Fra kommunal topchef til byrådsmedlem

8.11.2017

af

PR-foto fra Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne samt Alternativet.

PR-foto fra Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne samt Alternativet.

Vi taler med tre kandidater til kommunalvalget, som prøver at tage springet fra chefskrivebordet til byrådssalen. Hvorfor stiller de op, og hvad mener de om debatten om kommunale topchefers løn og kontrakter?

”Vent til næste år. Vi ser altid flere fyringer året efter et kommunalvalg”

Allan Vendelbo (K). Kommunaldirektør i sammenlagt 20 år i Stenløse, Høje Taastrup, Ballerup og Greve, formand for Kommunaldirektørforeningen 2000-04. Partner og direktør i Lundgaard Management og salgs- og marketingdirektør i Statens og Kommunernes Indkøb. I dag freelancekonsulent med eget firma.

Stiller op for K i Egedal Kommune. 62 år.

Hvorfor stiller du op?

“Fordi der er plads til forbedring her i Egedal. Vi udmærker os desværre ved at være den kommune i hele landet, hvor borgerne er mindst tilfredse med kernevelfærden. Vi ligger også helt i bund i erhvervsklimamålingerne. Jeg mener, at jeg via mine erfaringer kan bidrage til at få ændret på det.”

Du har været formand for Kommunaldirektørforeningen – mener du som politiker, at mediernes kritik af de kommunale topchefers lønvilkår er berettiget?

“Helt overordnet: Lønnen er ikke for høj det store ansvar taget i betragtning. Jeg har arbejdet i to virksomheder uden for den kommunale verden og fik mindst det samme i løn, som da jeg var kommunaldirektør, for et arbejde, som ikke var ligeså krævende.

Men de sager, som medierne har slået ned på med åremålsaftaler fra før 2015, hvor fratrædelsesgodtgørelsen også gives, selvom man ikke fratræder, er jeg enig i, er uheldige.”

Hvorfor?

“Fordi en fratrædelsesgodtgørelse skal udløses, når man fratræder og skal ud og finde et nyt job. Åremålsansættelser laves for at sikre en fornyelse på posten efter et aftalt antal år, hvilket er en god intention. Og så er det jo fair, at den, som må vige jobbet, får en godtgørelse. Til gengæld er det – hvis en sådan fornyelse lykkes med succes – alle pengene værd for kommunen.”

Medierne har også hevet eksempler frem, hvor de mener, at kommunale chefer får for meget med ud ved en regulær fyring?

“Der er jeg uenig. Det er et vilkår for kommunale topchefer, at kemi og holdninger kan ændre sig, fx når der kommer en ny borgmester. Vent til næste år. Vi ser altid flere fyringer året efter et kommunalvalg. Man kan også let komme i modvind, når man passer sin opgave med at sikre lovlig forvaltning. Der kan være borgmestre, som synes, det er kedeligt med sådan en stivnakket kommunaldirektør og derfor vil af med ham eller hende. Derfor skal det koste at afskedige en kommunal chef usagligt.”

Du har selv haft job i det private – skal der være større mobilitet fra den private sektor ind på kommunale topposter?

“Ja, men der er meget få private direktører, som kan magte jobbet, fordi det kræver en meget tæt og langvarig fornemmelse for det politiske. Men på fagchefniveau kan det sagtens lade sig gøre, og det ville være en stor inspiration for kommunerne.”

Men hvad med lønnen?

“Det er jo den helt afgørende forhindring – som ikke er til at løse. Det er ærgerligt. Men den offentlige sektor vil aldrig kunne matche private lønninger.”

”Forskellen på en god og middelgod socialdirektør er 10 mio. kr. om året.”

Jesper Hjorth (S). Kommunaldirektør i Odder Kommune 1991-2012. I sin tid medlem af den aarhusiansk-østjysk baserede ’Foreningen for Åbenmundede Bureaukrater’. Tidligere medlem af Kommunaldirektørforeningens hovedbestyrelse. Forfatter til bogen ’På kanten af politik’ fra de sidste år som kommunaldirektør. Gik på pension i 2015.

Stiller op for S til Odder Byråd. 65 år.

Hvorfor stiller du op?

“Fordi jeg er engageret i politik og i mit lokalområde og for at støtte en dygtig, kvindelig borgmesterkandidat.”

Mener du som S-politiker, at kommunaldirektører har for høj løn og for gode fratrædelsesordninger?

“Jeg er enig i den kritik, som der nu – igen – har været i medierne af, at der gives fratrædelsesbeløb ved åremålsansættelser, selvom direktøren fortsætter i jobbet. Det kan man ikke forklare rimeligheden i for almindelige borgere. Heller ikke selvom, det kun er for aftaler indgået før 2015.

Derimod mener jeg, at lønniveauet er passende. Der skal kompenseres på lønnen for jobbets belastning og kompetencekrav. Jeg tror, at meget af den offentlige forargelse bunder i, at folk tror, at direktørerne bare er en slags byrådssekretærer. Men vi taler om en milliardomsætning og tusinder af ansatte. Jeg fik selv lidt over en mio. kr. i mine sidste seks år som kommunaldirektør. Det niveau ligger ingen privat direktør med tilsvarende ansvar på.”

Men kommunerne henter jo heller ikke deres topchefer fra det private?

“Nej, for folk, som har satset på den private sektor, har ikke de kvalifikationer, der skal til. Mange offentlige topledere kan begå sig godt i store private virksomheder, men det modsatte er ikke tilfældet. Det er forsøgt – med lidet held.”

Men så konkurrerer kommunerne jo ikke med de private på lønnen?

“Jo, det er jo netop det, og det er vigtigt, at kommunerne kan tiltrække de bedst mulige kandidater, og det er man nødt til at betale for. Lars Lundgaard (tidl. ejer af Lundgaard Management med speciale i kommunale chefer, red.) sagde engang, at forskellen på en god og middelgod socialdirektør er 10 mio. kr. om året på et kommunebudget. Tabet på den dårlige kommunaldirektør er bare desto større.”

”Faktisk løber vi en risiko med for høje lønninger.”

Kim Hjerrild (Å). Økonomichef i Københavns Ejendomme & Indkøb, som er en del af Økonomiforvaltningen. Har før arbejdet i privat sektor og NGO'er. Ordfører for folkeskole, økonomi og budget i Alternativet København.

Kandidat til Borgerrepræsentationen for Alternativet. 57 år.

Hvorfor stiller du op?

“Jeg ønsker en åben og inddragende kommune med en mere decentral styring. Muligheden for at finde de faglige løsninger er blevet for dårlige. Tag fx folkeskolen. Her er jeg sikker på, vi når længere med tillid og lokal frihed.”

Hvordan får du tid til at føre valgkamp med et chefjob?

“Spørg min kone og mine arme fire unger. Jeg skruer ned for alt. Heldigvis har jeg to ugers ferie op til valgdagen. Det her kan kun lade sig gøre som chef, fordi min afdeling er i en god gænge, og fordi mine chefer over mig har fuld forståelse for mit politiske engagement.”

Løber du ikke ind i habilitetsproblemer, hvis du bliver valgt?

“Det vil jeg være meget opmærksom på. Jeg har det ufravigelige princip, at jeg kun bruger offentligt tilgængeligt materiale i mit politiske arbejde. Og jeg sidder så også fire niveauer under Frank Jensen og tre niveauer under Økonomiforvaltningens øverste direktør. Sad jeg højere oppe, ville det ikke være rigtigt af mig eller muligt at stille op.”

Hvordan stiller du dig som Å-politiker til debatten om kommunale chefers løn?

“De aftaler om åremål fra før 2015, hvor man får fratrædelses-godtgørelse, selvom man fortsætter i jobbet, burde aldrig være indgået mellem kommunen og direktøren og dennes fagforening. De aftaler har skadet kommunernes omdømme og berettiget næret befolkningens fordomme om både kommunale topchefers og de folkevalgtes dømmekraft. Det er et stort problem, når lønninger kommer ud af trit med det, som almindelige mennesker vurderer som fair.”

