Gadgets & Apps

10.11.2017

af

Måske den bedste Kindle nogensinde:

Amazon har netop opdateret topmodellen blandt deres populære Kindle-læsere til e-bøger og dokumenter. Kindle Oasis er nu vandafvisende i en grad, hvor du kan tage den med ned på to meters vand i en time, uden at der sker noget med den. Du skal altså ikke være nervøs for at læse i badekarret. Men den elektroniske blæk-skærm er også blevet bedre. Den er nu på syv tommer, har en opløsning på 300 dpi og kommer dermed endnu tættere på oplevelsen af at læse på rigtigt papir. Kindle’er kan også vise PDF-dokumenter med mere, så hvis du har mange rapporter eller andet digitalt læsestof, du skal tygge igennem, kan Kindle Oasis måske gøre livet lidt lettere. Den skal købes på Amazon.co.uk og koster i omegnen af 2.000 kroner.

Disse apps skal du downloade i denne måned:

Apple Pay iOS

Apple Pay er endelig blevet lanceret i Danmark, og selv om der ikke er tale om en decideret app, der skal downloades, er den alligevel værd at omtale. Har du en iPhone, og er du kunde i Nordea eller Jyske Bank, kan du nu betale ved blot at holde telefonen op til kortterminalen. Foreløbig kan dette gøres i en begrænset mængde butikker, der dog omfatter bl.a. 7-Eleven, Magasin, Elgiganten, Lidl og Cirkle K-tankstationer. Du registrerer blot dine betalingskort i Wallet-app’en på telefonen, og så er du kørende.

Facetune iOS/Android

Det ligger ikke til danskerne at gå så meget op i udseendet, som mange amerikanere for eksempel gør det. Alligevel vil vi gerne tage os godt ud, når vi lægger et nyt profilbillede op af os selv på LinkedIn eller på private sociale medier, som f.eks. Facebook. Med Face-tune kan du gøre dine tænder lidt hvidere, huden lidt glattere og skrue på en række andre parametre, der kan spare dig en hel del penge i kosmetiske operationer.

Meistertask iOS

Kanban-metoden til visualisering af en arbejdsproces eller et projekts udvikling vinder mere og mere frem. Metoden, der i sin tid blev udviklet hos Toyota, gør projektsamarbejde nemmere, fordi alle har mulighed for at bidrage til at skabe overblik over, hvad der foregår. Kanban var oprindeligt lavet til at have processen vist frem på en væg med en slags opslagstavle, men idag kan man gøre det hele i en app. Fx Meistertask, der gør det muligt at dele projektopdateringer, checklister med mere på tværs af adskillige projekter. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet