, han var politimester, så det lå lige for. Selv om jeg nu ikke tog den lige vej, men prøvede andre spændende ting først – blandt andet begyndte jeg på sociologi og nåede at have et trykkeri. Jeg var dengang rimeligt venstreorienteret og idealistisk og nåede frem til, at der måtte være bedst mulighed for at påvirke samfundet gennem jura.”

Han kom blandt andet til klarhed ved at læse den daværende højesteretssagfører Niels Klerks udredninger om økonomisk krimi­nalitet, som den unge Erik fandt dybt interessante.

En detalje, der er værd at nævne, fordi Erik Nyborg mange år senere, da han var veletableret advokat og gradvist var blevet mere konservativ, mødte en smuk kvinde, som han forelskede sig i – det viste sig at være højesteretssagførerens datter.

Sammen fik de Alexandra Nyborg Klerk, som altså har stamtræet lyst op af jurister til både fædrene og mødrene side – Niels Klerk var også søn af en overretssagfører.

Pro bono giver mening

I modsætning til sin far var hun ikke drevet af idealisme, da hun valgte jura. Den er til gengæld kommet til lidt efter lidt, specielt efter at hun er begyndt at arbejde som advokatfuldmægtig hos Foldschack & Forchhammer, der blandt andet markedsfører sig på at være uformelle og for ’private, virksomheder og institutioner, som tænker lidt anderledes’.

”Jeg er generalist og synes, næsten alt er interessant indtil videre, men jeg er særligt glad for, at det er en advokatvirksomhed med mange pro bono-sager. Det at være med til at hjælpe mennesker, der ellers ikke ville have mulighed for at få juridisk assistance eller køre en retssag, giver meget mening for mig,” siger Alexandra Nyborg Klerk.

Knud Foldschack læste med hendes far, men de understreger begge, at det ikke var via hans netværk, hun fik stillingen.

Hendes far er glad for datterens spirende idealisme, lader han forstå:

”Det er godt at have noget idealisme og ren interesse med sig. Der er en del i branchen, som er meget optaget af at tjene penge og få de sidste kroner med, uanset hvilken opgave de løser. Jeg synes, det er farligt at være for fokuseret på den del,” siger Erik Nyborg.

Han konstaterer, at det nidkære fokus på indtjening sker på trods af, at man i branchen i mange år har haft, hvad han kalder en ’relativ høj indtægt’.

Nye nicher erstatter gamle

Om hans datter og hendes generation får det samme, eller må indstille sig på en lavere gennemsnitsindtægt, er et åbent spørgsmål – men de ser begge med fortrøstning på fremtiden for faget. På trods af forudsigelser om, at robotter er på vej til at erstatte dele af det traditionelle advokatarbejde, og selv om flere store advokatfirmaer er ved at indstille sig på en fremtid med nye jobfunktioner og formentlig også færre ansatte.

Den unge advokatfuldmægtig tror på, at der løbende vil blive skabt nye nicher for jurister i takt med, at andre forgår, og den erfarne erhvervsadvokat er enig:

”Man skal nok være lidt skarp på, hvilken del af faget man placerer sig i som ung nu. Men hvor der er mennesker, vil der altid være konflikter, som skal løses, og dermed brug for advokater,” mener han.

Hun supplerer, at det, hun helst vil beskæftige sig med, som det ser ud nu, er retssager:

”Og i retssager er der trods alt en grænse for, hvor langt man kan gå med digitalisering og automatisering. Ligesom der er, når det handler om specialiseret rådgivning.”

Uanset hvad tror de begge, at udviklingen i retning af digitalisering kommer til at gå ganske langsomt. Og de påpeger, at digitaliseringen også kan betyde, at flere får råd til hjælp, de ikke tidligere ville have købt.

Gammeldags på den gode måde

Han har gennem sin tid som advokat tidligere set branchen forandre sig. Blandt det mest markante er, at enorme advokatvirksomheder er vokset frem:

”Da jeg begyndte, var en advokatvirksomhed pænt stor, når den favnede 15 advokater, som vi gør. I dag skal der 100 advokater plus til, før man kan tale om en rigtig stor advokatvirksomhed, en udvikling, der nok især skyldes, at det kræver store teams at gå ind i de store, internationale sager.”

Han fortæller, at partnerne i Nyborg & Rørdam aldrig har været fristet til at være andet end en gammeldags, klassisk advokatvirksomhed.

”Vi kan ikke stå for de største virksomhedsoverdragelser, så det lader vi andre om. Vi har truffet en aktiv beslutning om, at vi har den størrelse, vi vil have. Hvis vi ville vokse voldsomt, ville det gå ud over arbejdsmiljøet, så vi satser på glade medarbejdere og høj faglig kvalitet,” siger erhvervsadvokaten, der selv er begyndt at drosle en anelse ned – til cirka 40 timer ugentligt.

”Jeg har altid arbejdet meget, for der har været meget spændende at beskæftige sig med. Hen ad vejen er jeg blevet mere selektiv med, hvad jeg vil arbejde med. Jeg har fundet ud af, at de kloge kunder er de sjoveste, fordi de også forstår, hvad der er på spil, og hvorfor de skal følge rådgivningen – og fx tage et forlig, når jeg anbefaler det.”

Bølgegang fungerer

Alexandra Nyborg Klerk er ikke afskrækket af, at hendes far har arbejdet så meget. Hun mistede sin mor som treårig, men har altid følt, at hendes far var der for hende. Siden fik hun stedmor og to halvsøskende.

”Da jeg var lille, havde vi en pensioneret sømand ansat, som passede mig, når min far arbejdede – min mormor gjorde også. Jeg var omgivet af mennesker, der elskede mig, så jeg har aldrig savnet noget eller tænkt over, at min far var meget væk.”

Hendes eget temperament er også til at arbejde igennem, når der er behov for det.

”Jeg lægger vægt på fleksibilitet i mit arbejdsliv. Jeg vil gerne arbejde hårdt, bare det ikke er konstant. Så længe det går i bølger, fungerer det godt, for det er vigtig for mig også at have plads til et socialt liv og et fritidsliv med tid til kæreste, venner, hund og hest.”

Og med tiden også til børn. Den 28-årige kvinde er dog meget opmærksom på, at barsel er en voldsom karrieredræber i advokatbranchen, og efter hendes vurdering i høj grad medvirkende til, at mændene tjener bedst.

”Jeg hørte for nylig et foredrag af en dygtig kvindelig advokat, som fortalte om, hvordan hendes karriere kørte derudad, men fik et knæk efter barsel. Sådan går det for mange kvindelige advokater, så jeg forestiller mig ikke, at jeg skal have lang barsel, når det engang bliver aktuelt. Jeg tror også, jeg ville kede mig ved at gå for længe hjemme, jeg synes, det er bedre at dele barslen med faren. Sådan tænker jeg i hvert fald indtil videre,” siger hun, der er kæreste med en jurist.

I studietiden talte mange af hendes medstuderende om, at det ville være bedst af få børn, mens de endnu gik på universitetet, men få gjorde alvor af det. Erik Nyborg mener, at deres pointe var rigtig – klienterne venter ikke på en advokat, der er på barsel.

Respekt kræver ekstra indsats

Også før der er børn, kan det være særligt udfordrende at være ung kvinde i faget, siger Alexandra Nyborg Klerk.

”Som ung, lyshåret kvinde kan jeg indimellem mærke, at jeg skal gøre noget ekstra og måske være lidt dygtigere end mændene for at vinde respekt. Jeg skal være meget klar i tonen.”

Erik Nyborg har oplevet kvindernes indmarch i branchen. Da han begyndte, var der ikke mange kvindelige advokater, og selv om de stadig er i klart mindretal, er de ikke længere et særsyn. Hos Nyborg & Rørdam er syv af de 15 advokater eksempelvis kvinder.

Hans datter bliver næppe at finde blandt dem, heller ikke på den lange bane. Hverken far eller datter kan i hvert fald forestille sig at blive kolleger indtil videre:

”Det er sjovt, at vi er i samme branche. Men der kommer sjældent noget godt ud af at blande familie og arbejde,” siger Erik Nyborg.

Hvis det ikke var lykkedes Alexandra Nyborg Klerk selv at finde arbejde som advokatfuldmægtig, havde de dog overvejet, at hun eventuelt kunne arbejde i Nyborg & Rørdam. Hun er glad for, at det ikke blev aktuelt:

”Jeg ville have fornemmelsen af, at andre ville tænke, jeg ikke var i stand til at finde et job og kun kunne få et hos min far. Så det var klart det bedste, at det ikke blev nødvendigt. Jeg vil anerkendes for det, jeg kan selv.”