Men lønnen ligger jo langt under, hvad en privatansat topchef med langt mindre ansvar typisk tjener?

“Motivationen i et offentligt topjob kommer ikke fra lønnen. Faktisk løber vi en risiko med for høje lønninger. En løn på fx 1,8 mio. kan give forcerede chefer. Balancen mellem at tænke i empati, omgængelighed og det bedst mulige for holdet og så at ville vise opad, at man leverer for sin voldsomt høje løn, kan ryge.”

Men hvad med fratrædelsesgodtgørelsen, hvis man bliver fyret?

“Vi har ikke brug for nikkedukker. Topchefer skal turde udvise mod og holde fast i de faglige synspunkter. Derfor skal uberettigede fyringer udløse en generelt accepteret fratrædelsesordning, fx 12 måneders løn. Vi vil også gerne have mobile topchefer med erfaring fra forskellige jobs – efter min mening også meget gerne fra den private sektor. Men hver gang en kommunal topchef skifter til et nyt job, løber han eller hun en risiko, fordi man arbejder så tæt op mod det politiske niveau. Under overfladen kan det miljø være ekstremt subjektivt, indspist, irrationelt og svært gennemskueligt selv for den dygtigste rekrutteringskonsulent. Derfor ser vi så mange chefskifter på topniveau i kommunerne.”


​Kommunalvalg i skyggen af lønkritik

Op til kommunalvalget har medierne – anført af DR, TV2 og Jyllands-Posten – sat de kommunale topchefers løn, fratrædelsesordninger og åremålskontrakter til debat.

Kritikken er især haglet ned over de åremålskontrakter fra før 2015, som nogle kommuner har indgået, og hvor direktøren kan få udbetalt en fratrædelsesbonus, også selvom han/hun forbliver i jobbet, når åremålsperioden udløber.

Henning Thiesen, formand for Djøf Offentlig, har prøvet at forsvare de kommunale topchefer på alle kanaler.

Hvad er Djøfs svar på kritikken af, at I har været med til at indgå de kritiserede åremålskontrakter med fratrædelsesbeløb, selvom direktøren bliver?

“Vi har for det første understreget, at netop fordi det ikke forekommer rimeligt, blev reglerne jo ændret ved overenskomstforhandlingerne i 2015. Den oplysning kom desværre alligevel ikke rigtigt frem i medierne. For det andet har vi sagt, at vi gerne del-tager i en drøftelse ved overenskomstforhandlingerne nu i 2018 af, om der er behov for at se på reglerne igen.”

Men hvad hvis ikke folk forstår det, heller ikke selvom det kun er for kontrakter indgået før 2015?

“Det helt centrale og overordnede for os er, at kommunerne skal kunne rekruttere de dygtigste til jobbet. Det har de – og samfundet – brug for. Derfor skal kommunale topchefer have ordentlige løn- og ansættelsesforhold. Jobbet tæt på borgmester og byråd indebærer en risiko. Det viser det antal sager, vi får ind om afskedigelser blandt vores kommunale chef-medlemmer. Derfor er jeg også glad for, at mange af landets borgmestre ikke har ladet sig blæse omkuld i den her debat.”

Hvordan har du oplevet mediernes dækning af denne sag?

“Vi er som sagt kede af, at det ikke kom frem, at reglerne blev ændret i 2015. Og så er jeg desværre også nødt til at sige, at jeg er skuffet over, at DR TV-Avisen i et indslag om DR’s dokumentarserie (’De dyre direktører’, red.) sluttede af med at meddele, at Djøf ikke ønskede at medvirke i et tv-interview. Men vi havde tilbudt at stille op i et telefoninterview, fordi vi af praktiske grunde ikke havde mulighed for et interview til kamera. Så det, synes vi, er en misvisende fremstilling.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet